New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Pædagoger søges til højt specialiseret og meningsfuldt arbejde på Gårdene i Randers

Region Midtjylland



Har du lyst til et job, hvor din faglighed gør en reel forskel og hvor relationer, udvikling og struktur går hånd i hånd?
På Gårdene i Randers søger vi lige nu flere engagerede pædagoger til fuldtidsstillinger på 37 timer med skiftende dag og aftenvagter samt arbejde hver anden eller tredje weekend. Stillingerne opslås i forbindelse med udvidelse af medarbejdergruppen.

Om Gårdene
Gårdene er et højt specialiseret socialpædagogisk botilbud under Specialområde Udviklingshandicap. Vi har plads til 18 voksne borgere med udviklingshandicap, ofte kombineret med psykiatriske diagnoser, misbrugsproblematikker og/eller domsanbringelser.

Vores mission er at skabe indsatser, der fungerer som trædesten mod øget selvstændighed, trivsel og livskvalitet. Det kræver høj faglighed, tydelig struktur og vedholdenhed, men også nærvær, humor og varme i hverdagen.

Din rolle som pædagog
Som pædagog på Gårdene bliver du en del af et tværfagligt team. Sammen har I ansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer.

I praksis betyder det, at du:

  • Støtter borgerne i deres dagligdag, fx omkring måltider, personlig omsorg, struktur og aktiviteter
  • Planlægger og deltager i aktiviteter i dag- og fritidslivet, fx musik, kreativt værksted, madlavning, gåture, behandlingstilbud og NADA
  • Dokumenterer og evaluerer pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med kollegaer
  • Arbejder metodisk med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme. Desuden er vi i gang med implementering af LA2u, som du vil blive introduceret til, en metode til at inddrage borgerens indefra-perspektiv, forebygge voldsomme episoder og styrke trivsel, særligt tilpasset borgere med udviklingshæmning.
  • Indgår i samarbejdet om at skabe struktur, ro og tryghed, også i situationer, der kan være uforudsigelige eller præget af udadreagerende adfærd.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har relevant socialfaglig erfaring og trives i et miljø med komplekse opgaver, høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde.
  • Kan have erfaring fra det specialiserede socialområde, eller med borgere med udviklingshandicap og udfordrende adfærd, men det er ikke et krav.
  • Møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og en anerkendende tilgang.
  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i uforudsigelige situationer.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede: fra praktiske gøremål til komplekse pædagogiske indsatser.
  • Har gyldigt kørekort og kan anvende IT til dokumentation

Hvad tilbyder vi?

  • Et grundigt introduktionsforløb med mentor og mulighed for introvagter efter behov.
  • Et specialdesignet uddannelsesforløb, SUAs egen fagpilot, som giver dig redskaber til arbejdet i en højt specialiseret praksis.
  • Løbende faglig sparring, supervision og teammøder.
  • Mulighed for deltagelse i årlige temadage og uger med fokus på faglig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og hvor der er plads til både faglige ambitioner, humor og fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt i skiftende dag- og aftenarbejdstider samt enten hver anden eller tredje weekend efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante organisation. Stillingen er omfattet af Ny Løn, og der er mulighed for kvalifikationstillæg. Arbejdsgiver betaler pension.

Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.

Kontakt.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Helle Hededal Lentz på telefon 40 13 33 83.

Du kan også læse mere om Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk.

Ansøgningsfrist: d.4 januar 2026

Samtaler forventes afholdt i uge 3.

Forventet opstart: 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SUA Gårdene Egegården - Botilbud

Ansøgningsfrist: 30 January 2026

Placering: Nedergårdsvej 8-10, 8960, Randers SØ, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2949870//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT