New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Klinisk Farmakonom til Medicinservice, Region Sjælland Sygehusapoteket, Roskilde

Region Sjælland



Har du lyst til at gøre en forskel for patienter og være en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø, der arbejder med klinisk farmaci, så er chancen der nu.

Vores Medicinserviceteam i Roskilde har brug for en ny kollega til at være med til at varetage medicinservice, medicindispensering og medicinadministration på Roskilde Sygehus. Region Sjælland flytter gradvis hovedparten af funktionerne fra Roskilde Sygehus til det nye Sjællands Universitetshospital i Køge i 2026-2027.

Vi er et team på 14 kliniske farmakonomer og en ledende farmakonom.

Vi lægger vægt på høj faglighed, fleksibilitet og imødekommende service, samt et trygt og godt arbejdsklima. Vi er et team med gode samarbejdsevner og et godt humør.

Vi kan tilbyde dig

  • En ca.35 timers arbejdsuge
  • Et selvstændigt og yderst spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver og rig mulighed for at anvende og udvikle din faglighed
  • Grundig oplæring i medicinservice, dispensering og administration af lægemidler og et onboarding forløb med tilknyttet mentor
  • Tværfagligt samarbejde med sundhedspersonalet i klinikken og med de andre kliniske farmakonomer og farmaceuter på Sygehusapoteket

Vi forventer, at du er uddannet farmakonom
Har du tidligere erfaring med medicinservice og klinisk farmaci er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelse, da vi står klar til at give dig en god introduktion og oplæring fra første dag.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Besidder stor og bred farmakologisk viden
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Er initiativrig, serviceorienteret og ansvarsfuld
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet
  • Har masser af gå-på-mod og et godt humør
  • Bidrager til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel, mødestabil og åben for forandringer
  • Skal kunne møde kl. 7 og har mulighed for at blive til kl. 15 enkelte dage.

Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer
Som sygehusapotek er det en af vores vigtigste opgaver at levere serviceydelser såsom medicinservice til sygehuse, hospice og psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er organiseret som seks medicinserviceteams på regionens største sygehusgeografier.

Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som sygehusapotek indgår aftaler med afdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem. På medicinservice tager vi os af lagerstyring af medicinrum, udløbskontrol og kassation af lægemidler.

Vi foretager tillige en teknisk gennemgang af indlagte patienters medicin og indgår i tværfaglig dialog med afsnittenes personale omkring patienternes medicin. Vi rådgiver også om lægemiddelvalg og er til rådighed for lægemiddelrelaterede spørgsmål og henvendelser fra afdelingerne.

Ved medicindispensering og administration af medicin arbejder vi som regel på afdelingen hele dagen med mødetid fra kl. 7.00. Vores opgaver består bl.a. i at doserer og udlevere medicin til indlagte patienter samt bistå ved udlevering af medicin ved udskrivelse. Medicindispenseringen foregår i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker og tilpasses løbende, således at vi som farmakonomer på bedste måde bidrager med vores faglighed og eksempelvis medvirker til større compliance og færre utilsigtede hændelser.

I somatikken har vi et bredt spænd af specialer, og dermed også forskellige ydelser tilpasset de kliniske afdelingers behov. Du arbejder meget selvstændigt, men med dine kollegaer indenfor rækkevidde. I teamet hjælper vi alle hinanden således, at kvaliteten af vores medicinserviceydelse er i top.

Ansættelse

  • Løn og ansættelse følger relevant overenskomst
  • Forventet ansættelse pr. 1. marts 2026

Ansøgningsfrist d. 19. januar 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Du er meget velkommen til at henvende dig til ledende farmakonom Vivi Behrndtz Christensen på telefon 47329064 hvis du har spørgsmål.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Vivi Behrndtz Christensen

Email
[email protected]

Stilling
Ledende farmakonom

ARBEJDSSTED
Sygehusapotek

QUICKNR.
048215

JOBTYPE
Deltid over 21 timer

OPSLÅET
19. december 2025

ANSØGNINGSFRIST
19. januar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2950673//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT