Boligforeningen AAB søger en jurastuderende til vores juridiske team
Boligforeningen AAB
Boligforeningen AAB søger en serviceminded studentermedhjælper til skriftlig og mundtlig juridisk sagsbehandling på et højt fagligt niveau. Vi søger en juridisk profil, der trives med at rådgive og vejlede inden for alle grene af den almene boligsektor.
Som juridisk studentermedhjælper i Boligforeningen AAB bliver du en del af en politisk organisation, hvor udvikling og optimering prioriteres sammen med arbejdsglæde og tilfredse medarbejdere. Stillingen er organisatorisk placeret i vores juridiske team ”Jura” der er en del af Administration & HR, som løser opgaver vedrørende support til afdelingsbestyrelser, beboere og resten af AAB’s hovedkontor. Vi arbejder teamorganiseret, og Jura består for tiden af en chefjurist/advokat, en koordinator, en advokatfuldmægtig, to jurister, en juridisk sagsbehandler og tre juridiske studentermedhjælpere. Du referer i det daglige til chefjuristen.
Stillingen er normeret til 15 timer om ugen, og kan passes ind med din undervisning og din studieforberedelse. Under eksamensperioder holdes der fri efter behov, og i ferier eller eksamensfri perioder vil der ofte være mulighed for at arbejde flere timer. Vi prioriterer, at du løbende oplever en udvikling i dine arbejdsopgaver, så kompleksiteten af dine arbejdsopgaver hele tiden tilpasses dine kompetencer og erfaringer.
Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for: boliglejeret, erhvervslejeret, obligationsret, erstatningsret og GDPR. Der kan herudover være arbejdsopgaver inden for øvrige retsområder, der ligger i naturlig forlængelse af administration af almene boliger. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
- Sagsbehandling af husordenssager, fraflytningssager og ulovlig fremleje
- Sager om misligholdelse af kontraktvilkår
- Varsling af servicebesøg
- Bistand ved administration af erhvervslejemål
- Møde ved behandling af beboerklagenævnssager
- Møde i fogedretten og i boligretten i sager omfattet af den forenklede proces
- At bistå teamets advokatfuldmægtige og advokater med forberedelse af retssager, herunder ved udarbejdelse af processkrifter.
Herudover skal du telefonisk hjælpe beboere og afdelingsbestyrelser med forståelse af reglerne inden for det almene boligområdet, ligesom der vil være andre forefaldne opgaver i teamet.
Vi søger en kollega, der
- er jurastuderende
- er god til at kommunikere i skrift og tale
- er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt
- kan indgå i et teamsamarbejde
- har lyst til at få erfaring med praktisk boligjura og arbejde i en boligforening
- har lyst til at opnå indgående kendskab og erfaringer med retssager
- af natur er positiv og imødekommende
- trives i en til tider travl hverdag med mange samarbejdspartnere og kontaktflader
- er habil IT-bruger særligt af Microsoft Office
- er hurtig til at sætte sig ind i nyt stof.
Vi tilbyder:
En spændende stilling i en forening i forandring og vækst. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og vægter det kollegiale samvær højt. Stillingen indbefatter:
- Mulighed for at sætte præg på egne opgaver
- Kompetenceudvikling gennem konkret sagsbehandling
- Unik mulighed for at få indblik og erfaring i retssager
- Frokostordning og frisk frugt på arbejdspladsen
- Fleksibel arbejdsplads
- Sundheds- og behandlingsforsikring
- Løn efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og AC.
Vil du vide mere om stillingen?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefjurist, advokat Michael Armin Varandili Hansen på telefon 3376 0124 eller e-mail [email protected].
Læs mere om AAB på www.aab.dk
Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 18. januar 2026.
Samtaler holdes dog løbende indtil de rigtige kandidater er fundet.
Stillingen er til tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.
Du bedes vedlægge en kopi af karakterudskrift for foreløbigt beståede eksamer.
Hvem er Boligforeningen AAB
AAB er Danmarks første og største boligforening. Foreningen blev skabt ud fra nogle sunde værdier tilbage i 1912, og de værdier findes stadig den dag i dag. Vi lever for at bygge og udleje gode, sunde boliger, der er til at betale, for helt almindelige mennesker. AAB udlejer i dag ca. 20.000 boliger i Storkøbenhavn.
I AAB bygger vi fællesskab, tryghed og nærvær. Det er vores mange initiativrige beboerdemokrater, der sætter retningen for AAB og sikrer, at vi fortsat er en forening med hjerte- og husrum. Hvert år flytter ca. 2.000 nye beboere ind i AAB for her at skabe sig et hjem og en fremtid.
Som ansat i AAB er du med til at opfylde et af livets største og vigtigste behov; et hjem i trygge rammer nu og i fremtiden.
Ansøgningsfrist: d. 18. januar 2026
Afdeling: Havneholmen 21 1561 København V
Lokation: Havneholmen 21, 1561 København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

