New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Uuddannet klubassistent med erfaring med autisme og udviklingshæmning til Klubben på UiU (28 timer/uge)

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 25.01.2026

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde med autismepædagogik med tilgangen ”low arousal”?
Klubben på UIU arbejder under barnets lov § 82, § 83 og § 84. Vi er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UiU’s 10. klasse og STU-tilbud.

I klubåret 2025/2026 har vi 57 medlemmer tilknyttet, og alle vores medlemmer er udviklingshæmmede og er på et tidligt udviklingstrin.

Klubben er pt. organiseret i seks teams. Du vil være ansat i Klubben, men være tilknyttet ét team.

Dine kollegaer i Klubben består af pædagoger og uuddannede klubassistenter.

Klubben består af unge med multiple funktionsnedsættelser samt unge med autisme. Da de unge er på et tidligt udviklingstrin, har de et stort behov for struktur samt hjælp og støtte i hverdagen.

Medlemmernes behov for hjælp og støtte varierer fra det ene team til det andet. Behovet varierer fra i et team at have brug for hjælp og støtte til de fleste ting til i et andet team at have brug for tæt guidning for at magte hverdagen.

Der arbejdes med – og tages udgangspunkt i – autismepædagogik med tilgangen ”low arousal”. Desuden arbejdes der med sansemotorik og kommunikation. Målgruppen har brug for en tydelig, struktureret tilgang. De unge kan udvise indadrettet som udadrettet adfærd.

I Klubben arbejder vi for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, bevægelse, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter.

Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer samt opfordrer dem til at gøre de ting, de kan selv. Derudover vægter vi udvikling i fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig, og der arbejdes med alternative kommunikationssystemer som TTT, PECS, PODD, konkreter og boardmaker.

Arbejdstider
Du vil blive ansat i en 28-timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm, som betyder, at du i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket, og Klubben er åben, vil have en ugentlig arbejdstid, som er tre dage kl. 8.00-16.15 og to dage kl. 8.00-17.00. Det medfører, at du i disse 12 uger arbejder 42,75 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret til 2-3 timer dagligt – og dertil mødeaktiviteter.

Et ugeskema vil typisk se ud på følgende måde på skoledage og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen:

  • Mandag: 13.15-6.15
  • Tirsdag: 13.00-17.00
  • Onsdag: 9.45-16.15
  • Torsdag: 11.15-17.00
  • Fredag: 13.15-16.15

10 gange om året har Klubben aftenåbent til kl. 19.30.

Vi ønsker os en kollega der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling, og som er engageret i sin arbejdsplads.

Vi tilbyder

  • mulighed for stor indflydelse i dit arbejde
  • kollegaer med visioner og handlekraft
  • pædagogiske udfordringer
  • en god normering

Vi forventer at du

  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 28 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2026 eller snarest muligt.
Ansættelsesstedet er Klubben på UiU, Uddannelsescenter UiU, Horsebakken 19, 2400 Kbh. NV
Der er tre måneders prøvetid ved ansættelse i Københavns Kommune.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Pedersen på 33 66 89 30 / 26 15 47 19.

Ansøgere, som bliver inviteret til en samtale, kontaktes af Louise Pedersen angående besøg i Klubben tirsdag den 27. januar 2026 kl. 14.00.

Søg via linket senest søndag den 25. januar 2026
Ansættelsessamtalerne ligger torsdag den 29/1 2026.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2956497//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT