SLING-praktikant til Naturstyrelsen Søhøjlandet
Naturstyrelsen
Er du skov- og landskabsingeniør (SLING) studerende? Kan du nu søge din praktikplads hos Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen Søhøjlandet forvalter ca. 18.000 ha. natur- og skovarealer i Midt- og Østjylland.
Fra store heder og hede plantager ved Nørlund og Gludsted, over skovene og søerne omkring Silkeborg til Nordby Bakker på Samsø. Derudover står vi også for skovrejsning ved bl.a. Aarhus, Skanderborg og Horsens, administration af jagt- og vildtforvaltningsloven og udfører forskellige lav- og vådbundsprojekter.
En stor del af de skove, vi forvalter, skal overgå til urørt skov indenfor en årrække, så opgaver som veteranisering, strukturfældning, naturgenopretningshugst, genskabelse af naturlig hydrologi m.m. fylder en del.
Derudover arbejder vi meget med friluftsliv og faciliteter, naturnær skovdrift, naturpleje, naturgenopretning og skovrejsning, naturformidling, jagt- og vildtforvaltning og sågar elværksdrift.
De mange opgaver løses ofte i et tæt samarbejde med kommuner, organisationer, frivillige, entreprenører osv.
Endelig er der udpeget naturnationalparker på enheden. Opgaven med at konvertere de to store hede plantager Kompedal og Nørlund vil fortsat fylde meget i de kommende år.
Som du kan læse, spænder vores opgaver vidt, så vi er også en bredt sammensat gruppe på pt. 27 funktionærer, ti skovarbejdere og tre praktikanter (en SLING og to skov- og naturteknikere).
Som noget nyt tilbyder vi fra 2026 plads til to SLING-praktikanter. I vil have mulighed for at blive tilknyttet hvert jeres team hhv. Friluftsliv og Natur.
Er du interesseret i at arbejde sammen med os om at løse disse spændende opgaver, skal du blive vores næste SLING-praktikant.
Vi kan tilbyde en praktikplads på en fagligt, geografisk og menneskeligt meget vidtfavnende og spændende arbejdsplads.
Enhedens kontor ligger i skønne omgivelser i skoven op til Silkeborg by tæt ved Aqua Ferskvandscenter.
Vi kan tilbyde lejebolig i Myrhus, som ligger i gåafstand fra enhedskontoret.
Er du interesseret, så ring eller mail til skovfoged Thorbjørn Nørgård på tlf. 40 28 05 71, [email protected].
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 1. april 2026, hvorefter vi forventer at gennemføre samtaler i en af de følgende uger.
Er du interesseret i at uddanne dig til skov- og landskabsingeniør kan du læse mere om uddannelsen på https://skovskolen.ku.dk/.
Bonusinfo: Nordens højeste træ findes i Søhøjlandet, Danmarks reneste søer findes i Søhøjlandet, Danmarks højeste bjerge findes i Søhøjlandet, de fleste fritlevende sumpskildpadder findes i Søhøjlandet, de største maller er fanget i Søhøjlandet, de største sammenhængende bevoksninger af gammel bøg findes i Søhøjlandet, verdens ældste aktive hjuldamper findes i Søhøjlandet osv. Kom selv og tjek det ud.
Ansøgningsfrist: d. 1. april 2026
Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl
Lokation: Naturstyrelsen Søhøjlandet, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

