New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studieliv ved AAU Uddannelse og Studerende på Aalborg Universitet søger tre studenterstudievejledere til ansættelse pr. 1. marts 2026 med opstart den

Aalborg Universitet (AAU)



Studieliv ved AAU Uddannelse og Studerende på Aalborg Universitet søger tre studenterstudievejledere til ansættelse pr. 1. marts 2026 med opstart den 2. marts 2026

Jobbeskrivelse
Stillingsbeskrivelse
I AAU Vejledning i Studieliv vejleder vi studerende om alt fra studieteknik og -kompetence, SU og SPS, optagelse, udlandsophold og studierelaterede regler. Du kan læse mere om de enkelt teams i Studieliv her.

Som studenterstudievejleder er din primære opgave at vejlede studerende på dansk og engelsk via mail, telefon og fysiske samtaler. Derudover skal du holde oplæg på både dansk og engelsk på tværs af uddannelser og på enkelte uddannelser, deltage i arrangementer, hvor du repræsenterer Studieliv mm.
Du vil også løse forskellige ad hoc-opgaver, såsom afrapporteringer, databehandling og webopgaver, når der er mindre travlt i vejledningen.

Arbejdstid
Din arbejdstid ligger primært i vejledningens åbningstid: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 12:30-14:30, hvor du som udgangspunkt skal kunne arbejde to gange om ugen. I perioder op til fx studiestart, eksamener og ifm. opsøgende indsatser forventer vi, at du kan bidrage flere gange om ugen – nogle dage fra kl. 9-15.

Den månedlige arbejdstid varierer fra 12 til 20 timer, med mulighed for flere timer i travle perioder.

Dine kvalifikationer
Som studenterstudievejleder bliver du en del af et fagligt, kvalitetsbevidst miljø, hvor vi møder den vejledningssøgende i øjenhøjde med afsæt i deres egen oplevelse af situationen.
Det er en forudsætning, at du er ordinær studerende på Aalborg Universitet, har et godt kendskab til studieformen og at du er flydende på dansk i skrift og tale.

Derudover forventer vi, at du er:

  • Interesseret i andre mennesker og gerne har erfaring med vejledning
  • Fleksibel og kan træde til med ekstra timer i travle perioder
  • Motiveret for at holde oplæg for større og mindre grupper på dansk og engelsk
  • Hjælpsom og serviceorienteret
  • Selvstændig og ansvarsbevidst i din opgaveløsning
  • Dygtig til at formidle og kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Kan arbejde med både kvantitative og kvalitative data i mindre omfang

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job, hvor du opbygger kompetencer inden for vejledning og samtaleteknik
  • Faglig sparring og løbende opkvalificering gennem workshops og p-møder
  • Et godt arbejdsmiljø med søde og imødekommende kollegaer – både studenterstudievejledere og fastansatte vejledere og sagsbehandlere

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Studiejournal fra AAU
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

  • Samtaler afholdes tirsdag den 10. februar 2026
  • Introduktionsperioden starter i uge 10
  • vi forventer, at du deltager i Grundkursus for nye studenterstudievejledere den 25., 26. og 27. august kl. 8-16 alle dage.
  • Alle, der ikke indkaldes til samtale, modtager svar efter den 10. februar.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende. Studerende, der kan blive i stillingen i mindst 2 år, foretrækkes.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

Ansøgningsfrist
04-02-2026

Ref. nummer
2026/40

Afdeling
AAU Uddannelse og Studerende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Universitet (AAU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 February 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Universitet (AAU)

Main office: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Workplace has right now 110 employees with higher educational background. In last periode they hired 105 candidates and 50 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2959667//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT