New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Deltidsmedarbejder (gerne studerende) til programmeringsopgaver

Aarhus Universitet (AU)



AU IT drifter systemet Erda/SIF, der bruges til opbevaring af forskningsdata. Systemet er udviklet på Københavns Universitet, og vi samarbejder med dem om kodeforbedringer, hvor vi regner med, at du skal spille en stor rolle. Kapaciteten er i øjeblikket 6 Petabyte, og vi forudser kommende udvidelser.

De to fuldtidsmedarbejdere, der drifter Erda/SIF holder platformen kørende og løser supportopgaver, men det kniber med tilstrækkelig tid til videreudvikling. Derfor opslår vi denne deltidsstilling på 8 timer per uge. Du har måske en baggrund som studerende på datalogi eller lignende og kan finde tid til at hjælpe os et par dage om ugen. Vi kan aftale nærmere, hvordan vi indretter det og kan være meget fleksible, så du kan indpasse arbejdet i dine studier.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært være forbedringer af systemets kodebase, f.eks:

  • Forbedringer af brugerinterface-funktioner.
  • Udvikle på koden, der styrer brugernes adgang til datastorage.
  • Opgraderinger og forbedringer af replikeringsmekanismen mellem de to sites.
  • Automatisering af statistikudtræk til rapporter.
  • Backend-adgange og interaktion med storagesystem.
  • Indledningsvis deltage i support- og driftsopgaver.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har kompetencer inden for:

  • Linux
  • Programmering, primært i Python
  • Brug af GIT

Det vil også være en fordel, hvis du har erfaringer med:

  • Automatisering, herunder Ansible
  • Arbejde i open source omgivelser

Om teamet Administrative Applikationer
Driften af Erda/SIF har hjemme i teamet Administrative Applikationer, der står for driften af alle universitetets administrationssystemer og en række systemer til forskningsunderstøttelse. Vi er 25 medarbejdere med en bred vifte af tekniske kompetencer og har en åben og lærende kultur, hvor vi også har det sjovt med hinanden. AU IT beskæftiger i alt omkring 130 medarbejdere og varetager drift og udvikling af universitetets fælles IT i bred forstand.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en deltidsstilling på ca. 8 timer per uge. Timetallet kan variere, og stillingen aflønnes derfor på timeløn. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Prosa.

Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.

Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, AU IT, Administrative Applikationer, Universitetsbyen 81, Aarhus C
Yderligere oplysninger
Se mere om AU IT her.
Kontakt evt. Teamleder Peter Herning, [email protected], mobil 51141451 (læg evt. besked).

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Administrative Applikationer/Administrative Applications

Ansøgningsfrist: 06 February 2026

Placering: Aarhus C Universitetsbyen 81

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 February 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Main office: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Nysgerrighed er vores drivkraft og har været det siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken: Alle er vi drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2961883//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT