New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Sundhedsfaglig ph.d.-studerende søges til projekt om sammenhængende behandling til børn og unge med samtidige somatiske og psykiatriske sygdomme - Reg

Region Nordjylland



Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Aalborg Universitetshospital, søger en ph.d.-studerende til et nyt projekt om sammenhængende behandling til multisyge børn og unge med opstart pr. 1. februar 2026, eller snarest muligt derefter. Projektet er etableret i et samarbejde mellem somatik og psykiatri i Børne- og Ungeuniversets Forskningscenter (https://aalborguh.rn.dk/For-Sundhedsfaglige/Boerne-og-Ungeuniverset/Boerne-og-Ungeuniversets-Forskningscenter)

Om jobbet
Du vil blive ansat i Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Aalborg Universitetshospital. Du vil i samarbejde med din tværfaglige vejledergruppe blive ansvarlig for projektet, og din primære opgave vil være at understøtte den kvantitative og kvalitative dataindsamling og analyse i forskningsprojektet samt formidle resultaterne nationalt og internationalt.

Ph.d.-projektet vil indeholde både kvantitative- og kvalitative studier og udføres i tilknytning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling og Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital. Projektet har til formål at udvikle og afprøve en model for ’Integrated Care’ til børn og unge, som er i behandlingsforløb for samtidige somatiske og psykiatriske lidelser i ambulant hospitalsregi.

Projektet er etableret i et tværfagligt samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, og du vil blive en del af Børne- og Ungeuniversets Forskningscenter.

Der er en forventning om indskrivning på Klinisk Institut på Aalborg Universitet som ph.d.-studerende og som en del af ph.d.-studiet, vil du skulle varetage vejledning og undervisning af studerende på Aalborg Universitet.

Om dig

  • Du har en sundhedsfaglig kandidatuddannelse og meget gerne klinisk erfaring med at arbejde med børn og unge.
  • Du har erfaring med komplekse sundhedsinterventioner og kendskab til samskabelse og brugerinddragelsesmetoder i forskningsprocesser.
  • Du har erfaring med projektledelse og koordinering af forskningsprojekter på tværs af pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri.
  • Du har tidligere arbejdet med kvalitative og kvantitative analysemetoder, og du har erfaring med at publicere videnskabelige artikler internationalt.
  • Stærke mundtlige og skriftlige dansk- og engelskkundskaber.
  • Du har en løsningsorienteret tilgang og kan arbejde selvstændigt med en struktureret og effektiv arbejdsform.
  • Du har gode relationelle kompetencer og er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du trives i et tværfagligt miljø med høj faglighed.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et meningsfuldt og udfordrende job med en høj grad af faglighed. Du vil varetage et projekt, som forventes at være med til at etablere en ny model for sammenhængende behandling til børn og unge med samtidige somatiske og psykiatriske sygdomme. Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag. Der vil være mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde.

Om os
Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri er en velfungerende og aktiv forsknings-enhed, med flere seniorforskere, ph.d.-studerende og forskningsassistenter samt forskningssekretærer og statistikere tilknyttet.

Fysisk er forskningsenheden placeret på Urban, Hobrovej i Aalborg ved siden af Aalborg Universitetshospital på Mølleparkvej 10, men enheden forventes at flytte til nye lokaler i Hospitalsbyen, 9260 Gistrup,i forbindelse med psykiatriens udflytning til juni 2026.
Herudover bliver du en del af Børne- og Ungeuniversets Forskningscenter, som har forskere tilknyttet fra både Forskningsenhed for Børn og Unge og Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri.

Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri bygger på psykiatriområdets overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP).

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til overlæge og klinisk lektor Anne Sofie Hansen på mail: [email protected].

Det praktiske
Vi indhenter referencer på den person, som vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen indhenter vi også børne- og straffeattest.

Tiltrædelse fra 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er en tidsbegrænset ph.d.-stilling på 3 år og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Ansøgningsfristen er d. 26. januar 2026, du søger stillingen ved at uploade ansøgning inkl. relevante bilag elektronisk via linket.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 29. januar 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (26 January 2026)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2963066//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT