New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studiejob for medicinstuderende. Vil du undervise, facilitere og tage ansvar?

Region Syddanmark


Studiejob for medicinstuderende. Vil du undervise, facilitere og tage ansvar?

SimulationsCenteret på OUH søger to simulationsassistenter inden for teknisk avanceret færdighedstræning.

Er du medicinstuderende på 4. – 7. semester og ønsker du, at facilitere og undervise i teknisk avancerede færdigheder for sundhedspersonale ansat i Region Syddanmark? Så søg stillingen som simulationsassistent til besættelse enten d. 15. februar eller d. 1. marts 2026.
Om stillingen
Simulationscenteret (SimC) er et simulationscenter inden for medicinsk – og kirurgisk simulation samt færdighedstræning. SimC er opdelt i flere enheder, hvor vi aktuelt søger to simulationsassistenter i vores enhed for teknisk avanceret færdighedstræning (Tech). SimC har til huse i klinikbygningen på OUH.

I SimC Tech udbydes en lang række kurser, der spænder bredt over de medicinske og kirurgiske specialer. Selve undervisningen vil blive udført af speciallæger, men vi har brug for medicinstuderende, både som hjælpeinstruktører, og som kan facilitere selve træningen. Dette kunne være at sørge for, at simulatorerne er kalibreret, at fantomet/simulatoren er klargjort til træning samt sørge for at udstyret bliver brugt korrekt. Ud over dette fungerer man som instruktør på mindre kurser, bl.a. ultralydsvejledt PVK-anlæggelse. Opsummeret søger vi en kollega med lyst og vilje til at varetage undervisning selvstændigt, facilitere kurser samt udføre dagligdagspligter.

En typisk vagt
Du vil typisk have én fast vagt om ugen på fem timer. Vagterne vil ligge i hverdagene mandag til torsdag fra klokken 14:30 til 19:30 samt lørdage fra kl. 9:00 til 14:00. Ud over dette er der mulighed for ekstravagter i dags- og aftenstid. Indholdet i vagterne varierer meget fra selvstændig undervisning til oprydning. Vi er et center, som er dybt afhængige af, at vi alle løfter i flok hvorfor du også vil skulle klargøre undervisning til den efterfølgende dag.
Da du vil arbejde alene en del af de timer du er på arbejde, sørger vi for grundig oplæring, inden du skal varetage vagter selvstændigt. Du vil indgå i et team bestående af medicinstuderende, sygeplejersker, en uddannelsesansvarlig overlæge, en redder og to ingeniører.

Vi tilbyder:

  • Indflydelse på vagtplanlægningen. I fællesskab med de øvrige medicinstuderende vil det være muligt at planlægge vagter efter egne ønsker inden for åbningstiden. Der tages hensyn til klinikophold og obligatorisk undervisning i skemaplanlægningen.
  • Grundig oplæring over en længere periode.
  • En unik mulighed for at du kan dygtiggøre dig inden for udvalgte tekniske færdigheder.
  • Mulighed for at samarbejde tæt med læger fra hele Region Syddanmark samt dedikeret personale i SimC.
  • Et fællesskab med andre medicinstuderende ansat i SimC.

Kvalifikationer:

  • Medicinstuderende på 4.-7. semester.
  • Du er åben, energisk og har planlægnings- og organiseringsevner.
  • Du er i stand til selvledelse, og er opsøgende ift. praktiske opgaver.
  • Du er fleksibel, ansvarlig og udviklingsorienteret.
  • Undervisnings- eller vejledningserfaring er en fordel.
  • Computertekniske kompetencer er en fordel.
  • Du kan se dig selv i stillingen, indtil du afslutter dit studie.

Arbejdssted
SimC Tech har et landsdækkende samarbejde med NordSIM (Aalborg), MidtSIM (Aarhus) og CAMES (København) om implementering af nationale, validerede simulationskurser samt eksaminer. Du bliver en del af et center med et stigende aktivitet, og du får en meget bred kontaktflade, der omfatter mange afdelinger. SimC Tech prioriterer forskningen højt, og der vil være mulighed for at blive en del af dette.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning finder sted i henhold til FADL's overenskomst for ”Simulation og færdighedstræning”. Der ydes fleksibilitetstillæg, da gruppen af studerende sørger for at dække alle de udbudte vagter.
Ansættelsesforholdet ophører ved afslutning af medicinstudiet.

Ansøgningens udformning
Selve ansøgningen må ikke overstige én A4-side og skal indsendes sammen med dit CV.

Ansøgningsfristen: D. 25. januar 2026

Ansættelsessamtaler: D. 30. januar 2026 mellem kl. 8.00-14.00, hvor du forinden vil modtage en mindre case, der skal præsenteres ved samtalen.
Ansættelsesstart: 15 februar eller 1. marts 2026, eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos
Mette Bjerregaard Kallesen, eller tlf. 21323053

Mere information om SimC findes her:
www.ouh.dk/uddannelse/simc

SimC Odense Universitetshospital | LinkedIn

Afdeling: Klinisk Udvikling

Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter

Arbejdstid: 0-19 timer/uge

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 25-01-2026

Ansøgningsfrist: d. 25. januar 2026



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (25 January 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2963222//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT