New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktik i Sundhedsplanlægning – få indblik i arbejdet som embedsmand

Region Midtjylland



Region Midtjylland | Efteråret 2026 | Regionshuset Viborg

Er du kandidatstuderende og nysgerrig på, hvordan det er at arbejde som embedsmand i en politisk styret organisation? Vil du prøve din faglighed af på rigtige problemstillinger – tæt på beslutninger, analyser og politiske processer på sundhedsområdet? Så er et praktikophold i Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland måske noget for dig.

Hvem er vi?
Sundhedsplanlægning er en central stabsfunktion i Region Midtjylland. Vores opgave er at understøtte det politiske niveau og den administrative ledelse med analyser, planlægning og beslutningsoplæg, der er med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Vi arbejder tæt sammen med regionens hospitaler, praksissektoren, kommuner og andre regioner m.fl.. Det betyder, at mange af vores opgaver ligger i krydsfeltet mellem faglighed, politik og samarbejde – og det er netop her, du som praktikant kommer til at få indblik.

Hvad kommer du til at lave?
Som praktikant bliver du en aktiv del af hverdagen i afdelingen. Du sidder ikke bare og kigger med – du får konkrete opgaver og ansvar, selvfølgelig med sparring og støtte fra erfarne kolleger.
Dine opgaver kan f.eks. være:

• Analyse- og dataopgaver, herunder statistisk bearbejdning og formidling
• Bidrag til strategi- og udviklingsopgaver på sundhedsområdet
• Udarbejdelse af notater og svar til klinikere, borgere, medier og politikere
• Forberedelse af dagsordenspunkter og beslutningsoplæg til Regionsrådet, Direktionen m.fl.
• Sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper sammen med en kollega

Der er samtidig plads til, at du kan præge dit praktikophold. Har du særlige faglige interesser eller kompetencer, forsøger vi så vidt muligt at bringe dem i spil.

Hvad får du ud af praktikken?
Et praktikophold hos os giver dig et realistisk og praksisnært indblik i arbejdet som embedsmand. Mange oplever, at praktikken gør det nemmere at koble studiets teorier til virkelige problemstillinger.

Hos os får du:
• En stejl læringskurve og solid erfaring til dit CV
• Indblik i, hvordan politiske beslutninger forberedes og omsættes i praksis
• En fast praktikvejleder, som du kan sparre med undervejs
• Mulighed for at arbejde tæt på både ledelse og politisk niveau
• Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
• Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger

Hvem leder vi efter?
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Vi forestiller os, at du:
• Har en samfundsvidenskabelig baggrund, fx statskundskab, folkesundhedsvidenskab, økonomi, sociologi, samfundsfag, politik og administration eller lignende
• Har interesse for sundhedsområdet og for arbejdet i en politisk ledet organisation
• Arbejder struktureret og analytisk
• Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde
• Er nysgerrig, åben og ikke bange for at stille spørgsmål

Det er et krav, at du er indskrevet på overbygningen af din kandidatuddannelse under hele praktikopholdet.

Praktiske rammer
• Praktikperiode: 1. september 2026 – medio januar 2027
• Arbejdstid: 37 timer om ugen (eller efter aftale)
• Arbejdssted: Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
• Praktikken er ulønnet, men der kan gives tilskud til eventuelle transportudgifter

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når de rette kandidater er fundet.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 1. april 2026

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du meget velkommen til at kontakte:
• Karoline Steen Jensen, praktikvejleder – tlf. 29 28 84 70
• Sandra Bjerre Nielsen, praktikvejleder – tlf. 24 22 72 08

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Sundhedsplanlægning - Fælles

Ansøgningsfrist: 01 April 2026

Placering: Skottenborg 26, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 April 2026
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2969863//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT