New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I



Er du studerende og i gang med bachelor i Biblioteksvidenskab, IT og Kommunikation (ca. på 2.-3. semester) og har lyst til at prøve kræfter med at arbejde på et uddannelsesbibliotek, så er det måske dig vi søger til vores team i Vejle.

Om stillingen
Vi tilbyder en stilling som studentermedhjælper to dage om ugen (10-15 timer) med ansættelse i Vejle. Stillingen er en oplagt mulighed for dig, som ønsker at prøve kræfter med arbejdet i et uddannelsesbibliotek. Der er rigtige gode muligheder for at afprøve teori i praksis med betjening og vejledning i biblioteket, undervisning af studerende samt drift og flow.

Vi forventer, at du:

  • har lyst til et tæt samarbejde med din primære kollega i Vejle
  • kan klare at være alene i udlånet og arbejde selvstændigt
  • er udadvendt, opsøgende og tør spørge om hjælp.
  • har mod på at stå i en undervisningssituation
  • trives med at arbejde i omgivelser hvor de studerende og undervisere arbejder rundt omkring dig

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at indgå i den daglige biblioteksbetjening, hvor du i udlånet vil møde både studerende og undervisere fra sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen.

I den daglige biblioteksbetjening vil du møde spørgsmål om; informations-og litteratursøgning, referencer/Zotero og dokumentation af søgninger mv

Om UCL Biblioteket
UCL Biblioteket består af biblioteker i Odense, Svendborg, Vejle og Jelling. Du vil indgå i et team på to i Vejle. UCL Biblioteket i Vejle er et arbejdsbibliotek, hvor de studerende sidder og laver studiegruppearbejde, men også et sted, hvor de lige slapper af med et puslespil, strikketøj mv.

I UCL Biblioteker er vi i alt 17 engagerede medarbejdere og en bibliotekschef, der arbejder tæt sammen på tværs af adresserne, og vi har en afslappet og uformel tone, hvor vi kan grine og have det rart sammen. Samarbejdet og fællesskabet mellem afdelingerne er vigtigt for os, og du vil derfor få kolleger og samarbejdspartnere på alle vores lokationer.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat pr. 1. september eller snarest derefter. Stillingen er 10-15 timer om ugen i snit, hvor arbejdstiden som udgangspunkt vil være mandag-fredag.

Dit primære arbejdssted vil være på Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle. Men vi løser vores opgaver på tværs af alle UCLs adresse, så du vil kunne varetage opgaver på en af de andre matrikler.

Du bliver ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Flere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Karen Buus på tlf. 21788337 eller via mail [email protected]. Vi holder ferie i ugerne 28, 29, 30 og 31, og kan derfor ikke kontaktes.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. august. Samtalerne vil finde sted i Vejle.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, cv og erklæring om studieaktivitet senest den 10. august 2026

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
10. august 2026

Ansættelse:
1. september 2026

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I

Main office: Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en stærk regional uddannelsesinstitution med uddannelser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling. Der er mere end 10.000 fuldtidsstuderende, ca. 1.000 medarbejdere, og institutionen har en årlig omsætning på omkring 800 millioner kroner.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3052946//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT