New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til arbejdsmarked, ansættelsesret og overenskomst

Danske Rederier


Vil du prøve kræfter med arbejds- og ansættelsesret i praksis — og have et studiejob tæt på både juraen, medlemmerne og den virkelighed, reglerne skal fungere i?

Så er stillingen som studentermedhjælper i Danske Rederiers afdeling for Arbejdsmarked måske noget for dig.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team på fem, der rådgiver og understøtter danske rederier om arbejdsmarked, ansættelsesret og overenskomster. Du arbejder tæt sammen med advokater og jurister — og får hands-on erfaring med et område, hvor jura, forretning og hverdag mødes.

Opgaverne

Du får en bred og varieret arbejdsdag, hvor du blandt andet skal hjælpe med:

  • juridisk research om lovgivning, domme og praksis
  • notater og faglige opdateringer
  • overenskomster og kontrakter
  • opdatering af juridisk materiale på hjemmeside og i interne vidensbanker
  • nyhedsbreve, mødeforberedelse, kurser og arrangementer

Nogle opgaver kræver fordybelse og juridisk præcision. Andre kræver overblik, servicegen og mod på at tage fat, hvor der er brug for det.

Om dig

Vi forestiller os, at du læser jura eller erhvervsjura og har stor interesse for arbejds- og ansættelsesret. Det er en fordel, hvis du har haft eller skal have fag inden for arbejdsret, ansættelsesret eller overenskomstforhold — men vigtigst er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Vi forventer, at du:

  • er mindst 2-3 år inde i studiet
  • skriver klart og sikkert — også gerne på engelsk
  • kan omsætte juridisk stof til noget, der er til at forstå
  • har styr på Word, Excel og PowerPoint — og er nysgerrig på, hvordan digitale værktøjer og AI kan gøre arbejdet smartere, uden at de overtager din faglige dømmekraft
  • arbejder selvstændigt, struktureret og god sans for detaljerne
  • er serviceminded, hjælpsom og god at samarbejde med
  • har gåpåmod, godt humør og trives med både rutineopgaver og faglige udfordringer

Vi tilbyder

Du får et spændende studiejob i en arbejdsgiver- og brancheorganisation, der repræsenterer Danmarks største eksporterhverv. Du får indblik i Det Blå Danmark, tæt sparring med dygtige kollegaer og mulighed for at udvikle dig fagligt i et miljø, hvor ambitionsniveauet er højt, tonen uformel — og hvor der også er plads til grin og smil.

Arbejdstiden er ca. 12-15 timer om ugen, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie.

Er du interesseret?

Du kan få mere at vide om stillingen hos advokat Mette Nøhr Belling på telefon 20 28 26 21.

Upload din motiverede ansøgning, CV samt kopi af karakterer senest 10. august. Vi indkalder løbende til samtale.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Da vi afholder samtaler løbende, forbeholder vi os retten til at lukke opslaget før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat findes.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Danske Rederier

Main office: Amaliegade 33, 1256 København K

Danske Rederier er en branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, som er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Af medlemmerne, der tæller rederier med deres skibe fra over 90 rederier og offshore-selskaber, har halvdelen skibe under dansk flag, mens den anden halvdel, de associerede medlemsrederier, driver deres aktiviteter fra Danmark uden at have skibe under dansk flag.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3071345//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT