New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Præhospital Syd – dokumentstyring og kvalitetsarbejde

Region Syddanmark


Er du struktureret, grundig og god til at skabe overblik? Har du lyst til at få erfaring med kvalitetsarbejde og dokumentstyring i en organisation, hvor dine opgaver får reel betydning? Så er det måske dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper hos Præhospital Syd!

Om stillingen
Vi er en organisation i rivende udvikling og vi står overfor en større opgave med at få ensrettet de kanaler og systemer vi bruger til dokumentstyring. Vi søger derfor en studentermedhjælper til ca. 15 timer om ugen til at understøtte arbejdet med at få kvalitetssikret og revideret vores dokumenter og instrukser.

Du bliver en del af afdelingen HR & Administration, hvor du får ansvar for at skabe overblik over eksisterende dokumenter samt koordinere den løbende revidering i samarbejde med organisationens ledere og chefer. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Gennemgå og skabe overblik over eksisterende dokumenter og instrukser.
  • Identificere dokumenter, der skal opdateres eller arkiveres.
  • Kontakte de ansvarlige ledere og koordinere revidering af instrukser.
  • Følge op på manglende tilbagemeldinger.
  • Bidrage til struktur og kvalitet i dokumentstyringen.

Vi forestiller os, at duer i gang med en videregående uddannelse. For os er det ikke så vigtigt, hvad du læser, men derimod at du

  • Arbejder systematisk og har sans for detaljer.
  • Er god til at planlægge og følge op på opgaver – også når du skal rykke for svar for 2. eller 3. gang
  • Kan formulere dig klart og professionelt både mundtligt og skriftligt.
  • Kan arbejde selvstændigt og være opsøgende i dit arbejde.
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt studiejob på ca. 15 timer om ugen, som kan tilpasses dit studie. Vi forventer dog, at størstedelen af dine arbejdstimer lægges i dagstid.
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en uformel omgangstone.

Vi sørger naturligvis for, at du bliver grundigt introduceret til opgaven, så du føler dig godt klædt på.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Benedichte på . Benedichte har ferie i perioden 30/7-19/8

Løn og vilkår
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Administrations- og IT-personale m.fl. - overenskomst 32.01.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Sådan søger du
Lyder opgaverne som noget for dig, og kunne du tænke dig at arbejde i en organisation i en unik branche? Så send din motiverede ansøgning sammen med dit CV og relevante eksamenspapirer senest den 16. august 2026 ved at klikke på knappen ”Søg Stillingen”.

Vi forventer at afholde samtaler d. 25. august 2026

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Vores mission, vision og værdier
Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan se sig selv i Præhospital Syds værdigrundlag:
Stolthed – Sammenhold – Tillid – Fremsynethed
Vi er samtidig en del af Region Syddanmark, hvor værdierne er:
Ordentlighed – Faglig vækst – Fornyelse – Begejstring
Alle medarbejdere spiller en central rolle i at omsætte vores mission til konkret praksis:
“Vi yder en professionel og omsorgsfuld præhospital indsats – døgnet rundt i Region Syddanmark. Vi er der, når du har brug for hurtig hjælp, og vi tager ansvar for, at regionen er forberedt på alle typer beredskabshændelser.”

Vores vision er:
“Vi sætter borgeren først i alt, hvad vi gør. Som en del af det samlede sundhedsvæsen udvikler vi nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende – med respekt for den enkelte og til gavn for alle i regionen.”

Afdeling: Præhospital Syd

Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter

Arbejdstid: 15

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: d. 16. august 2026



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3071462//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT