New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Specialiseret Stroke sygeplejerske

Region Nordjylland



Specialiseret Stroke- Sygeplejerske søges til Aalborg Universitetshospital
Vil du arbejde med højt specialiseret akut sygepleje, stærkt tværfagligt samarbejde og et engageret kollegafællesskab. Så har vi en spændende stilling i Sengeafsnit for Stroke (stroke i daglig tale), Aalborg Universitetshospital.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt med mulighed for deltid. Tiltrædelse 1.november 2026 eller efter aftale. Hvis du er sygeplejestuderende og færdiggør din uddannelse i februar 2027 er du også velkommen til at sende din ansøgning.

Derfor skal du vælge os:
Hos os bliver du en del af et højt specialiseret afsnit, der modtager akutte strokepatienter fra Hele Region Nordjylland. Du får en central rolle i både den akutte behandling og det videre patientforløb hvor hurtig handling, klinisk blik og tværfagligt samarbejde er afgørende.

Vi tilbyder:

  • Grundig og individuel introduktion med mentorordning og ”godt fra start”kurser
  • Systematisk oplæring i specialiseret stroke sygepleje
  • Mulighed for faglig udvikling, undervisning og projektdeltagelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj arbejdsglæde
  • Stor indflydelse på egen vagtplan og fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hver 2-3 eller 4 weekend ( 3x 12 timers vagter ved hver. 4. weekend; dog tidligst 6 måneder inde i ansættelsen af hensyn til kompetenceniveau.
  • Moderne rammer i Hospitalsbyen hvor vi er en del af et meget velfungerende sengekryds. Vi er lige flyttet i nye gode rammer i Hospitalsbyen, hvor vi i sengekryds E6 sammen med klassisk neurologi og neuro-hoved-hals afsnittet, hvor vi har glæde af hinandens kompetencer på tværs, men passer egne specialepatienter.

Gode ansættelsesvilkår
Udover løn efter gældende overenskomst tilbyder vi lokalt tillæg knyttet til arbejdet på Stroke. Under samtalen vil vi præsentere den lønmæssige kompetencestige, der er for Sengeafsnit for Stroke, hvor der både er regionale og specialespecifikke tillæg. Som sygeplejerske på Sengeafsnit for Stroke får du udbetalt weekendtillæg fremfor optjening af afspadsering, hvilket har en positiv indvirkning på din løn.

Om afsnittet
Sengeafsnit for Stroke har 19 senge og varetager pleje og behandling af patienter med akut stroke.

Sygeplejerskerne fra Stroke indgår blandt andet i trombolyseteamet, pleje og monitorering af patienter til trombektomi samt komplekse patientforløb med høj faglighed og patientinddragelse

Patientforløbene er ofte korte og intensive, hvilket stiller krav til både kliniske kompetencer, koordinering og samarbejde.

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring med eller interesse i akut neurologisk, neuro-rehabiliterende eller medicinsk sygepleje.
  • Trives i et dynamisk miljø og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Ønsker at arbejde evidensbaseret og udvikle faglige kompetencer
  • Elsker et arbejdsmiljø hvor der både drøftes fagligt og fokus på at have det godt
  • Ønsker at arbejde i forskellige funktioner i en stilling ved eksempelvis både at være i den direkte patientpleje, akut funktionen hvor teamet møder patienten på båren i Modtagelsen, dagafsnit, koordinator etc.
  • Stroke afholder undervisning i både teori og klinisk praksis, og hvert år arrangeres for hele personalegruppen et brush up kursus og en tværfaglig temadag. For den rette, som kommer med personligt og fagligt engagement, vil der være gode udviklingsmuligheder, faglig sparring samt mulighed for at påtage sig særlige ansvarsområder. Lige nu deltager sygeplejerskerne på Stroke blandt andet i projekter omkring undervisning af patienter efter udskrivelse, blodtryksmåling, ernæring og tværfagligt samarbejde.

Hvis du ønsker at høre nærmere om Stroke eller vil komme på et uforpligtende besøg, inden du sender din ansøgning, så kan du kontakte Chefsygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen på telefon 20593381 eller på [email protected].

Torsdag d. 20. august holder vi åbent hus fra kl. 14-15 eller 17.15-18.15 for interesserede, hvor du kan se afsnittet, tale med medarbejderne og stille spørgsmål om Stroke. Tilmelding til [email protected] eller sms til Tine på 20593381
Se også vores Instagram profil på strokeafsnit_aalborguh

Hvis du er nyuddannet sygeplejerske og ønsker et indblik i vores introduktion herunder mentor og kompetencekort og evt. tale med en af vores nyuddannede sygeplejersker, så er du hjertelig velkommen til at ringe og træffe en aftale. Ligeledes har vi et program for sygeplejersker som har været ude af faget og som ønsker at komme tilbage til sygeplejen. Det har vi erfaring og gode traditioner med.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest 7. september 2026 og sidste ansøgningsfrist er 2. september 2026

Ansøgningsfrist: d. 2. september 2026

Afdeling: Hospitalsbyen 1 9260 Gistrup

Lokation: Aalborg Universitetshospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 September 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3090912//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT