New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Pædagogmedhjælper / pædagogisk assistent / pædagog til IC Frisholm

Silkeborg Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for børn i komplekse livs- og læringssituationer? Og trives du i et pædagogisk miljø, hvor relationer, nærvær, struktur og ro er afgørende for, at børn kan lykkes? Så er det måske dig, vi søger til IC Frisholm.
Vi søger 2 medarbejdere til faste stillinger – ca. 34 timer ugentlig. Stillingerne indeholder timer både i skoledelen og i SFO.

Om IC Frisholm
IC Frisholm er Frisholm Skoles inklusionscenter og et specialtilbud for elever, der har brug for et mindre, mere struktureret og overskueligt læringsmiljø. Eleverne kan have udfordringer knyttet til blandt andet ADHD, autismespektrumforstyrrelser, relationsforstyrrelser, sociale og adfærdsmæssige problematikker, socioemotionelle vanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder.

I IC Frisholm arbejder vi med en anerkendende og nysgerrig tilgang og med en grundlæggende tro på, at alle børn gør det bedste, de kan. Når børn har det svært i rammerne, er det de voksne omkring dem, der skal være undersøgende på, hvad der er på spil, og hvordan vi bedst kan imødekomme barnets behov.

Vi arbejder blandt andet med low arousal-pædagogik, tydelige strukturer, forudsigelighed og stærke relationer. Som voksen i IC Frisholm skal du kunne stå roligt i situationer med høj kompleksitet og være med til at skabe tryghed, deltagelsesmuligheder og små skridt i den rigtige retning.

Vi søger dig, der

  • gerne har erfaring med og interesse for det specialiserede område
  • har lyst til at arbejde med børn, der har brug for tydelige, rolige og nærværende voksne
  • kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed omkring eleverne
  • kan se bag om adfærden og møde barnet med nysgerrighed, tålmodighed og respekt
  • kan bevare roen, også når hverdagen bliver kompleks eller uforudsigelig
  • er fleksibel og kan justere din praksis efter barnets behov og dagens muligheder
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og øvrige kolleger
  • kan bidrage positivt til fællesskabet med både faglighed, humor og praktisk hjælpsomhed

Dine opgaver
I IC Frisholm bliver du en vigtig del af elevernes hverdag. Du vil indgå i både skole- og SFO-tid og være med til at understøtte elevernes trivsel, læring og deltagelse i fællesskaberne. Opgaverne kan blandt andet handle om at støtte elever i undervisning, pauser, overgange, aktiviteter og leg samt være med til at skabe ro, struktur og gode relationer gennem hele dagen.

Du skal kunne arbejde tæt sammen med teamet omkring eleverne og være med til at omsætte fælles aftaler til konkret pædagogisk praksis. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men vi forventer, at du har lyst til at lære, spørge, reflektere og bidrage aktivt til opgaven.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel for børn
  • et stærkt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • et pædagogisk miljø med fokus på relationer, low arousal, struktur og barnets perspektiv
  • kolleger med høj specialpædagogisk faglighed og vilje til fælles sparring
  • en skole, hvor alle elever er vores elever, og hvor vi arbejder for, at børn bliver til nogen – ikke blot noget
  • en arbejdsplads, der er i udvikling, og hvor der er plads til både alvor, varme og humor

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Bräuner Povlsen på mobil 21 33 68 40.

Du kan læse mere om IC Frisholm på skolens hjemmeside under Inklusionscenteret.

Ansøgningsfrist: søndag den 23. august 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse, vil der inden endelig ansættelsesaftale blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Frisholm Skole

Ansøgningsfrist: 23 August 2026

Placering: Frisholmvej 20, 8653, Them, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Silkeborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (23 August 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Silkeborg Kommune

Main office: Søvej 1, 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune ligger i hjertet af Midtjylland omgivet af søer, skove og et aktivt erhvervs- og kulturliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3094303//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT