New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Tre studentermedarbejdere til kommunikationsafdeling på Københavns Universitet

Københavns Universitet



Tre studentermedarbejdere til kommunikationsafdeling på Københavns Universitet
Interesserer du dig for kommunikation og formidling, og har du lyst til at arbejde med nyhedsbreve, eventannoncering eller web? Kommunikation Nørre søger tre studentermedarbejdere, hvoraf to vil arbejde med nyhedsbreve og eventannoncering og en vil arbejde med web.
Som studentermedarbejder i Kommunikation Nørre får du mulighed for arbejde tæt sammen med 20 dygtige og erfarne kommunikationsmedarbejdere og udvikle dine kompetencer i en stor og kompleks organisation. Hos os får du mulighed for at arbejde med kommunikation, der gør en reel forskel for forskning, samfund og de mange medarbejdere på Københavns Universitet. Vi er bl.a. med til at sikre, at forskere og det administrative personale kan holde sig opdaterede i hverdagen, og at omverdenen har nem adgang til forskning og viden om Københavns Universitet gennem vores webunivers.

Lige nu har vi brug for kompetent studenterhjælp til disse to områder:

Nyhedsbreve og eventannoncering
I Kommunikation Nørre udsender vi ca. 25 interne nyhedsbreve om måneden. To studentermedarbejdere vil have som primær opgave at supportere en række kommunikationsrådgivere med opsætning af nyhedsbreve. Derudover kan opgaverne omfatte eventannoncering på web og intranet, indhold på infoskærme, mindre indholdsproduktion og diverse ad hoc-opgaver.

Web
I Kommunikation Nørre har vi ansvar for mere end 200 eksterne hjemmesider. En studentermedarbejder vil have som primær opgave at arbejde sammen med en webansvarlig om varetagelsen af en række af disse hjemmesider, hvor der løbende er behov for opdateringer. Derudover kan opgaverne omfatte hjælp til omlægning til nyt CMS, generelle supportopgaver på web, eventannoncering på web og diverse ad hoc-opgaver.

Opgaver

  • Nyhedsbreve og eventkommunikation
  • Opsætte, kvalitetssikre og udsende nyhedsbreve.
  • Producere indhold til nyhedsbreve og infoskærme, fx skrive tekster og udarbejde mindre grafiske produkter.
  • Mindre oversættelser af tekster (dansk/engelsk).
  • Annoncere events på hjemmesider og intranet.
  • Udarbejde og lægge indhold på infoskærme.
  • Web
  • Lave løbende support og opdateringer på hjemmesider.
  • Understøtte webredaktører med omlægning til nyt CMS.
  • Hjælpe med at annoncere events på hjemmesider og intranet efter behov.
  • Alle tre stillinger
  • Hjælp til diverse ad hoc-opgaver, både af kommunikationsfaglig karakter men også opgaver som indkøb og opfyldning af kontorartikler og andre administrative og praktiske opgaver.

Om dig

  • Du er studerende på en videregående uddannelse og har min. 1-2 år tilbage af din uddannelse, fx Kommunikation, Kommunikation og it, Medievidenskab eller et andet fag med fokus på formidling.
  • Du interesserer dig for kommunikation og har lyst til at udvikle dine kompetencer.
  • Du er god til at arbejde med deadlines.
  • Du er serviceorienteret, stabil og initiativrig.
  • Du er god til at sætte dig ind i nye systemer, og har måske allerede kendskab til at arbejde i CMS, Canva, nyhedsbrevssystemer e.lign. (ikke et krav).
  • Du kan arbejde struktureret og er god til at kvalitetssikre dit arbejde.
  • Du kan skrive tekster på både dansk og engelsk.

Du får

  • Mulighed for at blive en del af en ambitiøs og udviklingsorienteret kommunikationsafdeling, herunder et mindre studenterteam og en daglig studenteransvarlig.
  • Et studiejob tæt på forskningen med mulighed for at udvikle dine kompetencer.
  • Faglig sparring og udvikling.
  • En sjov, uhøjtidelig og social arbejdsplads, hvor der både er plads til både fagnørderi og fællessang.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter Ansættelsen sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Timeløn 145,73 kr. (aktuelt niveau, eksklusiv pension).

Alle tre stillinger er i første omgang tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer i gennemsnit.

Ansøgning og ansættelsesprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Kommunikationskonsulent Signe Marie Knudsen Hinge, [email protected], tlf. 35 32 12 94.

Er du interesseret i at søge en af stillingerne skal du sende en elektronisk ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "SØG STILLINGEN” nedenfor senest d. 20. september 2026. I ansøgningen bedes du fremhæve hvilken af stillingerne, du er (mest) interesseret i.

Vi afholder løbende samtaler.

Om Kommunikation Nørre
I Kommunikation Nørre er vi omkring 20 medarbejdere. Vores primære ansvarsområder er web, intern- og ledelseskommunikation, samt kommunikationsstøtte til events mv. Derudover arbejder vi tæt sammen med andre kommunikationsenheder på KU for at sikre den bedste varetagelse af opgaverne og kommunikationsaktiviteter og -produkter af høj kvalitet, som skaber værdi for kerneforretningen.

Vi er en del af Campusadministration Nørre, som er én af tre campusadministrationer på KU, hvor vi understøtter 7 institutter på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), 17 institutter og forskningscentre på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) samt SUND Fakultetet på alle administrative områder.

Arbejdsstedet er på Tagensvej 16 centralt på Nørrebro.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 20-09-2026

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Arbejdstid: Deltid

Afdeling/Sted: Communication Copenhagen University

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (20 September 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet

Main office: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3109102//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT