New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Student til det økonomiske analyseteam i Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Vi søger en dygtig studentermedhjælper, der skal arbejde med økonomiske analyser og statistikker i Landbrug & Fødevarers område Samfundsøkonomi & Erhverv.
Du bliver en del af det økonomiske analyseteam i en af Danmarks største erhvervsorganisationer. Vi er et fagøkonomisk kompetencecenter og bistår hele organisationen med analyser og sparring relateret til en bred vifte af emner inden for dansk og international økonomi, landsbrugsøkonomi, handel og eksport, klima, skatter og afgifter mv.

Med et solidt fagligt udgangspunkt arbejder vi med samfundsøkonomiske problemstillinger, der har stor opmærksomhed i politik, medier og samfundsdebatten. Det kan fx være:

  • Hvad driver udviklingen i fødevarepriserne?
  • Hvad er de samfundsøkonomiske perspektiver i en klimaneutral fødevareproduktion?
  • Hvordan bidrager landbruget og fødevareindustrien til værdiskabelsen i Danmark?

Vi søger en studentermedhjælper, der ønsker at:

  • arbejde med økonomiske analyser med udgangspunkt i fagøkonomiske værktøjer
  • arbejde med databehandling i programmer som Excel, Python, R og Power BI
  • arbejde med formidling af resultater i publikationer og præsentationer
  • arbejde med erhvervspolitiske dagsordener

Vi forventer, at du:

  • er økonomistuderende (stud.polit., stud.oecon., stud.oecon.agro, stud.scient.oecon eller lignende) på enten bachelor- eller kandidatdelen af din uddannelse
  • er grundig og tager ansvar for dine arbejdsopgaver
  • er god til at samarbejde og overholde deadlines

Erfaring fra tidligere studenterjob er en fordel men ikke et krav.

Hvem er vi?
Du kommer til at arbejde i området Samfundsøkonomi & Erhverv, hvor du vil indgå i et team af tre studentermedhjælpere. Du vil primært arbejde sammen med områdets økonomer. Vi lægger vægt på høj faglighed og personlig udvikling. Som student kan du forvente at blive inddraget i alle dele af opgaveløsningen, i de daglige diskussioner samt de sociale aktiviteter i afdelingen.

Området Samfundsøkonomi & Erhverv er en central leverandør og formidler af analyser internt i organisationen og eksternt i den brede offentlige samfundsdebat. Vi tilbyder et job, hvor du bruger din faglighed i praksis samt får indblik i, hvordan det er at arbejde i en politisk interesseorganisation.

Ansøgning og ansættelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Louise Julie Bille på tlf. 26463650 eller mail [email protected].

Du bliver ansat som studentermedhjælper, hvor arbejdstiden er normeret til 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i forhold til din undervisning, eksamensperioder mv.

Ansættelsen er med start i uge 43 eller hurtigst muligt derefter.

Send din ansøgning, karakterudskrift og cv via "Ansøg" herunder senest søndag d. 20. september.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
København V

Ansøgningsfrist:
20. september 2026 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Louise Julie Bille
Seniorkonsulent

[email protected]

+452646 3650

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 September 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Main office: Vesterbrogade 4A, 4., 1620 København V

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3109459//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT