New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper (SAK) til Socialmedicinsk Enhed

Region Nordjylland



Vil du have praktisk erfaring med sundhedsadministration og tværfagligt samarbejde?
Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital søger en motiveret studentermedhjælper til vores tværgående sekretariat.
Er du sundhedsadministrativ koordinator-studerende og leder du efter et studiejob, hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praksis? Vil du arbejde i hjertet af et komplekst sundhedsfagligt miljø, hvor administration spiller en afgørende rolle for både patienter og samarbejdspartnere?

Om jobbet
Som studentermedhjælper hos os bliver du en vigtig del af "maskinrummet" i Socialmedicinsk Enhed. Du vil blive en del af et stærkt sekretariat, der understøtter et bredt felt af specialer – fra vores Socialmedicinske Afsnit til Center for Funktionelle Lidelser, Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft og den kommende Psykologiske Ungeklinik.

Dine opgaver vil være varierede og give dig et unikt indblik i den administrative drift af en specialiseret hospitalsenhed. Vi forventer, at du kan hjælpe med blandt andet:

  • Journalføring og registrering i Book Plan og på sigt NordEPJ.
  • IT-support og optimering: Hjælp til klinikere med IT-systemer
  • Administrative støtteopgaver: Referatskrivning og hjælp til aktivitetsregistrering.
  • Forefaldende og konkrete arme-ben opgaver: hjælp til arkivering, oprydning (forud for flytning), hjælp til at komme på plads efter flytning, give en hånd med ifm. Mødeforplejning mv.
  • Samarbejde: Du får indblik i, hvordan vi koordinerer med kommuner, leverandører og det store tværfaglige team af læger, psykologer, fysioterapeuter og sygeplejersker.

Vi søger dig, der:

  • Er studerende inden for sundhedsadministration.
  • Er struktureret og kan holde mange bolde i luften, når opgaverne skifter karakter.
  • Er en teamplayer, der trives i et miljø med mange forskellige faggrupper.

Hvad får du ud af det?
Vi tilbyder et fleksibelt studiejob, hvor vi gerne vil prøve at tilpasse arbejdstiden efter dit studie. Du får en unik mulighed for at opbygge et solidt fundament af praktisk erfaring, som er guld værd på dit CV, når du er færdiguddannet. Du bliver en del af et socialt og fagligt stærkt miljø, hvor der er plads til spørgsmål og læring.

Om Socialmedicinsk Enhed
Vores enhed består af ca. 50 medarbejdere og arbejder med det hele menneske. Vi fokuserer på samspillet mellem helbred, personlige forhold og omgivelsernes betydning for borgerens liv. Vi er en dynamisk afdeling med mange specialer, hvilket sikrer en varieret hverdag for os alle.

Praktisk information

  • Arbejdstid: Efter aftale, men kunne være 8-10 t/u (vi har travlt, så vi er spændte på hvor meget tid du kan afsætte ved siden af dine studier)
  • Tiltrædelse: Efter aftale.
  • Ansøgningsfrist: 21. september

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte chef for Socialmedicinsk Enhed, Malene Løgsted Nesgaard, via sekretariatet på tlf. 97 66 41 40.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: d. 17. september 2026

Lokation: Aalborg Universitetshospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 September 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3116035//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT