New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Bliv praktikant på Sclerosehospitalerne (Ry) – Kvalitet, Udvikling og Forskning

Region Midtjylland



Læser du folkesundhedsvidenskab, idræt eller psykologi og vil du kombinere teori og praksis fra dit studie med hands-on erfaring med forskning og udvikling inden for scleroseområdet?
Sclerosehospitalerne (Ry), søger en engageret praktikant til afdelingen Kvalitet, Udvikling og Forskning. Praktikforløbet starter den 1. februar 2027 og svarer til 20 ECTS-point.

Hvad får du ud af praktikken?
Som praktikant bliver du en del af et dynamisk, tværfagligt team. Du får mulighed for at arbejde med konkrete projekter, deltage i faglige møder og udvikle dine metodiske kompetencer. Praktikken giver dig erfaring med:

At arbejde struktureret og selvstændigt

Tværfagligt samarbejde og koordinering af projekter

Indsamling, analyse og formidling af data

Deltagelse i møder, diskussioner og beslutningsprocesser

Du vil få indblik i, hvordan forskning og udvikling omsættes til praksis og hvordan evidensbaserede metoder kan understøtte rehabilitering af mennesker med sclerose.

Hvad vil du arbejde med?
Dine opgaver kan blandt andet være:

Koordinering og opfølgning af igangværende projekter

Systematisk litteratursøgning og vurdering af evidens

Indsamling og analyse af kvantitative data

Gennemførelse og analyse af interviews

Formidling af resultater via rapporter, artikler, præsentationer eller andre medier

Du indgår i eksisterende projekter og kan også få mulighed for ad hoc-opgaver, der matcher dine interesser og afdelingens behov.

Projekteksempler for foråret 2027
Udvikling af et tværfagligt rehabiliteringsforløb med fokus på arbejdsrettet indsats, herunder litteratursøgning og -gennemgang, samt interviews af interessenter.

Udvikling af et kognitivt rehabiliteringsforløb med fokus på arbejdsrettet indsats, herunder litteratursøgning og -gennemgang.

Validering af spørgeskemaet WHODAS 2.0 (som måler funktionsevne), herunder databaseopsætning og -styring samt dataindsamling.

Oversættelse og validering af nyt spørgeskema (der belyser kognitiv funktion).

Sammenfatning af normative værdier for etablerede gangtest (samt cut-off-scorer herunder), til anvendelse i praksis.

Profilering af faldrisiko ud fra etablerede gangtest, herunder etablering af cut-off-scorer.

Mulighed for speciale
Hvis du har lyst, så kan praktikforløbet danne grundlag for dit kommende speciale, hvor du kan vælge at bygge videre på et af projekterne fra praktikken eller et nyt emne, som du udvikler interesse for i løbet af forløbet.

Om afdelingen
Afdelingen Kvalitet, Udvikling og Forskning består af en leder, en forskningsansvarlig, to forskere, tre udviklingsmedarbejdere og en kvalitetskoordinator. Vi arbejder med praksisnær forskning og udvikling og samarbejder tæt med både patienter og klinikere for at skabe evidensbaserede løsninger og meningsfulde rehabiliteringstilbud til mennesker med sclerose.

Om Sclerosehospitalerne
Sclerosehospitalerne er foreningsejede specialsygehuse efter Sundhedslovens § 79 og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Hospitalet i Ry har 70 medarbejdere og 36 senge, hospitalet i Haslev har 85 medarbejdere og 42 senge. Medarbejderne er ergoterapeuter, diætister, ernæringsterapeuter, fysioterapeuter, neurologer, neuropsykologer, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, samt administration og servicepersonale. Vores værdier er anerkendelse, håb, faglighed, kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. Hospitalerne er organiseret med henblik på at skabe gode muligheder for samarbejde på tværs af organisationen.

Praktiske oplysninger
Stillingen er ulønnet, men transportudgifter dækkes efter billigste offentlige transport.

Arbejdstiden planlægges fleksibelt, med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Praktikforløbet varer som udgangspunkt et semester.

Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås hos forskningsansvarlig Lars Hvid, tlf.nr.: 93 50 87 17 eller forsker Anne Mette Schmidt, tlf.nr.: 61 78 91 44.

Ansøgningen må maksimalt fylde 1 side og skal indeholde din motivation for et praktikforløb hos os, kort beskrivelse af personlige og faglige kompetencer samt hvilke opgaver du evt. er særligt interesseret i at arbejde med. Vedlæg CV og evt. andre relevante bilag.

Frist: mandag d. 2. november 2027 kl. 12. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når praktikpladsen er besat.

Afdeling: Sclerosehospitalerne i Danmark

Ansøgningsfrist: 02 November 2026

Placering: Sclerosehospitalet Ry / Klostervej 136, 8680 Ry, Danmark, 8680, Ry, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3116445//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT