New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant til koordinering af fredsbevægelse

Mellemfolkeligt Samvirke



I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi for en retfærdig og bæredygtig verden. Vi har arbejdet for fred siden vi blev grundlagt i 1944, og i en tid, hvor verden er fyldt af krig og konflikt, tror vi på, at der er behov for en ny fredsbevægelse. Det arbejde har du muligheden for at bidrage til.

Den Nye Fredsbevægelse er et initiativ, der giver mennesker i Danmark mulighed for at fremme fred i verden. Vi arbejder for at skabe fællesskaber, arrangementer, kommunikation og aktiviteter, der sætter fokus på behovet for fredsarbejde i en verden præget af krig og konflikter. Bevægelsen drives af engagerede frivillige med masser af idéer og energi. For at understøtte dette arbejde søger vi en praktikant, som kan være med til at skabe struktur, koordinering og fremdrift i bevægelsen.

Læring og ansvar som praktikant
Som praktikant hos Mellemfolkeligt Samvirke bliver du en del af en stærk og mangfoldig NGO placeret i hjertet af Nørrebro, og du bliver en central del af arbejdet med at udvikle og understøtte Den Nye Fredsbevægelse. Du får erfaring med frivilligkoordinering, projektledelse, kommunikation og planlægning af aktiviteter. Samtidig får du indsigt i, hvordan man opbygger og driver en folkelig bevægelse, der arbejder for politisk og samfundsmæssig forandring. Du vil få ansvar og stor mulighed for at præge dine egne opgaver, samtidig med at du får sparring og støtte undervejs.

Du vil som praktikant indgå i et fleksibelt team, hvor vi tager hånd om vores fælles opgaver og hinanden. Har du særlige ønsker i forbindelse med praktikken, så imødekommer vi gerne.

Praktikantens opgaver

  • Indkalde til møder og koordinere aktiviteter på tværs af arbejdsgrupper
  • Svare på henvendelser fra frivillige, samarbejdspartnere og interesserede
  • Hjælpe med planlægning og afvikling af arrangementer og events
  • Booke lokaler og understøtte praktiske opgaver
  • Bidrage til kommunikation og udvikling af materialer
  • Skabe overblik over opgaver og bidrage til fremdrift i bevægelsen
  • Understøtte frivillige med sparring og koordinering
  • Bidrage til strategi og udvikling af fredsarbejdet

Kvalifikationer

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Du er struktureret og god til at skabe overblik
  • Du trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Du er initiativrig og motiveres af at gøre en positiv forskel
  • Du kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring med projektarbejde, frivilligt arbejde eller foreningsliv er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • En ulønnet praktikstilling på ca. 30 timer om ugen i ca. 5 måneder med start i slutningen af januar eller starten af februar 2027
  • Mulighed for at prøve kræfter med projektkoordination, organisering og kampagnearbejde i en politisk organisation
  • Et stærkt team med gode kollager og store målsætninger
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling samt lejlighed til at præge egne opgaver
  • Mulighed for fleksibilitet rundt om eventuelle eksamener, fag du skal følge eller studiejob.
  • En engageret og uformel omgangstone med vægt på humor, sparring, anerkendelse og feedback

Praktiske oplysninger
Stillingen er ulønnet og løber fra slut januar/start februar til slut juni 2027.

Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026.

Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte kampagneleder i Mellemfolkeligt Samvirke, Oliver de Mylius, [email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Mellemfolkeligt Samvirke



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Mellemfolkeligt Samvirke

Main office: Fælledvej 12, 2200 København N

Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3116886//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT