New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til National Service Provider Sales

TDC NET A/S



Vil du udvikle dine salgs- og relationskompetencer og samtidig hjælpe med at aktivere fremtidens digitale infrastruktur?

Bliv studentermedhjælper i TDC NET og vær med til at skabe værdi for bolig- og antenneforeninger over hele landet.

TDC NET er Danmarks største ejer af digital infrastruktur. I National Service Provider Sales arbejder vi tæt sammen med service providers, boligforeninger og antenneforeninger for at sikre, at endnu flere danskere får glæde af hurtigt og stabilt bredbånd.

Om jobbet
Vi søger nu en studentermedhjælper til et nyt initiativ, hvor vi ønsker at styrke dialogen med foreninger efter afsluttede fiberprojekter. Målet er at sikre en god kundeoplevelse, skabe værdi for foreningerne og understøtte aktiveringen af den fiberinfrastruktur, der netop er blevet etableret.

Rollen handler ikke kun om opfølgning på afsluttede projekter. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at forstå foreningernes behov, identificere nye muligheder og omsætte indsigter til konkrete forbedringer af vores måde at arbejde på. Du får derfor både indblik i kunderelationer, salg og forretningsudvikling.

Om jobbet
Du bliver en del af et erfarent kommercielt team, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på både kunder, salg og forretningsudvikling.

Stillingen er samtidig en mulighed for at være med til at teste og udvikle et nyt koncept, som på sigt kan blive en vigtig del af TDC NETs arbejde med at skabe værdi i det kollektive marked.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Kontakte bolig- og antenneforeninger telefonisk efter afsluttede fiberprojekter.
  • Følge op på foreningernes oplevelse af fiberetableringen.
  • Identificere eventuelle spørgsmål, udfordringer eller uafklarede forhold.
  • Skabe relationer og afdække interesse for bredbåndsløsninger på den nye fiberinfrastruktur.
  • Etablere kontakt mellem interesserede foreninger og relevante service providers.
  • Dokumentere resultater og indsigter fra dialogerne.
  • Bidrage med idéer og læring til videreudvikling af konceptet.
  • Understøtte teamet med analyser, data og øvrige kommercielle opgaver.

Du får stor handlefrihed i rollen, samtidig med at du bliver en del af et team med høj faglighed og tæt samarbejde.

Hvad får du ud af jobbet?

  • Erfaring med B2C/B2B-salg og relationsopbygning.
  • Indblik i den danske tele- og infrastrukturbranche.
  • Træning i behovsafdækning og kommerciel dialog.
  • Erfaring med forretningsudvikling og analyse.
  • Mulighed for at opbygge et stærkt professionelt netværk.

"Noget af det bedste ved at arbejde i vores team er kombinationen af ansvar, frihed og muligheden for at være tæt på både kunder og de strategiske beslutninger. Vi hjælper hinanden og har et klart fokus på at skabe resultater sammen." siger Chris, der bliver din kollega i teamet.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for business, økonomi, salg, marketing, kommunikation eller lignende.
  • Har lyst til at arbejde med kunderelationer og kommerciel dialog.
  • Er nysgerrig, kontaktskabende og trives med telefonisk kontakt til nye mennesker.
  • Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.
  • Er god til at lytte og skabe tillid i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.
  • Har interesse for salg, forretningsudvikling og digital infrastruktur.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en salgs- eller servicefunktion.

"Vi søger ikke bare en studentermedhjælper. Vi søger en person, som har lyst til at være med til at teste og udvikle et nyt koncept med potentiale til at skabe værdi for både foreninger, service providers og TDC NET - allerede fra start kan du være med til at skabe værdi," siger Peter Bøjden Johansen, Afdelingsdirektør, National Service Provider Sales.

Kontakt information:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Chris Lund, Commercial Manager, på 6089 1090.

Arbejdssted:
Teglholmsgade 1, København

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.

Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.

Klik her for at læse mere om TDC NET og hvordan det er at arbejde hos os.

Du ansøger via at klikke på ”Ansøg nu” i øverste venstre hjørne.

Vi opfordrer dig til ikke at inkludere et billede i dit CV eller din ansøgning. I TDC NET er vi dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.

Vi ser frem til at høre fra dig!

TDC NET - fuld af fordele
Vær med hvor det giver mening
Den grønne omstilling har brug for en stærk digital infrastruktur. Hos os er du med til at levere de teknologiske løsninger.
Til gavn for alle.

Fremtidens arbejdsliv er hos os
Vi arbejder målrettet med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores arbejdskultur er digitalt og fleksibel når det passer med opgaver og kollegaer.
Velkommen til din nye hybride arbejdsplads.

Udvikling gennem udfordringer - med ansvar fra første dag
hurtigt ansvar og vær med i den største transformation i vores branche nogensinde.
Bliv udfordret hos os.

Bliv en del af et stærkt netværk
Vær med til at forbinde Danmark sammen med både nye og erfarne kollegaer og mange forskellige dygtige, faglige kompetencer.
I TDC NET er vi både drevet af og samlet om et stærkt netværk.

Vores værdier
#LI-POST #TDCNET

Placering:
Teglholmsgade 1
2450 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at TDC NET A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 October 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


TDC NET A/S

Main office: Teglholmsgade 1, 2450 København SV

TDC NET skaber fremtidens digitale infrastruktur, så Danmark også fremover kan være på forkant med udviklingen. Vi vil levere de hurtigste faste forbindelser og det bedste mobilnet og gøre det enkelt for alle at bruge dem. Så vi kan hænge godt sammen.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3118158//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT