New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studiejob: AI-Ambassadør

Cand



Er du typen, der nørder AI i din fritid og render forrest med de nyeste værktøjer? Vores samarbejdspartner står midt i en digital transformation, hvor AI skal ind i hverdagen på tværs af hele organisationen, men hvor der endnu mangler nogen til at oversætte mulighederne til konkret praksis. Det er dig, der skal drive den rejse indefra. Rollen kræver, at du kan komme ud, spørge ind og få tingene til at ske.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet
Du bliver virksomhedens interne AI-ambassadør med base på hovedkontoret og direkte reference til den administrerende direktør. Din opgave er at gøre AI brugbart og konkret for kollegerne på tværs af afdelingerne, fra det tekniske til det administrative.

Det særlige ved rollen er bredden og autonomien. Der findes ikke en færdig drejebog, så du får stor frihed til selv at sætte retningen. Din første store opgave bliver at afdække behovene, udpege to til tre indsatsområder sammen med ledelsen og køre de første løsninger ud i pilotgrupper. Herfra breder du det ud i takt med, at kollegerne oplever effekten.

Rollen passer til dig, der har et digitalt mindset og en god forretningsforståelse og som trives med at være udadvendt og bevæge dig rundt i huset. Du kan lide at drive projekter fra idé til leveret resultat og du kan formidle AI på en måde, alle kan følge med i.

Opgaver:

  • Interviewe medarbejdere på tværs af afdelingerne og afdække, hvor AI kan skabe mest værdi
  • Udvikle prompts og skabeloner i Copilot og Claude til blandt andet arbejdskort, faste mails, HR-dokumenter og projektmateriale
  • Rulle løsninger ud i pilotgrupper, indsamle feedback og justere undervejs
  • Forankre brugen i hver afdeling
  • Optimere arbejdsgange og bygge et internt opslagsværktøj og vidensbase
  • Undervise og klæde kollegerne på, så løsningerne rent faktisk bliver brugt
  • Holde dig opdateret på AI-udviklingen og bringe nyt ind i huset

Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en veletableret installationsvirksomhed inden for el og VVS med flere afdelinger og lokationer på Sjælland og HQ i Brøndby. Huset spænder over alt fra tekniske og projektorienterede afdelinger til HR og økonomi, og der arbejdes målrettet på at bringe AI ind som en naturlig del af hverdagen på tværs af det hele.

Du bliver en synlig del af en organisation, hvor ledelsen bakker aktivt op om den digitale udvikling og hvor der er reel efterspørgsel efter de løsninger, du kommer med. Du bliver desuden kollega med en anden studerende fra Cand, som sidder i kommunikationsafdelingen. Det giver et solidt afsæt for en karriere inden for AI, digitalisering og forretningsudvikling, hvor du får lov at stå i spidsen for et felt, der kun vokser.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Cand



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Cand

Main office: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Hos Cand arbejder vi for at udvikle virksomheder og studerende. Vi gør dette ved at kortlægge virksomheders behov og udvælger særligt motiverede studerende, der matches med dette behov.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3118538//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT