New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Pædagog til Isenvad Skole & Børnehus 01.01.2027

Ikast-Brande Kommune



Børnehuset Isenvad søger pædagog 1. jan. 2027 eller tidligere.
Børnehuset Isenvad er hjemsted for 40 skønne børn i børnehaven og 60 SFO-børn fra vores lille lokalsamfund. Vi er en sammentømret personalegruppe, der tror på at arbejdsglæde smitter – og vi har det sjovt sammen, også når der skal bindes snørebånd, skiftes tøj og samles perleplader. Vi går op i nærvær, pædagogisk udvikling og at skabe et sted, hvor alle føler sig set og hørt – både børn og voksne.

Vi arbejder struktureret og med en tydelig pædagogisk linje, som giver tryghed i hverdagen for børn, forældre og personale.

I Børnehuset Isenvad prioriterer vi nærvær højt. Vi ønsker at leve op til institutionens slogan. "Den lille institution med det store nærvær."

Derfor prioriterer vi samværet med børnene og et tæt samarbejde med forældrene i forhold til det enkelte barn. Vi ser alle børn som unikke og behandler børnene forskelligt for at give dem lige vilkår.

Vi søger dig, der:

  • Har en pædagogisk uddannelse og en god portion humor.
  • Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer.
  • Brænder for at skabe udvikling gennem leg, læring og fællesskab. Du er vild med at kravle rundt på gulvet mellem børnene, mens I leger fantasileg.
  • Med dit nærvær kan skabe den tryghed, der får børnene til at blomstre og give dem lyst til at udforske verden.
  • Kan se værdien i at behandle børn forskelligt for at give dem lige vilkår – og som måske kan finde på at bygge en raket ud af papkasser, hvis lejligheden byder sig.
  • Har mod på at sætte dig selv i spil, for at skabe en sjov og inspirerende hverdag, også selvom det nogle gange kræver, at du laver grin med dig selv.
  • Vil gå med ud og finde edderkopper, snegle eller mariehøns, for at få en sjov samtale med børnene.
  • Vil spille en fodboldkamp, selvom du hverken er Ronaldo eller Messi.
  • Har lyst til at blive en del af vores stærke fællesskab, hvor vi bakker hinanden op og altid er med på en sjov bemærkning.

Vi tilbyder:

  • En hverdag sammen med nogle dejlige børn, som er med på lidt af hvert.
  • En mangfoldig gruppe forældre, som har forventninger og bakker op om vores institution
  • En arbejdsplads, hvor latter er en del af dagsordenen, og hvor vi tager både børnene og os selv seriøst – men aldrig alt for højtideligt.
  • Et team af fantastiske kolleger, der både er fagligt dygtige og sjove at være sammen med.
  • Børnecitater og små historier, du vil huske, når du bliver gammel.

Praktisk information:

Stillingen er på 32 – 34 timer ugentligt med mulighed for supplement i form af vikaropgaver.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest og straffeattest efter ansøgers samtykke.

Har du spørgsmål til stillingerne (eller bare har lyst til, hører mere om os), så ring til institutionsleder Alan Martinsen 99605070 eller 30109430

Vi glæder os til at møde dig – og måske høre dine bedste børnevittigheder!

Ansøgningsfrist: 10.11.2026

Afdeling: Isenvad SFO og Børnehus

Ansøgningsfrist: 10 November 2026

Placering: Bygaden, 35, 7430, Isenvad, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ikast-Brande Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ikast-Brande Kommune

Main office: Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Ikast-Brande Kommune ligger i hjertet af Midtjylland og er kendt for et stærkt erhvervsliv, iværksætterkultur og tætte lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og foreninger gennem en bred vifte af velfærds-, service- og udviklingsopgaver.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3133846//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT