Fagligt dygtige jurastuderende
Institut for Menneskerettigheder
Om os
Institut for Menneskerettigheder er oprettet ved lov af Folketinget som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Vi er en selvejende statslig vidensorganisation, der med udgangspunkt i forskning og analyser monitorerer og rådgiver om menneskerettighedssituationen i Danmark og Grønland.
Rollen og identiteten som national menneskerettighedsinstitution er også udgangspunktet for instituttets internationale arbejde, som gennem projekter og partnerskaber bidrager til at realisere menneskerettighederne i de lande, vi arbejder i.
Om stillingen
Interesserer du dig for at yde juridisk rådgivning til borgere og arbejde med klagesager på diskriminationsområdet? Så er stillingen som student på Institut for Menneskerettigheders Diskriminationslinje lige noget for dig.
Som student på vores Diskriminationslinje skal du, i samarbejde med afdelingens jurister og vores andre rådgivningsstudenter, yde rådgivning til borgere, der oplever diskrimination på grund af handicap, køn, kønsidentitet eller kønskarakteristika, seksuel orientering, alder, religion eller etnisk oprindelse.
Du skal blandt andet hjælpe med at lave udkast til klager til Ligebehandlingsnævnet og henvendelser til parterne i sagerne, og med tiden kan du selv føre sager for Ligebehandlingsnævnet. Du vil også skulle besvare henvendelser fra borgere, der henvender sig til instituttet om andre problemstillinger end diskriminationsretlige, men det er diskriminationsretten, der er i fokus. Du vil af og til blive bedt om at løse praktiske ad hoc-opgaver i forbindelse med møder og bidrage til afdelingens øvrige arbejde.
Du kan læse mere om Diskriminationslinjen her, https://menneskeret.dk/diskriminationslinjen
Kvalifikationer
- Kendskab til diskriminationsret og menneskerettigheder.
- Du kan arbejde selvstændigt og har evne til at strukturere og organisere dine opgaver.
- Du har gode analytiske evner, og du kan sætte fokus på det væsentlige og formulere dig præcist.
- Du er god til at lytte og kommunikere klart og forståeligt.
- Du taler og skriver dansk og engelsk.
- Du interesserer dig for den samfundsmæssige udvikling og den offentlige debat om ligebehandlingsmæssige og menneskeretlige problemstillinger i Danmark.
Kontakt og spørgsmål
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos leder af Diskriminationslinjen Nanna Margrethe Krusaa på tlf. 9132 5735 og [email protected].
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat. Arbejdstiden udgør i gennemsnit 15 timer pr. uge, med arbejdsplads på Christianshavn.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
Ansøgning
Ansøgning med CV, karakterudskrift, indskrivningsbekræftelse og referencer sendes via linket her på siden. Vi beder dig om at indsende alle de nævnte bilag, da de vil indgå i vurderingen.
Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 44 og i uge 45. Det er dog muligt, at vi holder løbende samtaler.
Ansættelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist onsdag den 28. oktober 2026 kl. 12:00
Ansøgningsfrist: d. 28. oktober 2026
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
