New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Anæstesisygeplejersker til Anæstesiafsnittet, Midt- og Vestsjaellands Hospital, Næstved

Region Sjælland



Trives du i et arbejdsfællesskab, hvor vi har patientforløbet og fagligheden i fokus? Og er du som en fisk i vandet, når teamsamarbejdet er afgørende? Så mangler vi nye kolleger til fuldtids- eller deltidsstillinger.

Om os
Hos os får du en arbejdsuge, der er planlagt og præget af forudsigelighed. Vi har stor elektiv aktivitet og et stort patientflow i dagtid på hverdagene. Om aftenen og natten samt i weekender og på helligdage, er der rådighed fra vagtværelse.

Vi er en dagkirurgisk operationsafdeling med i gennemsnit 8 stuer kørende hver dag, hvor vi varetager anæstesi til ortopædkirurgiske, urologiske og endoskopiske indgreb og undersøgelser samt til øjenkirurgi og specialtandpleje. Vi er blandt et af Danmarks største alloplastikcentre. Vi er erfarne anæstesi, operations- og opvågningssygeplejersker samt anæstesilæger, som alle vil være dine nye tætte samarbejdspartnere.

Vi er et uddannelsessted for anæstesikursister i den første del af uddannelsen samt for præhospitalskursister/elever.

I afsnittet arbejder vi kontinuerligt med at sikre et godt og konstruktivt arbejdsmiljø. Vores kultur og arbejdsmiljø er båret af hjælpsomhed, dedikation og fagligt engagement. Vi søger kolleger, som har lyst til at bidrage hertil.

Arbejdstid
Efter endt introduktionsperiode er det muligt at gå på deltid.

Vagtplanen lægges under hensyntagen til den enkeltes behov og ønsker, og vi prioriterer, at arbejdsliv og fritidsliv hænger bedst sammen for den enkelte.

Der vil, udover almindelige dagvagter til kl. 15.30, være lange vagter til kl. 17.00, sene vagter til kl. 16.30 samt døgnvagter, hvor du har effektiv tid i dagtid, og går på rådighed fra vagtværelse kl. 17.30.

Idet vi har nedsat aktivitet i skoleferier og alle helligdage, afvikles der primært ferie i disse perioder.

Af dig ønsker vi os
At du er specialuddannet anæstesisygeplejerske, som trives med struktur, højt patientflow og elektive patientforløb, og ser den faglige udfordring heri.

Du er bevidst om din egen rolle i opbygningen af og vedligeholdelsen af sunde arbejdsrelationer, og du bruger denne bevidsthed i teamsamarbejdet omkring patienten.

Vi tilbyder til gengæld
Et forudsigeligt arbejdsliv med en vagtplan, der yderst sjældent ændrer udseende. Du vil blive en del af en stærk og faglig velfunderede anæstesisygeplejerskegruppe med et stærkt kollegialt fællesskab.

Du får en mentor tilknyttet, som vil være din ”buddy” til, du er tryg i opgaven.

Lyder det som et job for dig?
Så hører vi meget gerne fra dig!

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Charlotte L. Nielsen på tlf. 5651 3540.

Ansøgningsfrist: 12. november 2026

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 47

Ansættelsesstart: 1. januar 2027

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Charlotte Lisbeth Nielsen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
24455697

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved

QUICKNR.
056238

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
22. oktober 2026

ANSØGNINGSFRIST
12. november 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2027

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3144421//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT