New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Vil du være med til at udvikle Danmarks største aftenskole? Vi søger to praktikanter til foråret 2027

FOF København og Nordsjælland


Er du nysgerrig på mennesker, målgrupper og kommunikation? Har du lyst til at omsætte din faglighed til praksis og få reel indflydelse på, hvordan vi udvikler vores aktiviteter og når ud til endnu flere? Så har vi måske en praktikplads til dig.

Hos FOF København og Nordsjælland arbejder vi hver dag for at skabe læring, oplevelser og fællesskaber, der gør livet større. Vi er Danmarks største folkeoplysende forening og skaber hvert år aktiviteter for 58.000 kursister sammen med mere end 1.000 undervisere – på tværs af 16 kommuner fra København til Halsnæs.

Vi vil gerne blive endnu bedre til at forstå vores deltagere, udvikle relevante tilbud og nå nye målgrupper. Samtidig har vi ambitioner om at styrke vores tilstedeværelse på sociale medier og eksperimentere med nye måder at fortælle historier om alt det, der sker hos os.

Derfor søger vi to nysgerrige og selvstændige praktikanter til forårssemestret 2027 med hver deres faglige fokus.

1: Praktikant til målgruppeanalyse og udvikling:

Vi søger dig, der fagligt kan understøtte:

  • målgruppeanalyser baseret på data fra deltagerevalueringer, men også opsøgende arbejde på vores hold for at se og høre, hvad vores kursister er optaget af
  • udvikling af segmenter eller personaer med bl.a. beskrivelser af motivation for deltagelse
  • forslag til udvikling af tilbud, kommunikationskanaler m.m.
  • forslag til udvikling af kvalitet i undervisningen
  • analyse af lokale styrker/ udfordringer i udvalgte kommuner

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være uddannelsesvidenskab, socialt entreprenørskab, kommunikation m.m.

2: Praktikant til content og sociale medier

Vi søger dig, der fagligt kan understøtte at:

  • filme og tage billeder ude på vores hold, kurser og arrangementer
  • producere små interviews og testimonials med deltagere og undervisere
  • klippe video, reels og redigere indhold til sociale medier
  • udvikle idéer til nye contentformater, der passer til vores brand og målgrupper
  • hjælpe med planlægning og koordinering af indhold
  • følge med i, hvad der fungerer på vores kanaler — og hvordan indholdet understøtter vores synlighed og tilmeldinger
  • være med foran kameraet — hvis du har lyst

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, medier eller lignende.

Vi forestiller os for begge praktikker...

...at du har påbegyndt en kandidatuddannelse og trives med at arbejde struktureret og selvstændigt med opgaverne. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd – til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig.

Vi arbejder også med at udvikle vores organisation og arbejdsgange. Vores nuværende praktikant arbejder blandt andet med at implementere AI i vores centrale arbejdsopgaver, analysere vores kursusudbud og udvikle nye arbejdsgange efter sammenlægningen af to aftenskoler i 2024. Han fortsætter som studentermedhjælper, og opgaver inden for disse områder kan også blive en del af dit praktikforløb.

Vi tilbyder

  • en praktikplads, hvor du gør en markant forskel for udvikling af folkeoplysende aktiviteter
  • en arbejdsplads med ca. 35 dedikerede kollegaer, som brænder for at lave Danmarks bedste aftenskole sammen med vores undervisere, foredragsholdere og rundvisere
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi designer praktikken ud fra dine ønsker
  • gratis deltagelse på FOF København og Nordsjællands egne aktiviteter
  • mulighed for et fleksibelt arbejdsliv herunder hjemmearbejdsdage

Praktisk

Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt på fuld tid som en del af dit studie.
Vi tilpasser gerne opgaverne i forhold til dine interesser og læringsmål. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forhold til studiedage og eksamensperioder.

Praktikken er planlagt til forårssemestret med opstart i januar.

Vi holder til på Ordrupvej 60 i Charlottenlund, men du kommer også rundt til vores kursussteder i København og Nordsjælland. Transportudgifter i forbindelse med opgaver dækkes af os.

Er du nysgerrig på at høre mere, så ræk ud til chef for fag og partnerskaber Britt Lyndgaard på mail  eller mobil 5458 8012 eller chef for markedsføring og kommunikation Natascha Bang Jespersen på mail  eller mobil 5455 9758.

Motiveret CV sendes til

Deadline for ansøgning er 18. november 2026, men vi behandler CV´er løbende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply through e-mail [email protected]
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


FOF København og Nordsjælland

Main office: Ordrupvej 60, 5. sal, 2920 Charlottenlund

FOF København og Nordsjælland giver dig undervisning og oplevelser, som udvider din horisont og gør livet større. Som landets største aftenskole, spænder vores udbud bredt: Fra højaktuelle foredrag og oplevelsesrige ture, over kurser i motion, madlavning, sprog og kommunikation, til børne- og familieaktiviteter, kreative kurser og musik- og sangundervisning.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3146596//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT