New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Folketingets internationale konsulentenhed søger studentermedhjælpere

Folketinget, Christiansborg


Folketingets internationale konsulentenhed søger 1-2 studentermedhjælpere med tiltrædelse i januar 2027 eller snarest derefter.

Din arbejdsplads
Folketingets internationale konsulentenhed, som er en del af Folketingets Internationale Sekretariat, leverer målrettet bistand til Folketingets medlemmer om internationale spørgsmål - på upartisk og saglig vis.

Som studentermedhjælper i den internationale konsulentenhed vil du især komme til at betjene Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, de internationale delegationer samt Folketingets øvrige internationalt orienterede udvalg.

Dine primære arbejdsopgaver
Din primære opgave vil bestå i selvstændigt - under vejledning af den internationale konsulent - at udarbejde korte elektroniske nyhedsbreve om internationale emner til medlemmer af Folketinget.

Øvrige opgaver kan f.eks. omfatte udarbejdelse af resumeer fra internationale nyhedsmedier, bidrag til udenrigspolitiske noter samt faglig og praktisk bistand i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer og udvalgsrejser m.v.

Vi forventer, at du

  • har gennemført mindst 2 års studier med gode resultater på en samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du har mindst 1½ år tilbage af dine studier,
  • er god til at formulere dig på skrift – også om komplekse problemstillinger,
  • har et bredt kendskab til internationale politiske forhold, internationale organisationer og internationale nyhedsmedier og
  • har gode engelskkundskaber.

Erfaringer fra andre relevante studiejob, internationale studier eller praktikophold i udlandet vil være en fordel.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, har en god analytisk sans og er i stand til at holde humøret højt, også under tidspres. Vi kan på den anden side tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et team af dygtige og hjælpsomme kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden udgør 15 timer om ugen og fordeles på to sammenhængende dage i løbet af ugen. I de tre sommermåneder er arbejdstiden kun 8 timer om ugen i gennemsnit.

Information og ansøgning
Du kan få flere oplysninger om den ledige stilling hos international konsulent Peter Riis (tlf. 3337 3604) eller international konsulent Malte Møller (tlf. 3337 3682).

Ansøgning skal ske elektronisk via dette link.

Ansøgningsfrist: onsdag den 25. november 2026 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 50 og/eller 51. De indkaldte ansøgere vil blive bedt om at gennemføre en mindre skriveøvelse.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Folketinget, Christiansborg

Main office: Christiansborg, 1240 København K

"Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 480 ansatte i Folketingets Administration, som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for, at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3154004//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT