Praktikant til kommunikation og arrangementer i DI Byggeri
DI - Dansk Industri
Vil du arbejde med kommunikation og være med til at planlægge og afvikle store branchearrangementer? I DI Byggeri søger vi en praktikant til Byggeriets Årsdag og ByggePladsen på Folkemødet
Vil du arbejde med kommunikation og være med til at planlægge og afvikle store branchearrangementer? I DI Byggeri søger vi en praktikant, der vil bidrage til Byggeriets Årsdag og ByggePladsen på Folkemødet – fra de første forberedelser til den praktiske afvikling.
Vi søger en praktikant til teamet Byggeregioner og Projekter i forårssemestret. Du skal være med til at planlægge og afvikle to af DI Byggeris strategiske arrangementer: Byggeriets Årsdag og ByggePladsen på Folkemødet. Du får ansvar for konkrete opgaver og kommer til at samarbejde tæt med kollegaer i DI Byggeri, partnere og oplægsholdere.
Dine opgaver
Du bliver involveret i forskellige dele af arbejdet med de to arrangementer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Kommunikation og markedsføring
- Bidrage til udvikling af hjemmeside.
- Koordinere kommunikationsindsatser for de to arrangementer.
- Udarbejde materiale til samarbejdspartnere, deltagere og oplægsholdere.
Planlægning og koordinering
- Bidrage til programplanlægningen og udarbejde drejebøger.
- Holde overblik over aktiviteter, deadlines og leverancer.
- Understøtte koordineringen af opgaverne frem mod arrangementerne.
Afvikling
- Løse praktiske opgaver før, under og efter arrangementerne.
- Deltage i afviklingen af Byggeriets Årsdag og Folkemødet.
Hvem er du?
Du er studerende og har interesse for kommunikation, koordinering og arrangementer. Du kan eksempelvis læse statskundskab, offentlig administration, sociologi, kommunikation eller en beslægtet samfundsvidenskabelig uddannelse.
Vi forestiller os, at du:
- kan formulere dig klart og målgrupperettet på skrift
- er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik
- tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med andre
- har gåpåmod og lyst til at lære undervejs.
Du behøver ikke kunne alt på forhånd. Det vigtigste er, at du er engageret og har lyst til at omsætte planer til praksis og bidrage til, at de to arrangementer lykkes.
Hvad får du ud af praktikken?
Du får mulighed for at opnå praktisk erfaring med kommunikation, projektarbejde og arrangementer inden for dit studieområde. Du får også indblik i, hvordan en arbejdsgiverorganisation arbejder med at samle bygge- og anlægsbranchen om aktuelle dagsordener gennem større arrangementer.
Du bliver involveret i hele processen fra forberedelse til afvikling og arbejder tæt sammen med erfarne kollegaer, som giver sparring undervejs.
Praktiske oplysninger
- Praktikken er på fuld tid fra februar til udgangen af juni og skal kunne indgå som en del af din universitetsuddannelse.
- Praktikken er ulønnet, men du modtager en erkendtlighed på op til 3.770 kr. pr. måned.
- Du skal forvente ekstra arbejde i uge 14 og 15 samt uge 23 og 24.
- Det er en forudsætning, at du kan deltage i Folkemødet på Bornholm i hele ugen.
- Du skal selv indgå en praktikaftale med dit uddannelsessted. DI udarbejder desuden en praktikantaftale med de konkrete vilkår.
Arbejdsstedet er Dansk Industri, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V.
Søg stillingen senest d. 2. december 2026.
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Kathrine Hjort Gellert på 3377 3910 eller [email protected].
Om DI Byggeri
DI Byggeri er Dansk Industris branchefællesskab for bygge- og anlægsbranchen. Vi repræsenterer omkring 6.700 virksomheder og hele værdikæden i byggeriet. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer for branchens virksomheder gennem blandt andet politisk interessevaretagelse, viden, rådgivning, netværk og kurser.
Department
Praktikant
Lokation
DI København - Industriens Hus
Antal stillinger:
1
Ansøgningsfrist
2. december 2026
Samtaler
Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: