New at StuderendeOnline? Join us!

Journalist med sociologisk og pædagogisk baggrund og international profil på tværfaglig opdagelsesrejse efter vilde løsninger på vilde problemer. Især problemer relateret til mental og social sundhed og trivsel blandt børn, unge og voksne.

undervisning kommunikation projektledelse netværker innovation design thinking mennesker strategiske partnerskaber fundraising brobygger  

Updated 09. oktober 2024
My education
7
2014 - 2023

BA i Sociologi

Københavns Universitet

Min BA handlede om kommunikationsdrevne samarbejdsdynamikker i skole-hjem-samarbejder omkring problematisk og ufrivilligt skolefravær blandt børn og unge i alderen 9 til 13 (mellemtrin).

Generelt har omdrejningspunktet for det meste af det sociologiske analysearbejde, jeg har foretaget, været børn og unge, skoleliv, fritidsliv, hverdagsliv og tværfaglige samarbejder omkring børn og unge med særlige behov.

Desuden har jeg udført et case-studie for VR-platformen Konfront.io samt udført en (betalt) kvalitativ evaluering for en kommunal fritids-, ungdoms- og aktivitetsklub.

Frivilligt har jeg (og er stadig engageret i):
1. Dansk Designcenter og Rockwoolfondens "Tænk hvis vi"-initiativ om at skabe en fremtid, hvor færre unge mistrives, https://rockwoolfonden.dk/initiativ/taenk-hvis-vi/, som har udmøntet sig i fremtidsscenariet "Vorby".
2. "Skole hvor går du hen?"-initiativer associeret med Fish Tank Social Hub i København.

Desuden har jeg kompetencer i:
1. Projektledelse (tog det som fag på studiet over et semester)
2. Metodologi og undersøgelsesdesign med en forkærlighed for pædagogisk og socialpædagogisk praksisforskning i alle dets afskygninger, og som jeg har et 12-tal i.
3. Kvalitative metoder, som er min store styrke og interesse, og som jeg primært har 10-taller i.
4. Kvantitative metoder og databehandling i STATA. Jeg synes godt om kvant og har en god matematisk forståelse (fik 12 og 10 på KVUC). Men der er altid plads til styrkelse af mine kompetencer og evner inden for dette felt.
5. Forsknings- og teoribaserede analyser af komplekse og mangefacetterede problemstillinger relateret til organisations-, fagligheds- og vidensudfordringer i folkeskolen og dagtilbud, udfordringer i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder i socialt og pædagogisk arbejde, inddragelsesprocesser, udviklingsprocesser og stakeholder management.
6. Desuden har jeg indgående viden om børn, unge og voksne med særlige behov i form af bl.a. funktionsnedsættelser samt indgående viden om børn, unge og voksne i sårbare og udsatte livssituationer. Samt en særlig interesse for emotionssociologi og hverdagssociologi.

Jeg er praktisk-pædagogisk funderet og har en helt særlig interesse i at omsætte teori og metode til innovative løsninger, der også er gangbare i virkelighedens verden. Her er min kommunikations- og journalistbaggrund et markant aktiv, da jeg har mødt og samarbejdet med så sindssygt mange forskellige mennesker fra "all walks of life" og er vant til at kommunikere med alt fra ledelser på alle niveauer over ingeniører, lærere og pædagoger til HR-medarbejdere, embedsmænd, politikere, journalister osv.
Educational area: Samfundsvidenskab
Period: september 2014 - januar 2023
2015 - 2016

Kurser, efteruddannelse og andet

Anden uddannelsesinstitution i Danmark

Gennemført personligt ledelsesforløb hos LEEP ved Niia Jemina Bloch.

Praktiske kompetencer i:
  • Personligt lederskab
  • Personlig gennemslagskraft
  • Personlig udvikling ift. at bryde mønstre, vaner m.v.
  • - Omsætte personlig ledelse og udvikling til udvikling og ledelse af andre.
    Educational area: Organisation & Ledelse
    Period: september 2015 - marts 2016
    2013 - 2013

    Kurser, efteruddannelse og andet

    Anden uddannelsesinstitution i udlandet

    Jeg har gennemført et "Practical Leadership Seminar", hos Claus Møller Consulting i Frankrig.

    Her blev vi bl.a. introduceret til praktiske ledelsesværktøjer, der kan hjælpe med at:
  • Fastlægge visioner og missioner for projekter eller produkter.
  • Fastlægge mål og strategier for alt fra branding, markedsføring og salg til økonomi, rekruttering m.v.
  • Motivation af medarbejdere og teamsammensætning.
  • Time management og opgaveprioritering.
  • - Personlig ledelse.
    Educational area: Organisation & Ledelse
    Period: september 2013 - september 2013
    2011 - 2011

    Kurser, efteruddannelse og andet

    Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

    Gennemførte et 6-ugerskursus i Multimediejournalistik.

    Herunder blev vi introduceret til praktiske værktøjer, der kan hjælpe med at:
  • Planlægge mindre multimedieprojekter.
  • Kode og programmere hjemmesider i CMS-systemer ved hjælp af bl.a. simpel html.
  • Optage og redigere radio samt lægge radioindslag op på hjemmesider.
  • Optage og redigere TV og lægge TV-indslag op på hjemmesider
  • - Sammensætte soundslides (radio og stillbilleder) og lægge dem op på hjemmesider.
    Educational area: Sprog, Media & Kommunikation
    Period: maj 2011 - juli 2011
    9
    2004 - 2009

    Professionsbachelor, Journalistik

    Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

    Gennemført en fuld journalistuddannelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Min hovedopgave var et "constructive journalism"-inspireret magasinkoncept, der havde til hensigt at bygge bro mellem unge fra forskellige baggrunde i folkeskolen.
    Den primære målgruppe for konceptet var unge i 8. og 9. klasse.
    Censors feedback: "Du er nok en af de mest kreative bladsmørere, jeg nogensinde har mødt. Og det der koncept skulle du seriøst overveje at arbejde videre med sammen med nogle andre og gå ud og sælge til folkeskoler".

    På studiet opnåede jeg desuden kompetencer inden for:
  • Nyhedsformidling, nyheds"fødekæder" og nyhedsidentifikation
  • Kommunikation i organisationer
  • Kreativ formidling til definerede målgrupper med særlig fokus på magasin-, feature- og reportagejournalistik (noget, der også har min helt store interesse og siden har givet mig så meget inspiration til at tænke journalistikken helt ud af nyhedsboksen).
  • Portrætformidling og alskens interviewteknikker til at skabe de fedeste portrætter og få menneskers personlighed til at skinne igennem i både interviewsituationen såvel som i portrættet selv.

  • OBS! Interviewteknikker har jeg skærpet og forbedret betydeligt ved at studere sociologi, og jeg eksperimenterer p.t. med at kombinere kvalitative (og teoretisk inspirerede) interviewteknikker med journalistiske interviewteknikker, og jeg har erfaret, at denne kombi kan indfange noget helt andet og mere nuanceret, end det man indfanger med rene journalistiske teknikker.
    Educational area: Sprog, Media & Kommunikation
    Period: september 2004 - maj 2009
    9
    2008 - 2008

    Udvekslingsophold

    Udlandet - Videregående Uddannelse

    Auckland University of Technology i New Zealand.

    A+ fik jeg i to af de tre fag, jeg studerede, det sidste fag fik jeg B+ i.

    Artikelproduktioner:
    1. En længere "constructive journalism"-inspireret artikel, som havde til formål at foreslå, hvordan man kan hjælpe unge mænd af maoribaggrund med at bryde en ond cirkel af kriminalitet. Jeg lavede i den forbindelse et to uger langt etnografisk inspireret feltarbejde i et virkelig succesfuldt og holistisk fokuseret teaterprojekt, som jeg fik meget stor ros for af mine undervisere på DMJX og af projektet selv.

    2. Videnskabeligt inspireret, men primært journalistisk essay om integrationsbegrebet i hhv. Danmark og New Zealand. Jeg interviewede i den forbindelse somaliske og malaysiske immigranter og efterkommere bosat i New Zealand om deres følelse af tilhørsforhold til New Zealand. Mine fund indikerede, at der er en markant forskellig forståelse af integration i de to lande. I Danmark handler integration i højere grad om, at tilflyttere og immigranter skal assimilere sig og passe ind i "kollektivet Danmark", mens integration i New Zealand handler mere om, at både de enkelte institutioner og immigranter skal tilpasse sig hinanden. Der er således fokus på, at integration er noget, alle har ansvar for i New Zealand, og landet har desuden en officiel bikulturel politik, hvor maori-kultur og "europæisk/immigrantkultur" officielt er ligestillede på mange forskellige niveauer.

    Under udvekslingsopholdet, som fandt sted på 8. semester af DMJX, opnåede jeg desuden kompetencer og særlig viden inden for:
  • Konfliktløsning og mediation, herunder udfordringer forbundet med dette, såvel som praktisk erfaring med mediation mellem alt fra par til kolleger og ledelse vs. kollega. Karakter: A+.
  • Maori culture, Maori/indigenous issues og Pacifica Islander issues som bl.a. overrepræsentation i kriminalitetsstatistikken, fattigdomsstatistik, social arv, arv fra kolonitiden m.v.. Karakter: A+.
  • - Fotografi af kunstnerisk og analogt teknisk art med mørkekammer og det hele. Karakter: B+
    Educational area: Samfundsvidenskab
    Period: marts 2008 - november 2008
    My work experience
    2023 - now

    Selvstændig kommunikationsrådgiver

    BORNs Bureau

    Jeg rådgiver små- og mellemstore virksomheder i kommunikation, SoMe, salg og forretningsudvikling. Men jeg udfører også rene, journalistiske opgaver for nichemagasiner, brancheblade og foreningsblade. Som regel med en konstruktiv, løsningsorienteret og international vinkel, der skal inspirere og vække tanker til live om vilde veje til vilde forandringer inden for områder relateret til bl.a. sociale problemer.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: januar 2023 - now
    2019 - 2022

    Research interviewer, freelance

    Epinion

    Dataindsamling i marken og rekruttering af interviewpersoner med henblik på at gennemføre forskellige former for kvantitative interviewundersøgelser med interviewpersoner fra "all walks of life" i marken.

    Jeg er en dygtig og ihærdig "sælger" og har modtaget en stor mængde positiv feedback fra kolleger og deltagende interviewpersoner og møder generelt alle interviewpersoner og samarbejdspartnere med en respektfuld, lyttende og høflig omgangstone uanset deres etniske, sociale, aldersmæssige eller personlige baggrund.

    Note: Har holdt barselsorlov fra november 2019 til januar 2021.
    Work area: Data & Analyse
    Period: juli 2019 - september 2022
    2021 - 2021

    Studierelateret caseanalyseopgave for privat arbejdsgiver

    Gennemførte sammen med en sej medstuderende en caseanalyse med og for den private udbyder, Konfront.io. Konfront.io arbejder med at styrke mental trivsel for børn og unge med bl.a. angst, stress og/eller udviklingsforstyrrelser som ADHD/ADD.

    Opgaven blev lavet i forbindelse med og til sociologifaget, Applied Case Analysis.

    Fokus var at afdække folkeskolelæreres praksisser i arbejdet med at identificere og håndtere psykisk mistrivsel blandt deres elever.

    Undersøgelsesdesignet var en kombination af litteraturreview og kvalitativ metode og analyse inden for en primært fænomenologisk ramme.
    Work area: Forskning & Udvikling
    Period: februar 2021 - juli 2021
    2012 - 2017

    Freelancejournalist og -produktionsassistent

    Maximal Productions/France 5, Radio France Internationale, Arte m.fl..

    Seneste opgave for France24 med en fransk kollega:
  • To dages TV-optagelser til et længere indslag om kvindemoskeen og Sherin Khankan i februar 2017. Herunder også interviews med muslimske kvinder, der følger andre retninger inden for Islam end den retning, som Mariam Mosque er eksponent for.

  • Seneste opgave for Arte Junior:
  • To dages TV-optagelser til et længere portræt af en 13-årig, dansk pige til "Elle a ton âge".

  • Seneste opgave for Radio France Internationale:
  • En uges optagelser til syv radioprogrammer i oktober 2016
  • Forresearch og stringerarbejde
  • Emner var: Økologiplan Danmark 2020, feministisk Islam/Kvindemoskeen, flexicurity, Dansk Folkeparti, "Stop Madspild"-bevægelsen, Energiplan 2050 samt et indslag om iranere, der konverterer til Kristendom i Danmark

  • Fast freelancer, kildefixer og oversætter i Danmark for:
    1. Maximal Productions/France 5 (senest i 2016).
  • Jeg har blandt andet været med til at dække terrorattentat i København, antiradikaliseringsprogrammer og det "lykkelige Danmark".
  • 2. Radio France Internationale/"Accents d'Europe"
  • Jeg har blandt andet været med til at skabe radioreportager om etniske minoritetspigers succes på uddannelsesfronten, seniorpolitik i private virksomheder og grønne bevægelser.

  • Freelancejournalist for:
  • Autismebladet (seneste opgave var et mindeportræt af koryfæeen, Demetrious Haracopos, i december 2016)
  • Politiken Rejser.
  • Diverse musikere.
  • Små virksomheder.

  • Note: Barselsorlov fra oktober 2017 til februar 2019
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: september 2012 - november 2017
    2017 - 2017

    Freelance projektevalueringskonsulent

    Jeg lavede en mindre evalueringsopgave for den kommunale ungdoms-, junior- og voksenklub Kvisten/Capella på indre Nørrebro af en ugelang sommerferielejr, de havde gennemført.

    Målet var at (gen)opnå fonds- og puljestøtte, hvilket til fulde lykkedes dem på baggrund af mit skriflige evalueringsarbejde. Frem til d.d. 2021 er lejrturen blevet gentaget hvert år.

    Undersøgelsesdesignet var kvalitativt og bestod af to semistrukturerede fokusgruppeinterviews plus otte semistrukturerede enkeltinterviews med hhv. aktivitetsdeltagere og pædagogisk personale.
    Work area: Kunst & Kultur
    Period: august 2017 - november 2017
    2016 - 2016

    Freelance produktionsassistent

    Maximal Productions/France 5.

    Assistere et TV-hold med dækning af flygtningedebatten til nyhedsmagasinet "C dans l'Air". Indslaget blev sendt den 9. februar 2016.

    Opgaver:
    1. Deltage i tre dages optagelser
    2. To dages research
    3. Skaffe alle relevante kilder (herunder interviews med Christiansborg-politikere, syriske flygtninge, "den kreative klasse" og ekspertkilder)
    4. Sørge for alle godkendelser til filmoptagelser rundt omkring i både København og Århus.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: februar 2016 - februar 2016
    2015 - 2015

    Projektansat studentermedhjælper

    Social- og Boligstyrelsen

    Socialstyrelsen

    Ansvar for:
  • Opbygning af ny hjemmeside med fokus på sagsbehandling i Plone.
  • Planlægning af sidestruktur på dele af hjemmeside om bl.a. sagsbehandling.
  • Administrativt arbejde.
  • Assistance med planlægning af seminarer, herunder sammenligning af venue-tilbud.
  • - Logistisk assistance ift. at finde bl.a. venues til seminarer og konferencer.
    Work area: Administration
    Period: marts 2015 - juni 2015
    2015 - 2015

    Freelance produktionsassistent

    Maximal Productions for France 5:

  • Research og assistance med to indslag til hhv. "C dans l'Air" og "C Politique" om terrorangrebene i København.

  • Opgaver:
    1. Finde alle kilder til indslag (herunder fra talsmand for Mosaisk Trossamfund, kontakt til statsministerens PR-mand, til Venstres PR, til erfaringskilde, til antiradikaliseringsprogrammer)
    2. Lave aftaler med alle kilder
    3. Bestille transport
    4. Guide fra det ene sted til det andet
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: februar 2015 - marts 2015
    2013 - 2014

    Freelance produktionsassistent

    Maximal Productions / France 5.

    Mine hovedopgaver:
    1. Planlægge to dages optagelser i København.
    2. Indhente godkendelser til at filme i bl.a. Tivoli, Rundetårn m.v.
    3. Lave forresearch samt skaffe og lave aftaler med alle kilder til interviews.
    4. Guide TV-holdet rundt over to dage.
    5. Oversætte og tekste fra dansk til engelsk.
    6. Programmet blev sendt på TV-kanalen France 5 d. 25. december 2013. Journalist Laurence Aida Diop giver anbefalinger.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: december 2013 - januar 2014
    2012 - 2013

    Pædagogmedhjælper

    Børneinstitutionen Stenurten og Børnehuset Pelikanen

  • Planlagde, arrangerede og styrede events og aktiviteter for børnehavebørn.
  • Konfliktløsning ved problemer mellem børnene.
  • • Arrangerede og afholdt i samarbejde med kolleger en workshop og et foredrag for forældre om børns udvikling, flow-oplevelser og leg
    Work area: Undervisning
    Period: september 2012 - juli 2013
    2011 - 2012

    Web- og kommunikationsassistent

    Ansat i Københavns Brandvæsen.

    Projektkonsulent- og koordinatorrelaterede opgaver:
  • Primær tovholder ift. at planlægge og færdiggøre websitedel af brand.kk.dk om brandforebyggende arbejde i Sitecore i tæt samarbejde med bygningsingeniører.
  • Organisations- og kommunikationsanalyse af projekt Ungdomsbrandkorps.
  • Initiativtager til drejebog for at afholde en professionel dimissionsfest for Ungdomsbrandkorpsets kadetter.
  • Kampagne- og eventkoordinatoransvar ift. Brandvæsenets Dag, Ungdomsbrandkorpsets dimissionsfest, Børnehjælpsdagen og Åben Brandstation. Herunder initiere samarbejde med Sikker By-sekretariatet i Københavns Kommune.

  • Kommunikationsopgaver:
  • Tekstforfatter på annonce-, planche-, pressemeddelelses- og årsberetningstekster til branding-brug.
  • Tekstforfatter og journalist på strategisk relevante artikler til online personaleintra og til ekstern hjemmeside.
  • • PR og pressehåndtering.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: september 2011 - september 2012
    2012 - 2012

    Freelance produktionsassistent

    Radio France Internationale, ”Accents d’Europe”.

    Hovedopgaver:
    1. Planlægge radiooptagelser til fem indslag i København og Jylland.
    2. Lave al forresearch, skaffe kilder og lave aftaler med kilder om interviews.
    3. Guide journalist Frédérique Lebel til, under og fra interviews.
    4. Oversætte live fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk.
    5. Fem radioprogrammer fra Danmark blev spillet i juni 2012. Journalist Frédérique Lebel anbefaler mig.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: maj 2012 - juni 2012
    2011 - 2011

    Freelancejournalist

    Politiken Rejser.

  • Idémager og forfatter til rejsereportagen ”En weekend i Amman”, som blev publiceret den 5. juni 2011.
  • • Jeg løste alle opgaver fra den første kontakt over interviews til skrivning af artiklen og fotografering til prissætning og faktura.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: maj 2011 - juni 2011
    2010 - 2011

    Kommunikations- og informationsassistent

    Mellemfolkeligt Samvirke i Jordan.

    Ledelsesrelaterede opgaver:
  • Redaktør og redaktionssekretær for MS’ regionale nyhedsbrev MENA Newsletter, der brander MS’ aktiviteter i De Besatte Palæstinensiske Områder, Libanon, Syrien og Jordan.
  • Styre og koordinere historier og nyheder fra skribenter i hele MENA-regionen samt sætte deadlines.
  • PR-manager ift. at markedsføre MS’ arbejde over for den engelske presse i Jordan.
  • Strategisk ledelse af kommunikationsindsatsen.

  • Kommunikationsopgaver:
  • Forfatte alle tekster og historier fra Jordan til MENA Newsletter, til MS’ engelske og danske hjemmesider og til Det Arabiske Initiativs nyhedsbrev (nu ”Partnerskab for Dialog og Reform”).
  • • Forfatte alle pressemeddelelser om arbejdet i Jordan.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: juni 2010 - januar 2011
    2009 - 2010

    Gadeplansmedarbejder og kommunikationsassistent

    Københavns Kommune

    Børne- og Ungeforvaltningen, Team Amager.

    Projektledelsesrelaterede opgaver:
  • Afrapportere, evaluere og monitorere på fremskridt og resultater af gadeplansindsatsen.
  • Planlægge og afholde foredrag og informationsmøder om gadeplansindsatsen for forældre og boligforeninger.
  • Vedligeholde netværkssamarbejder med alle strategisk vigtige partnere: politi, skoler, alle børne- og ungeinstitutioner, bolig- og ejerforeninger, Socialforvaltningen, Børne- og Ungeforvaltningen, SSP-sekretariatet, Sikker By-sekretariatet, frivillige organisationer og private virksomheder.
  • Planlægge, initiere og afholde events for drengene, vi havde fokus på samt afrapportere til min ledelse.

  • Kommunikationsrelaterede opgaver:
  • Brobygge og initiere kontakt til grupperinger på gaden i egenskab af udegående klubmedarbejder i en ungdomsklub.
  • Opsøgende arbejde på gaden i fast samarbejde med en socialpædagog fra Ungerådgivningen Øst i Holmbladsgade (under Socialforvaltningen).
  • Forfatter af webtekster til en ny hjemmeside.
  • • Forfatter af artikler og pressemeddelelser til lokalaviser og beboerblade i samarbejde med Sikker By-sekretariatet.
    Work area: Socialvæsen
    Period: juli 2009 - juli 2010
    2000 - 2010

    Bestyrelsesmedlem

    Kommunikationsgruppen i Dansk Journalistforbund.

  • Vedtage beslutninger om holdninger til diverse emner og politiske forslag fra Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.
  • Varetage kommunikatørernes interesser i Dansk Journalistforbund.
  • Vedtage og godkende budgetter.
  • • Planlægge og afholde events målrettet kommunikatører.
    Work area: Administration
    Period: december 2000 - juni 2010
    2006 - 2007

    Journalist og pressefotograf

    Sjællandske Medier A/S

    Frederiksborg Amts Avis i Helsingør.

  • Nyheds- og featurejournalist samt udredende journalist med ansvar for at dække følgende specialområder og med flere forsider:
  • - Socialpolitik
    - Ældrepolitik
    - Integrationspolitik
    - Kultur- og fritidsstof
    - Børn- og ungepolitik

  • Pressefotograf i forbindelse med et fotoforsøg på avisen.

  • Succeshistorier:
    • Læserrost portrætartikel af Niels Olsen fra
    Brødrene Olsen til vores magasin ”Livet”.
    • Læser- og redaktørrost artikelserie om
    teenageliv anno 2006, som jeg selv havde
    udviklet.
    • Flere roste forsidehistorier om
    socialpolitiske emner, der endte som
    coverhistorier på landsdækkende medier.

    Andre aktiviteter: Frivillig varmestuemedarbejder i Kirkens Korshær i Helsingør for psykisk syge og sårbare mennesker samt for hjemløse og landevejsriddere.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: august 2006 - august 2007
    2006 - 2006

    Co-redaktør og magasinjournalist

    Nordic Advice A/S i Aalborg.

    Projektledelsesrelaterede opgaver:
  • Konceptudvikler og medredaktør på oplysningsmagasinet ”Ansvar” om unge i Aalborg. Målgruppen var forældre til teenagere i Aalborg.
  • Initierede og faciliterede, i samarbejde med en marketingstuderende på Aalborg Universitet, tværfaglige samarbejder med SSP Aalborg (politi, skole- og socialforvaltning), chefredaktør og Nordjydske Medier om magasinet.

  • Kommunikationsopgaver med fokus på livsstil og kultur:
    • Forfattede reportager, features, portrætter, salgstekster, annoncetekster, kommercielle tekster og livsstilsartikler fra lokalområdet til magasinerne Friii Aalborg, Appetize Aalborg og Århus samt forfattede historiske artikler til Århus Festuges jubilæumsmagasin.
    Work area: Kommunikation, Media & SoMe
    Period: februar 2006 - august 2006
    2003 - 2004

    Co-manager af kassen og salgsassistent

    The Stadium A/S i Lyngby og i butikker på Sjælland.

    Ledelses- og HR-relaterede opgaver:
  • Kasse co-manager med budgetansvar, medarbejderansvar og sikkerhedsansvar.
  • Rejsende supervisor inden for salgs- og kasseområdet og ift. at få skik på rodede butikker rundt om på Sjælland (min øverste, svenske chef gav mig mere og mere ansvar og tilbød mig ledelseskarriere inden for koncernen, hvis jeg ville. Jeg var for ung til at se mulighederne dengang).
  • Oplæring af nyansatte rundt omkring i de forskellige butikker på Sjælland i diverse opgaver.
  • Oplæring af kasseassistenter til de nybyggede butikker.

  • Salgs- og markedsføringsarbejde:
  • Salgshåndtering og hjælpe kunder med at foretage de rigtige køb til deres behov..
  • • Merchandiseassistent superviseret af Stadiums internationale merchandise- og markedsføringsansvarlige.
    Work area: Salg
    Period: juni 2003 - september 2004
    1999 - 2004

    Konkurrenceatlet og atletiktræner

    Holte Atletikklub/Holte IF

    Konkurrencehækkeløber
  • Sjællandsmester i hækkeløb
  • Bronze ved DM i atletik (hækkeløb)
  • Nr. 4 på listen over Danmarks bedste hækkeløbere i min aldersgruppe i 2001-02.

  • Specialisering i:
  • Undervisning af børn og unge i atletik
  • - Atletiktræning af børn i alderen 7-12
    Work area: Undervisning
    Period: september 1999 - september 2004
    My skills and abilities
    Skills
    fundraising journalistik kommunikation projektledelse stakeholder relations undersøgelsesdesign
    Skills at working proficiency
    dansk engelsk norsk svensk
    My preferences
    Job type
    Deltidsjob Event Freelance Fuldtidsjob Graduate/trainee Iværksætterprojekt Vikariat
    Work areas
    Forskning & Udvikling Kommunikation, Media & SoMe Organisation & Forening Politik & Samfund Projektledelse
    Location
    Fyn Nordsjælland Storkøbenhavn Sydsjælland & Øer Vestsjælland
    Contact me!


    HPT