Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenterkoordinator til SCIENCE Skoletjeneste og Cirkus Naturligvis

Københavns Universitet (KU)



Cirkus Naturligvis er en skoletjeneste, der underviser i naturvidenskab til grundskoleklassetrinnene 4. til 10. klasse på tværs af skoler på hele Sjælland, Lolland og Falster. Som en del af SCIENCE fakultetet på Københavns Universitet er det vores mål at bidrage til øget fascination, undren og interesse for de naturvidenskabelige fag. Vi sætter innovation og kreativitet i højsædet, og går eksperimenterende til værks når vores formidlere underviser ude på skolerne såvel i vores egne laboratorier på Frederiksberg Campus. Her underviser de dagligt i naturfaglige undervisningsaktiviteter på tværs af biologi, geografi/geologi, fysik, kemi, matematik og fødevarevidenskab mm. med et mål om at bygge bro mellem folkeskolen og universitetet. Cirkus Naturligvis består af et team på 35 studenterformidlere, 2 studenterkoordinatorer og en leder, Jakob Bredsdorff Frederiksen.

Ud over almindelig undervisning, deltager Cirkus Naturligvis også i større naturfaglige begivenheder så som BLOOM Festival, Naturvidenskabsfestivalen, Big Bang og Science EXPO.

Som studenterkoordinator vil du sammen med dine to kollegaer varetage de administrative opgaver, der relaterer sig til den daglige drift af Cirkus Naturligvis. Disse opgaver består af:

  • Ekstern kommunikation med lærere, arrangører og samarbejdspartnere
  • Intern kommunikation med studenterformidlerne ift. vagtplanlægning, koordinering af events og udvikling af forløb
  • Administration og koordinering af undervisningsbesøg i KU’s bookingsystem, Fokus
  • Planlægning af både eksterne og interne begivenheder/events/workshops
  • Onboarding af nye formidlere
  • Websideredigering
  • Korrekturlæsning og sparring på undervisningsmateriale under udvikling eller revision
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver.

Som studenterkoordinator lægger vi vægt på, at du:

  • Er studerende
  • Kan arbejde ca. 10 timer om ugen fordelt på 2 dage
  • Kan forventes at være hos os minimum 2-3 år
  • Er åben og imødekommende i din kommunikation
  • Er god til at planlægge, koordinere og er systematisk i din tilgang
  • Har flair for skriftlig formidling og korrekturlæsning
  • Er løsningsorienteret samt kan bevare overblikket, roen og humøret i pressede situationer
  • Kan arbejde selvstændigt, men også er god til at arbejde sammen med andre.

Vi tilbyder et job:

  • Med en stor berøringsflade til studerende, lærere, samarbejdspartnere og forskere
  • Hvor du sammen med dine koordinatorkollegaer har en central rolle i den daglige drift
  • Hvor du sammen med lederen af Cirkus Naturligvis og dine to koordinatorkollegaer, tager dig af al korrespondance i Cirkus Naturligvis
  • Med en del faste rutiner og samtidig masser af afveksling i ad hoc-opgaver
  • Hvor dine forslag til udvikling af organisationen vil bidrage til, at vi bliver endnu bedre
  • Hvor du er en del af teamet, der administrerer og opdaterer vores hjemmeside og bookingtilbud.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet.

Ansættelsen forudsætter, at du er aktiv studerende.

Timelønnen er pt. kr. 140,56.

Din ansøgning
Kunne du tænke dig at være en del af Cirkus Naturligvis, så send din ansøgning senest onsdag d. 25. september 2024 kl. 12:00. Husk at vedlægge dokumentation for at du er aktiv studerende, fx udskrift af beståede eksamener.

Invitation til samtaler vil ske i dagene efter ansøgningsfristens udløb. Ansættelsesstart vil være så hurtigt som muligt. Ønsker du at høre nærmere om stillingen, kan du henvende dig til Jakob Bredsdorff Fredriksen (leder af Cirkus Naturligvis) på [email protected].

Du kan søge stillingen via jobsiden på jobportal (tryk på linket "Udfyld ansøgningsformular" nederst i opslaget).

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor studerende, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 25-09-2024

Ansættelsesdato: 15-10-2024

Arbejdstid: Deltid

Afdeling/Sted: uddannelse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2640908//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT