Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Instruktorer til Institut for Statskundskab

Københavns Universitet (KU)



Ved Studienævnet for Statskundskab er der på bacheloruddannelsen et antal instruktorstillinger ledige til besættelse pr. 20. januar 2025 inden for følgende fag:

Metode 1
Dansk og Komparativ Politik 2
Sociologi 1
Politisk teori 2
Offentlig politik
International politik 2+3

Ansættelse er for en 1-årig periode. Dog er man kun garanteret timer i det første semester af ansættelsen.Muligheden for yderligere timer i det efterfølgende semester vil afhænge af det konkrete behov i det pågældende semester

I visse fag kan der efter nærmere aftale med relevante fagkoordinator tilbydes undervisning i 2 hold inden for samme fag. Angiv gerne i ansøgningen om du ville være interesseret i dette.

Metode 1
Kurset omfatter 2 timers undervisning ugentligt i forårssemestret (14 uger) samt undervisning i en række workshops og varetagelse af enkelte fagcaféer i løbet af semesteret. Udover egne holdtimer forventes instruktorerne at deltage i de ugentlige forelæsninger samt koordinationsmøder. Ansøgere med stærke kvalifikationer inden for metode samt relevant undervisningserfaring foretrækkes. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Studieleder Lars Tønder på telefon 35320489 eller e-mail [email protected]

Dansk og Komparativ Politik 2
Kurset omfatter 2 timers undervisning i forårssemesteret (14 uger). Faget består derudover af 2 timers tilstedeværelse ved forelæsninger, og instruktorerne skal også deltage i faste ugentlige koordinationsmøder. Ansøgere med interesse for dansk politik og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Noter venligst i ansøgningen om du vil have mulighed for at undervise to hold.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator i Dansk og Komparativ Politik 2, Peter Kurrild-Klitgaard på telefon 35 32 37 98 eller e-mail [email protected]

Sociologi 1
Kurset omfatter 2 timers holdundervisning i 14 uger samt 2 timers tilstedeværelse ved forelæsninger i 14 uger. Herudover også 14 timer for deltagelse i ugentlige koordinationsmøder. Rettelse af skriveøvelser aflønnes efter gældende timenorm. Ansøgere med særlig interesse for sociologi og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator i sociologi Poul Poder på 35 32 39 46 eller e-mail [email protected].

Politisk teori 2
Kurset omfatter 2 timers holdundervisning ugentligt i forårssemesteret (14 uger). Faget består herudover af 2 timers forelæsninger ugentligt, og instruktorerne skal samtidig også deltage i faste ugentlige koordinationsmøder og bidrage med opgaveretning. Ansøgere med interesse for politisk teori og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator i politisk teori Christian Rostbøll via 35 32 34 28 eller e-mail [email protected]

Offentlig politik
Stillingen omfatter 2 timers holdundervisning ugentligt i 14 uger i forårssemesteret. Instruktorerne skal udover egen undervisning overvære forelæsninger samt deltage i korte koordinationsmøder efter forelæsningerne. Ansøgere med interesse for offentlig politik og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Wiebke Marie Junk på telefon 35 33 38 12 eller e-mail [email protected]

International politik 2 + 3
Kurserne omfatter 2 timers undervisning ugentligt i 14 uger i forårssemesteret. Instruktorerne skal udover egen undervisning overvære forelæsninger samt deltage i ugentlige koordinationsmøder. Ansøgere med interesse for international politik og/eller relevant undervisningserfaring foretrækkes. Udover det almindelige timetal tildeles instruktorer i IP2/IP3 20 timer ekstra grundet det forhøjede pensum. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Peter Marcus Kristensen på telefon 35 32 29 22 eller e-mail [email protected]

Pædagogisk kursus
I forbindelse med ansættelse tilbydes et 2 dages pædagogisk kursus umiddelbart før semesterstart, som man forventes at deltage i. Kurserne afholdes 20-21, 23-24, 20-21 (in English), 27-28 og 30-31. januar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen som instruktor er aftalt mellem Finansministeriet og SUL. Timelønnen udgør kr. 248,01 kr. (april 2024-niveau) ekskl. feriepenge og pension.

Stillingerne kan kun søges af studerende, der i undervisningsperioden er indskrevet ved Institut for Statskundskab eller tilsvarende, og som har gennemført 2 relevante årsværk.

Ansøgere til ovenstående fag vil desuden komme i betragtning som ansøgere til instruktorstillinger i forbindelse med en planlagt fagcafe.

Formålet med fagcafeen er at give de studerende mulighed for ”sparre” med instruktorerne omkring konkrete problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af opgaver og projekter.

Ansøgning
Ansøg via linket nederst på siden. Følgende dokumenter skal uploades i den elektroniske ansøgningsformular:

• Ansøgning

• CV

• Karakterudskrift fra universitetets selvbetjening (i én samlet fil).

• Evt. dokumentation for tidligere undervisningsaktiviteter og andre fagligt relevante forudsætninger (i én samlet fil).

I den elektroniske ansøgningsformular angives en prioritering af de fag, du ønsker at undervise i og hvis du er studerende ved Københavns Universitet, skal din alumni-mail angives. Din private mail kan angives i ansøgningen eller i CV-et.

Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og efter endt bedømmelse vil hver ansøger få lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere pr fag, kan der i visse tilfælde afholdes samtaler i forhold til antallet af ledige stillinger. Eventuel ansættelse vil i sidste ende tilbydes via HR.

Ansøgere, der søger instruktorstilling i mere end et fag bedes udtrykkeligt prioritere mellem fagene.

Indkaldelse til samtale vil blive mailet. Har du en KU-email, foretrækkes det at denne bruges i ansøgningen.

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning, CV og relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Ansøgningsfrist er 14.10.2024.

Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i en fil (pdf eller word).

Ansøgninger som modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive accepteret.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Sarah Lund
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 14-10-2024

Ansættelsesdato: 20-01-2025

Afdeling/Sted: Studienævnet for statskundskab

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2653898//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT