Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Instruktorer til Institut for Psykologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet (KU)



Ved Studienævnet for Psykologi er der på bacheloruddannelsen et antal instruktorstillinger ledige til besættelse pr. 1. januar 2025.

Der er tale om ca. 25 tidsbegrænsede ansættelser (ét semester) og ca. 5 tidsubegrænsede ansættelser (ansættelsesforholdet ophører ved endt uddannelse). Det endelige antal af oprettede stillinger vil afhænge af, hvilke fag der oprettes. Du skal i din ansøgning indikere, hvilken type ansættelse du foretrækker. Foretrækkes en tidsubegrænset stilling, indikér da gerne om du også er interesseret i en tidsbegrænset ansættelse, såfremt vi ikke kan tilbyde dig en tidsubegrænset ansættelse.

Stillingerne er ledige inden for følgende fag/hold:

Personlighedspsykologi, øvelseshold
Kurset omfatter 2 timers undervisning i 7 uger (lige uger) i et semester. På øvelseshold skal instruktorerne lede gennemførelsen af fastlagte empiriske undersøgelser samt instruere og godkende øvelsesrapporter. Det vil blive set som en fordel, men ikke en absolut betingelse, hvis bacheloruddannelsen er bestået, og hvis personlighedspsykologi er bestået på Institut for Psykologi.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fagkoordinator Simo Køppe, [email protected] eller fagkoordinator Tone Roald, [email protected]

Biologisk Psykologi og Neuropsykologi, øvelseshold
Kurset omfatter 2 timers undervisning i 7 uger (ulige uger) i et semester. Instruktorernes opgave er at facilitere arbejdet på øvelsesholdene, hvor instruktorerne leder gennemførelsen af fastlagte øvelser samt koordinering gruppebaserede studenteroplæg inden for emner, som er introduceret i pensum og gennem forelæsningsrækken.

Det vil blive set som en fordel, men ikke en absolut betingelse, hvis bacheloruddannelsen er bestået, og hvis fagene ”biologisk psykologi og neuropsykologi” og ”kognitionspsykologi” er bestået på Institut for Psykologi.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fagkoordinator Ro Julia Robotham, [email protected]

Statistik og kvantitative forskningsdesign II, øvelseshold
Kurset omfatter 2 timers ugentlig undervisning i 14 uger i et semester.

Instruktorernes opgave er at facilitere arbejdet på øvelsesholdene, hvor de studerende benytter de statistiske metoder, der er blevet introduceret i forelæsningerne. Til hver øvelsesgang vil der blive udarbejdet et øvelsessæt, som de studerende skal løse. Det forventes, at instruktorerne vejleder de studerende i øvelserne og give konstruktiv feedback på øvelserne til forelæseren og fagkoordinatoren.

Det forventes, at instruktorerne har et godt kendskab til de følgende statistiske analyser og hvordan de udføres i statistikprogrammet SPSS: t-test, flersidet variansanalyse inklusiv kovarians, korrelation og multipel regression inklusiv logistisk regression, Ki-i-anden og de ikke-parametriske tests. Instruktorerne forventes ydermere at kunne planlægge, fortolke og afrapportere statistiske undersøgelser, samt undervise i videnskabelige artikler, hvor de i undervisningen gennemgåede statistiske analyser er benyttet.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Anders Petersen, [email protected]

Udviklingspsykologi, øvelseshold/ Developmental Psychology Practical Instructors
Practical instructors undertake 3 hours of weekly teaching for 6 weeks within the spring semester (specific weeks to be confirmed).

Each instructor will be assigned teams and will lead classes on practical methods within developmental psychology, including experimental methods, observational methods and interviews. A close alignment with the lectures and seminar classes is expected and so it is expected that practical instructors will coordinate with other teachers within the developmental psychology teaching group and familiarize themselves with the lecture content that relates to a particular practical class.

In addition to teaching the practical classes, the instructors must participate in coordination meetings with the other instructors and with the rest of the teaching group. It is a condition of employment that the BA program has been successfully completed.

Instructors willing to take 2 teams per week will be prioritized.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Victoria Helen Southgate, [email protected]

Klinisk Psykologi II, øvelseshold
Kurset omfatter 2 timers undervisning i 7 uger fordelt over semesteret. Instruktorernes opgave er at facilitere arbejdet på øvelsesholdene, hvor instruktorerne leder gennemførelsen af fastlagte øvelser på baggrund af pensum, forelæsninger samt af underviserne udleverede cases, samt koordinering af gruppebaserede studenteroplæg inden for emner, som er introduceret i pensum og gennem forelæsningsrækken. Arbejdet indeholder desuden at rette to korte responspapirer.

Det vil blive set som en fordel, men ikke en absolut betingelse, hvis bacheloruddannelsen er bestået, og hvis Klinisk Psykologi er bestået på Institut for Psykologi.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fagkoordinator Sonja Breinholst, [email protected]

Pædagogisk Psykologi, øvelseshold
Kurset omfatter 2 timers undervisning 10 gange over et semester.

Instruktorernes opgave er, i samarbejde med fagets koordinator og forelæserne, at lede holdundervisningen som primært omfatter cases/øvelser af både kvantitativ og kvalitativ karakter. På øvelsesholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og metoder igennem forskellige aktiviteter af anvendt karakter. Der vil her lægges vægt på pædagogisk psykologi som et anvendt fag, hvorfor fokus vil være at forelæsningsrækken giver de studerende den brede teoretiske indsigt, mens øvelsesholdet fokuserer på, at de studerende får en fundamental forståelse for at anvende metode og teori i praksis. Udgangspunktet vil være gruppebaseret arbejde med cases, hvorigennem de studerende introduceres til forskellige interventions- og praksisformer. Aktivitetskravet består i én skriftlig aflevering, rettet af instruktorerne, og én mundtlig aflevering der bliver præsenteret til undervisningen, hvor der gives feedback af instruktor og holdet.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Guido Makransky, [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen som instruktor er aftalt mellem Finansministeriet og SUL. Timelønnen udgør 248,01 kr. (april 2024-niveau), ekskl. feriepenge og pension. Udover undervisningstimerne aflønnes særskilt for godkendelse af rapporter, responspapirer m.v. samt for supervision svarende til 1 time pr. uge med fagkoordinator. Desuden lønnes deltagelse i undervisningspædagogiske kurser af forskellig art.

Stillingerne kan søges af studerende ved Institut for Psykologi eller tilsvarende, som har gennemført to relevante årsværk, og som er indskrevet på en uddannelse i undervisningsperioden. Se i øvrigt krav under de enkelte holdbeskrivelser i dette opslag. For alle stillingers vedkommende er undervisningserfaring en fordel, men ikke en betingelse. Anden erfaring af relevans for faget som for eksempel erfaring med forskning eller forskningsmetoder kan tillægges vægt.

Pædagogisk kursus
I forbindelse med ansættelse er det en forudsætning, at nye instruktorer deltager i et 2 dages pædagogisk kursus umiddelbart før semesterstart. Tilmelding her: https://samf.ku.dk/pcs/undervisere/uvp/

Ansøgning
Ansøgning sendes via jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Følgende dokumenter skal uploades i den elektroniske ansøgningsformular:

  • Ansøgning
  • CV
  • Karakterudskrifter fra universitetets selvbetjening (i én samlet fil).
  • Evt. dokumentation for tidligere undervisningsaktiviteter og andre fagligt relevante forudsætninger (i én samlet fil). Dog ikke specialer, BA-opgaver, afhandlinger mm, da dette ikke medtages i vurderingen.

Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i én fil (pdf eller word).

I den elektroniske ansøgningsformular angives en prioritering af de fag, du ønsker at undervise i.

Indkaldelse til samtale vil blive mailet. Har du en KU-email, foretrækkes det at denne bruges i ansøgningen.

Ansøgninger, som modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive accepteret.

Ansøgningsfrist: 14. oktober 2024

Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Efter bedømmelsen får hver ansøger lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 14-10-2024

Ansættelsesdato: 01-01-2025

Afdeling/Sted: Institut for Psykologi

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2653899//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT