Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

SoMe praktikant med skarpe idéer (forår 2025)

Move On Career ApS


Er du idérig? Har du sans for sociale medier? Så test dine evner i et praktikophold hos i foråret 2025.

Hvem er vi?

Hos Move On Career er vi specialister inden for jobformidling, journalistik og Employer Branding. Vi ejer en række online jobportaler til højtuddannede, som fx StuderendeOnline.dk, Jobbank.dk og Nyuddannet.dk samt deres tilhørende SoMe-sider.

Vi er et lille team, der med udgangspunkt i vores kontor i Solrød har en fri og uformel omgangstone og en hverdag præget af godt humør. Vi stiller krav til hinanden, men hylder princippet om frihed under ansvar. Og vi glæder os til at byde dig indenfor i teamet!

Hvem er du?

Vi søger en ambitiøs, initiativrig og engageret studerende - måske i gang med en uddannelse inden for media, marketing eller kommunikation. Din specifikke studieretning er ikke afgørende - det vigtigste er, at du:

  • har stor interessere for SoMe og content
  • tager udfordringer op og arbejder selvstændigt
  • er idérig og initiativrig - gerne med et grafisk øje
  • er detaljeorienteret og skarp til dansk
  • gerne vil i praktik i forbindelse med din videregående uddannelse

Move On Career gav mig en unik mulighed for at prøve kræfter med den teoretiske viden fra studiet. Gennem forløbet fik jeg lov til at varetage mange forskelligartede opgaver, hvilket gav stor indsigt i arbejdet med digital marketing. Jeg blev pålagt et stort ansvar for mine arbejdsopgaver og oplevede en stor tiltro til mine evner, hvor jeg samtidig havde mulighed for at hive fat i de to chefer for hjælp eller sparring. Mit praktikforløb overgik alle mine forventninger og bekræftede mig i, at jeg har valgt den rigtige uddannelse.
- Kasper, tidligere SoMe-praktikant

Dine opgaver

Du vil få god indsigt i processerne i en lille og dynamisk medievirksomhed, og du vil få hands-on erfaring med fx:

  • Idéudvikling og kampagneplanlægning
  • Brugerinteraktion på sociale medier
  • Fremstilling af tekster, videoer og grafik til sociale medier
  • Test og strategiudvikling til nye medier og teknologier


Vores mål er, at du får et fantastisk praktikophold!

Vi har masser af viden at dele ud af og mange spændende opgaver. Men vi giver dig også plads til at byde ind med egne idéer. Du får solid oplæring og løbende feedback iht. de mål, som vi definerer sammen. På den måde kan du regne med størst muligt fagligt udbytte af din praktik.

Det praktiske

Du bliver en del af vores redaktion med dine egne ansvarsområder, hvor du vil styrke din evne til at argumentere og arbejde selvstændigt i et højt tempo med mange bolde i luften. Du får din arbejdsplads på vores kontor i Solrød Center (lige ved S-togets linje E), med mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang.

Praktikken varer i 3-5 måneder i foråret 2025. De eksakte datoer aftaler vi i fællesskab, så det matcher dit studies indlagte praktikperiode.

Praktikopholdet er på fuld tid, men du får naturligvis fri til eksamener og arrangementer på dit uddannelsessted i perioden. Praktikken er ulønnet.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til Jonas Temløv på . Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Jonas på førnævnte mail eller på telefon 3838 1010.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Move On Career har mere end 25 års erfaring med jobformidling, journalistik og Employer Branding. Vi ejer en række jobportaler, tilbyder karriererådgivning via vores medier, og vi leverer motorer til portalerne Frivilligjob.dk og Socialkompas.dk. Læs mere om os på www.moveon.dk.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg via e-mail
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Move On Career ApS

Solrød Center 70, 1. 6, 2680 Solrød Strand

Move On er en kommunikationsvirksomhed, der arbejder med online rekrutteringsmedier - med fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Vi har i over 25 år beskæftiget os med rekruttering og Employer Branding. Vi ejer flere jobbanker og karriereportaler, udgiver KarriereVejviser.dk og leverer job til Frivilligjob.dk.

Arbejdspladsen har lige nu 5 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2656852//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT