Studerende til undervisnings- og forskningsprojektet Next Generation Lab
Københavns Universitet (KU)
Vores forskning
I Next Generation Lab artsbestemmer gymnasieelever originalt, arkæologisk materiale med forskningsmetoder indenfor proteinkemi. I det tværfaglige laboratorieforløb for gymnasieklasser, Fortidens Fingeraftryk, kommer eleverne gennem en dags besøg på Statens Naturhistoriske Museum helt tæt på forskningen og forskerne på Københavns Universitet. Eleverne arbejder det meste af dagen praktisk i laboratoriet med flere metoder til artsbestemmelse. Resultaterne bruges af universitetets forskere og udgives i videnskabelige tidsskrifter. Gymnasiet er selv med til at give ny viden om livet i middelalderbyerne tilbage til de lokale museer, som bidrager med det arkæologiske materiale. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og er et samarbejde mellem Globe Instituttet og sektionen Science & society på Statens naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Vores gruppe og forskning
Som studentermedhjælp vil du indgå i forskningsgruppen Brandt Group på Globe Instituttet https://globe.ku.dk/research/geobiology/brandt-group/, der fokuserer på studiet af organiske, arkæologiske materialer og specifikt på projektet Next Generation Lab.
Globe Institute er et ambitiøst institut ledet af internationalt anerkendte forskere. Instituttets faglighed går på tværs af discipliner, og der forskes i universets, jordens og livets oprindelse, udvikling, mangfoldighed og vedligeholdelse i en foranderlig verden.
Globe Institute udvikler endvidere tværvidenskabelige uddannelsestilbud til universitetets studerende og formidler bredt til offentligheden og leverer forskningsbaseret rådgivning til offentlige institutioner. Instituttet har ca. 270 medarbejdere og et samlet budget på omkring 250 mio. kr., heraf udgør en væsentlig del eksternt finansierede projekter fra danske og internationale fonde.
Du kan læse om instituttet på https://globe.ku.dk/.
Dine opgaver vil inkludere:
- Redigering af tekster på dansk og engelsk
- Administration, herunder rejseafregningssystemet Rejsud under instruktion
- Opdatering af projektets sociale medier og hjemmeside under instruktion
- Ad hoc forefaldende praktiske og administrative opgaver i forbindelse med projektet
Vi forventer, at du:
- Har praktisk flair og mod på at sætte dig ind i relevante arbejdsprocedurer
- Er motiveret i opgaveløsningen
- Du skal kunne tale og skrive engelsk
- Kan arbejde på definerede opgaver efter oplæring, i samarbejde med andre fra teamet
Ansættelsessted
Ansættelsesstedet er Globe Instituttet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, hos Sektion for GeoBiologi, Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 15. marts 2025 eller efter aftale med en gennemsnitlig arbejdstid på 10 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende. Minimumstimelønnen er kr. 140,56 (1. april 2024-niveau).
Du er indskrevet ved en videregående uddannelse.
Spørgsmål
Har du yderligere spørgsmål til jobbeskrivelsen eller kvalifikationerne er du velkommen til at kontakte forskningsgruppeleder og lektor Luise Ørsted Brandt, [email protected].
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde:
- Curriculum vitae med referencer
- Ansøgning
- Dokumentation for indskrivning som studerende
Ansøgning med bilag søges via linket “søg stillingen” senest den 10. februar 2025
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 10-02-2025
Ansættelsesdato: 01-03-2025
Arbejdstid: Deltid
Afdeling/Sted: GLOBE Institute
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: