Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Retail Development Intern

JYSK



Firmabeskrivelse
Stillingsbeskrivelse
Har du lyst til at arbejde med projekter og dataanalyse i en international virksomhed? Kunne du tænke dig at få indblik i processerne og deltage i udviklingen af JYSK‘s butikskoncept? Så er et praktikophold i vores Retail Development afdeling på hovedkontoret i Aarhus det rette for dig!

Vi kan tilbyde dig et praktikophold på 4-6 måneder i efteråret 2025, hvor du vil få mulighed for at prøve dine evner af i praksis.

Hos JYSK har vi fokus på udvikling og optimering for at sikre, at vi kan tilbyde vores kunder ‘et godt tilbud’. Dette er i fokus i hele organisationen – og ikke mindst i vores Retail Development afdeling, hvor fokus er på udvikling og implementering af vores butikskoncept i JYSK-landene.

HVAD TILBYDER VI DIG
Du vil blive en del af vores to dedikerede afdelinger; Space Management og Store Concept, hvor du vil få mulighed for at bygge en bro mellem dit studie og erhvervslivet, og hvor du vil få egne spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig sparring.

Derudover tilbyder vi dig:

  • at blive en del af vores internationale organisation med rig mulighed for at udvide dit netværk og hvor ikke 2 dage er ens
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at samarbejde med kompetente kollegaer og deltage i sociale arrangementer, der afholdes på kontoret
  • en hverdag i vores flotte kontorlokaler på JYSK Head Office

HVAD GÅR DIT PRAKTIKOPHOLD UD PÅ
Dine opgaver og ansvarsområder i praktikforløbet inkluderer:

  • deltagelse i, samt koordinering af projekter indenfor:
    • kundekonvertering
    • kunderejse
    • optimering og udvikling af nuværende kommunikationsform
  • dataanalyse med henblik på optimering samt strukturering af vores butikskoncepter
  • udarbejdelse af dokumentation samt opdatering af arbejdsdokumenter
  • optimering af interne arbejdsprocesser m.m.
  • test og implementering af nye tiltag til vores butikskoncepter

Du kan læse mere om afdelingen her.

HVAD FORVENTER VI AF DIG
Vi leder efter en kollega som:

  • er i gang med en relevant uddannelse med fokus på retail, marketing, kommunikation, forretningsudvikling el.lign.
  • er dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk
  • arbejder struktureret og fokuseret med detaljer
  • har et stort drive og en stærk arbejdsetik
  • kan varetage opgaver selvstændigt og sikre, at opgaver følges til dørs med sparring fra dine kollegaer
  • befinder sig godt med dataanalyse og har flair for Excel

Kvalifikationer
Yderligere oplysninger
LYDER DETTE SOM NOGET FOR DIG? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Retail Concept Coordinator, Sarah Kirstine Andreasen på +45 3051 4806.

Send os dit CV og din ansøgning ved at klikke på ”Apply”. Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Praktikken starter den 18. august 2025, hvor vi afholder et fælles opstartsmøde for alle praktikanter på JYSKs hovedkontor.

Vi tilbyder fleksibilitet til at sikre, at du opnår de krævede 30 ECTS ved at deltage i et ekstra fag i løbet af semestret eller fleksibilitet til at prioritere skrivedage.

OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes og grunden til at vi er vokset fra en butik i 1979 til over 3.400 butikker på verdensplan i dag. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder for at vokse og opsøge nye udfordringer i JYSK. Vi sætter desuden en ære i at belønne engagement og en god indsats blandt vores medarbejdere.

Vores tre grundlæggende JYSK-værdier – Købmand, Kollega og Korpsånd – stammer fra vores grundlægger, Lars Larsen. De udtrykker den opførsel og attitude, som vi kan forvente os af hinanden. Hos JYSK har vi tillid til hinanden og tror på uddelegering og frihed under ansvar.

JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.

For mere information, besøg vores jobside.

Lokation:
Sødalsparken 18 8220 Brabrand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos JYSK



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


JYSK

Hovedkontor: Sødalsparken 18, 8220 Brabrand

Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes – og ikke mindst grunden til at vi er vokset fra én butik i 1979 til over 3000 butikker på verdensplan i dag. Derfor stræber vi også efter at tilbyde udvikling og muligheder for at kunne opnå højere potentiale. Vi sætter desuden en ære i at belønne engagement og en god indsats blandt vores medarbejdere.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2741635//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT