Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til events, grafisk design og kommunikation

Teknologisk Institut


Har du lyst til at bidrage til formidling og praktiske opgaver inden for arrangementer i Big Science - især en stor EU-formandsskabskonference, der afholdes i oktober 2025 i København? Vi søger en engageret studerende, der har flair for formidling, skriftlig såvel som visuel, og overblik til organisering af større arrangementer.

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af BigScience.dk, der er bindeleddet mellem dansk erhvervsliv og de større europæiske forskningsanlæg (Big Science anlæg), såsom CERN og fusionsreaktoren ITER. Du vil indgå i et dynamisk miljø med syv faglige eksperter, og du får en central rolle i at håndtere forskelligartede opgaver i forbindelse med vores workshops, events og konferencer. Særligt vil du få ansvar for at hjælpe med planlægning og afvikling af en større EU-formandsskabskonference, der finder sted den 22. – 23. oktober 2025 i København.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Udvikle og implementere design og multimediemateriale til konference og udstilling
  • Udvikle og koordinere indhold til sociale medier og pressemeddelelser
  • Hjælpe med organisering af konferencen med 300 deltagere, herunder udvikling af program, invitationer, tilmeldinger, stande mm.
  • Assistance med afvikling af eventen den 22. - 23. oktober 2025 i København.

Arbejdsopgaverne udføres i samarbejde med resten af teamet, hvor du vil få sparring og støtte undervejs.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 10-15 timer, med mulighed for op til 20 timer i ugerne omkring det store arrangement. Instituttet tilbyder adgang til motionscenter og frokostordning mod en mindre egenbetaling.

Studerende med flair for skriftlig og visuel formidling
Du er i gang med en uddannelse, som gør dig i stand til at skabe det attraktive design og kommunikere effektivt både med grafik, billeder og lyd. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Adobe Illustrator, online grafiske værktøjer og HTML.

Da vi arbejder med internationale samarbejdspartnere, er det vigtigt, at du kan begå dig godt på engelsk. Alt materiale, herunder invitationer, programmer og mailkorrespondance er på engelsk. Du skal ligeledes være i stand til at formidle komplekse emner klart, præcist og omhyggeligt.

Dine opgaver kræver også, at du kan arbejde sammen med flere personer og inddrage forskellig viden, fx i forbindelse med koordinering af konferencen, udvikling af designmaterialer og organisering af udstillingsstande. Derfor er det vigtigt, at du trives med samarbejde og kan opbygge gode relationer.

BigScience.dk
Du bliver en del af centret Big Science, hvor du vil blive tilknyttet teamet, der sidder med BigScience.dk, der drives i fællesskab af Teknologisk Institut og DTU og finansieres af Forsknings- og uddannelsesstyrelsen.

Det er placeret sammen med Big Science på Teknologisk Institut, som holder til både i Taastrup og i Aarhus. Dit arbejdssted vil være i Taastrup.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist Esther Davidsen på tlf. nr. 7220 1868.

Ansøgning
Kan du se dig selv i denne stilling? Så send os dit CV samt eksempler på dit arbejde, gerne på engelsk. Det kan f.eks. være:

  • Grafisk materiale
  • SoMe-opslag
  • Materiale til konference eller event, såsom programmer, invitationer eller lign.
  • Andet indhold, som du har arbejdet med under din uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 26. februar 2025. Vi holder samtaler løbende efter uge 7.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Lokation: Taastrup



gem
husk frist
print
send til mig
Eventdato d. 26.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Information og tilmelding
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Teknologisk Institut

Hovedkontor: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2743387//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT