New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studerende til brugersupport og systemadministration på Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Vil du være med til at udvikle den digitale understøttelse af HR-processer på Danmarks største universitet? Interesserer du dig for digitalisering af processer og data - og er du god til at lære nyt indenfor IT-systemer og datahåndtering? Så har vi et studenterjob til dig i Københavns Universitets fælles HR-afdeling, hvor du skal arbejde med processer, digitalisering og data.

Din vigtigste opgave bliver at støtte forretnings-systemejeren på KU’s rekrutteringsløsning (som er Statens rekrutteringsløsning) med systemadministration og brugersupport. Du får også mulighed for at hoppe på andre spændende opgaver på digitaliseringsområdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både universitetets IT-afdeling, eksterne leverandør og brugere på HR-området.

Du kommer til at lære en masse om den digitale udvikling i en offentlig administration – og ikke mindst hvordan en HR-administration fungerer.

Om dig
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse og har gerne et par år eller mere tilbage på studiet.

Vi vil også lægge vægt på, at du

  • har interesse for drift og udvikling af forretningsrettede IT-systemer - og optimering af arbejdsprocesser
  • er hurtig til at lære nye systemer og andre digitale værktøjer at kende
  • er god til at holde overblik og afslutte opgaver
  • er god til at arbejde målrettet og struktureret
  • er velformuleret skriftligt og mundtligt, på både dansk og engelsk

Dine opgaver
Du skal bistå med

  • Brugersupport (1st line) på KU’s rekrutteringsløsning
  • Daglig kontakt med IT-afdelingen og leverandørens systemsupport
  • Udarbejdelse og redigering af vejledningsmateriale
  • Vedligeholdelse af brev- og mailskabeloner i KU’s HR-system (Oracle HCM)

Derudover vil du få mulighed for at blive koblet på interne kommunikationsopgaver og projektopgaver på digitaliseringsområdet – også på KU’s HR-system (Oracle HCM).

Hvem er vi?
Fælles HR består af 5 sektioner, og du bliver en del af sektionen HR Digital. Vi har ansvar for digital understøttelse af arbejdet i HR-søjlen - herunder support og systemadministration. Det gør vi i tæt samarbejde med resten af Fælles HR og med universitetets tre HR-driftscentre. Vi har et særligt fokus på digitalisering af processer og forbedret brug af data i HR-arbejdet.

Vi bor i Universitetsfirkanten i Nørregade, tæt ved Nørreport Station.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være på 12 timer pr. uge og bliver planlagt i samarbejde med dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Minimumstimelønnen er kr. 140,56 (1. april 2024-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.

Ansøgning
Send din ansøgning med CV, karakterudskrift og indskrivningsbevis ved at klikke på søgeknappen her på siden. Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 6. oktober 2024. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 41, den 8. og 11. oktober 2024.

Yderligere oplysninger
Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte systemejer Mie Sølvstein Evind på [email protected] eller på tlf. 3532 8271.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

”KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Frank Güsmer tlf. 3532 3353, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.”

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Mie Sølvstein Evind
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 06-10-2024

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Afdeling/Sted: Fælles HR

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2651918//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT