Laborantpraktikant, Sektion for Bioinformatik og RNA biologi, Biologisk Institut
Københavns Universitet (KU)
Sektion for Bioinformatik og RNA biologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet søger en laborantpraktikant i perioden 1. februar 2025 til 31. januar 2026. Stillingen er en uddannelsesstilling med 37 timers ugentlig arbejdstid, og der kan ikke påregnes ansættelse efter endt uddannelse.
Laboratoriets hovedinteresse er at forstå, hvordan små RNA molekyler regulerer geners aktivitet, og vores arbejde beror især på biokemiske, genetiske og molekylærbiologiske teknikker. Vi arbejder med planten Arabidopsis thaliana som modelorganisme. Praktikanten vil få en solid erfaring i molekylærbiologi og genetik. Arbejdet kommer til at involvere rekombinant DNA teknologi, DNA og RNA oprensning, samt karakterisering med PCR og blottingteknikker. Der vil også blive arbejdet med heterolog proteinekspression og karakterisering af proteiner med enzymassays og western blots. Et ubesværet mundtligt engelsk er nødvendigt på denne praktikplads, da du vil komme til at indgå i en international forskningsgruppe og derfor må påregne, at arbejdssproget overvejende er engelsk. Det er vigtigt at være højt engageret i arbejdet for at komme betragtning til denne praktikplads.
Spørgsmål rettes til professor Peter Brodersen ([email protected]) eller til laborant Lena Bjørn Johansson ([email protected]).
Kvalifikationer
Der lægges særlig vægt på at du:
- har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen med tilfredsstillende resultater
- har gode samarbejdsevner
- har faglig interesse
Løn- og ansættelsesforhold:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/STAT). Basisløn for praktikanter udgør 18.932 kr. (1. april 2024 niveau) og voksenpraktikantløn (praktikanter som er fyldt 25 år ved ansættelsen) udgør 22.569 kr. (1. april 2024 niveau).
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Ansøgning m.v:
Ansøgning vedlagt CV, kopi af eksamensbeviser m.v. skal være instituttet i hænde senest den 19. november 2024. Ansøgning skal sendes via hjemmesiden: http://jobportal.ku.dk. Tryk på linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Lena Bjørn Johansson
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 19-11-2024
Ansættelsesdato: 01-02-2025
Afdeling/Sted: Biologisk Institut
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: