New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Ph.d.-stipendier ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet indkalder hermed tre3-årige ph.d.-stipendier med ansættelse fra den 1. september 2025.
De tre stipendier fordeler sig således:

  • To ph.d.-stipendier. Stipendierne kan søges inden for alle instituttets fagområder.
  • Ét Carlsberg Foundation Humanities PhD Fellowship. Stipendiet kan søges inden for alle instituttets fagområder. Det kræver en dansk kandidatgrad at komme i betragtning til Carlsberg-stipendiet.

Det er muligt at søge både Carlsberg PhD fellowships og instituttets stipendiermed den samme projektbeskrivelse, forudsat at du opfylder kriterierne. Når du indsender din ansøgning, vil du blive bedt om at afkrydse hvilke stipendier du søger.

https://saxo.ku.dk

Introduktion
Ph.d.-studiet er en forskeruddannelse, der på højeste internationale niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, formidlings- og undervisningsopgaver. Hovedvægten i ph.d.-uddannelsen ligger på tilrettelæggelse og gennemførsel af et forskningsprojekt under vejledning. Ph.d.-uddannelsen afsluttes med indlevering af en ph.d.-afhandling, der forsvares med henblik på opnåelse af ph.d.-graden. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, hvilket svarer til 3 års fuldtidsstudium.

Ph.d.-studiet åbner for mange karrieremuligheder både inden for og uden for universitetsverdenen. Ud over at skrive en afhandling tilknyttes ph.d.-studerende aktive forskningsmiljøer lokalt og internationalt. Ph.d.-studerende bidrager til det akademiske fagmiljø, gennemfører forskningsuddannelseskurser, og formidler deres forskning i undervisning, ved akademiske konferencer og til den brede offentlighed.

Kvalifikationskrav
Ansøgere skal have en toårig kandidatgrad (120 ECTS) eller tilsvarende. Ansøgere skal som minimum have afleveret speciale og have modtaget en forhåndsgodkendelse på ansøgningstidspunktet.

Ansøgere med en ikke-dansk kandidatgrad vil få deres grad vurderet for at fastlægge, om ansøgerens uddannelse svarer til en dansk kandidatgrad. Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: https://ufm.dk/en/education/admission-and-guidance.

Ansøgere skal beherske akademisk engelsk på højt niveau i skrift og tale. Derudover skal ansøger besidde eventuelt yderligere sproglige kompetencer af relevans for det foreslåede projekt. Instituttet kan anmode ansøger om at dokumentere engelsk og/eller eventuelle andre, for projektet afgørende sproglige færdigheder, hvis det skønnes nødvendigt.

Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk i PDF eller Microsoft Word format via linket ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Projekt-abstract
      (maks. 1.200 anslag)
    • Motiveret ansøgning (maks. 1 side)
      I den motiverede ansøgning opfordres ansøgere til:
      - at gøre sig overvejelser om, hvordan ph.d.-projektet relaterer sig til øvrige forskningsaktiviteter på instituttet, herunder vejledningskompetence.
      - tydeligt at beskrive sine kompetencer og personlige kvalifikationer med relevans for ph.d.-uddannelsen
    • CV
      Med ansøgningen skal uploades et CV (maks. 1 side) samt en eventuel publikationsliste.
    • Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og karakterudskrifter)
      Ansøger skal uploade følgende eksamensdokumentation:

      - en kopi af bevis for kandidateksamen eller anden tilsvarende (såfremt bevis for kandidateksamen endnu ikke foreligger, skal der uploades en forhåndsgodkendelse af specialet)
      - en kopi af karakterudskrift fra kandidatgraden
      - en kopi af bachelorbevis
      - en kopi af karakterudskrift fra bachelorgraden.Ansøgere med en grad fra et universitet, der ikke er engelsk- eller skandinavisksproget, skal medsende oversættelse af kandidatbevis og/eller eksamensudskrifter via ambassaden eller konsulatet i det land, hvor originaldokumentet blev udstedt. Dokumenterne skal oversættes til engelsk, dansk, norsk eller svensk. Derudover skal der medsendes en officiel beskrivelse af den pågældende karakterskala (evt. diploma supplement).
    • Projektbeskrivelse
      Ansøgningen skal vedlægges en udførlig projektbeskrivelse, der rummer problemformulering, de overordnede målsætninger, overvejelser over projektets metode og design samt en tidsplan (maks. 5 sider/12.000 anslag inkl. mellemrum, ekskl. litteraturliste/bibliografi). Hvis ansøger forventer særlige udgifter relateret til projektet (spørgeskemaer, feltarbejde, udvidet ophold i udlandet, særligt udstyr etc.), bedes ansøger skrive en kort bemærkning om dette i projektbeskrivelsen.

    Vejledning og gode råd om projektbeskrivelser kan læses her.

    • Andet relevant materiale
      Tilsagn kan uploades med ansøgningen fx tilsagn om adgang til særlige arkiver og tilsagn om studieophold ved et udenlandsk universitet. Vejledertilsagn skal ikke medsendes.
      Bemærk at anbefalinger, publikationer, specialer og lignende ikke må uploades eller fremsendes.
    Hvis du søger stipendium ved mere end et institut på Det Humanistiske Fakultet, må du meget gerne oplyse dette øverst på siden med din motiverede ansøgning, da det vil lette koordineringen mellem institutterne.

    Bedømmelseskriterier
    Følgende kriterier bruges ved bedømmelse af ph.d.-ansøgninger:

    • Ph.d.-projektets kvalitet, originalitet og gennemførbarhed
    • Forskningskvalifikationer som reflekteret i vedlagte CV og projektbeskrivelse
    • Kompetencer og viden om relevante akademiske forskningsfelter.
    • Niveau (opnåede karakterer) i BA og KA studier

    Bemærk venligst, at der er stor konkurrence om disse stipendier og kun få uddeles ved hvert opslag.

    Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

    Ansættelsesprocedure
    Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutlederen et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Det forventes, at bedømmelsesprocessen er afsluttet ved udgangen af april 2025.

    Indskrivning
    Det er en forudsætning for ansættelsen, at de udvalgte kandidater indskrives ved Det Humanistiske Fakultets ph.d.-skole ved Københavns Universitet.

    Læs mere om ph.d.-uddannelsens opbygning via dette link: https://phd.humanities.ku.dk/phd-programme/.

    Læs mere om fælles retningslinjer for ph.d.-studiet ved KU via dette link: https://phd.ku.dk/.

    Løn og ansættelsesvilkår
    Ansættelse og aflønning sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Lønniveauet starter ved 30,716 kr. + 17,1 % bidrag til pensionsordningen.

    For yderligere information om ansættelse ved KU se: https://phd.humanities.ku.dk/phd-programme/employment-as-a-phd-student /.

    Ansættelse som ph.d.-stipendiat indebærer ifølge overenskomsten, at ph.d.-stipendiater udfører arbejdsopgaver på det relevante institut i et omfang, der svarer til 840 arbejdstimer (6 måneder).

    Kontakt
    Yderligere oplysninger om ph.d.-uddannelsens opbygning og regler kan fås hos ph.d.-administrationen på Søndre og City Campus, e-mail: [email protected].

    Spørgsmål om ph.d.-uddannelsens faglige indhold kan rettes til ph.d.-koordinator, lektor Daniel Steinbach på Saxo-Instituttet, e-mail [email protected].

    Spørgsmål om rekrutteringsprocessen kan rettes til HR Søndre City, e-mail: [email protected]. Angiv venligst ID-nummer 211-2019/24-2H #1.

    Læs mere om ansøgningsproceduren på Københavns Universitets hjemmeside: https://jobportal.ku.dk/videnskabelige-stillinger/rekrutteringsproces.

    Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025 kl. 23:59 CET.
    Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Der kan ændres i den indsendte ansøgning frem til ansøgningsfristens udløb.

    Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

    Info
    Ansøgningsfrist: 16-02-2025

    Ansættelsesdato: 01-09-2025

    Afdeling/Sted: The Saxo Institute

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at Københavns Universitet (KU)



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline 16 February 2025
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    Københavns Universitet (KU)

    Nørregade 10, 1165 København K

    Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

    We perodically offer student internships

    More info for this company

    Talent demand All current jobs


    https://studerendeonline.dk/en/job/2707344//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
    HPT