Hvis du har sat dig for at søge legater som studerende, så følger her en forklaring omkring tre ting, som mange studerende overser i forbindelse med deres legatsøgning

Der findes i omegnen af 15.000 registrerede danske fonde, og mange af disse uddeler legater til studerende i forskellige studiemæssige situationer. Denne artikel henvender sig både til studerende, som søger legater i forbindelse med studier i Danmark, samt det stigende antal studerende som hvert år gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet.

1. Ansøgningscyklus

 Når man som studerende søger legater i forbindelse med en uddannelse, så er det afgørende for resultatet at arbejde ud fra en ansøgningscyklus, der kortlægger, hvordan du som ansøger vil opnå tilstrækkelig finansiering af din uddannelse.

 På internettet findes mange beretninger om, at det er vigtigt at “søge i god tid”. Men det er mindst ligeså vigtigt at tilrettelægge en strategi for ansøgning af fonde, som du er kvalificeret til at modtage, og på hvilke tidspunkter du vil ansøge dem. Danske fonde er selvejende institutioner, og de har ikke alle samme ansøgningspraksis. Mange fonde foretrækker at give legater til studerende før studiestart eller udrejse. Andre fonde foretrækker at yde legatbidrag et bestemt antal måneder før støtten skal anvendes. Dertil findes fonde og legater, som kun bevilger legater til studerende, der har gennemført mindst et års studietid el.lign. ved uddannelsen, der søges støtte til. Ydermere findes der fonde og legater, som har mulighed for at yde flere legater til samme ansøger - eksempelvis til en hel uddannelse i udlandet. For mange studerende kan det derfor være en god idé at finde frem til de fonde og legater, de er kvalificeret til at modtage, hvorefter en plan for afsendelse af ansøgningerne kan laves.

2. Finansieringsbehov

Mange studerende er bekendte med vigtigheden af et godt budget i deres legatansøgning, men finder det besværligt at fastsætte budgettets finansieringsbehov.

Når studerende søger fonde og legater til finansiering af deres uddannelse, da findes finansieringsbehovet ved først at finde frem til de totale udgifter til opholdet, hvorefter ens totale indtægter til uddannelsen fratrækkes. Et finansieringsbehov er dét beløb, som generelt giver muligheden for at modtage legater. Mange studerende er dog i tvivl om, hvorvidt posteringer som “SU-lån”, “SU-gæld”, “opsparing” og øvrige finansielle posteringer med indirekte indflydelse på deres økonomiske råderum også skal medtages i budgettet.

Her kan det anbefales primært at fokusere på alle de indtægter og udgifter, der er direkte relateret til uddannelsen.

3. Bilag omkring andre ansøgte fonde

Mange studerende bruger en del tid og energi på at overveje, hvordan de overfor de enkelte fonde og legater skal dokumentere “andre ansøgte fonde” såvel som de ansøgte beløb. Dette kan der være gode årsager til, idet mange fonde på deres respektive ansøgningsskema efterspørger disse forhold fra studerende. Imidlertid har langt de fleste fonde og legater fri ansøgningsproces, hvilket betyder, at de ikke benytter sig af et ansøgningsskema, og i disse tilfælde vil det være op til den enkelte studerende at redegøre for disse forhold i legatansøgningen. Det er her vigtigt, at antallet af ansøgte fonde og ansøgte beløb er nøje overvejet i forhold til dit finansieringsbehov.

Mange fonde vil nemlig gerne gøre en reel forskel for ansøgere gennem tildeling af et væsentligt legatbidrag. Dog skal det nævnes, at mange fonde også gerne vil se, at du som ansøger har gjort dit bedste for at dække dit samlede finansieringsbehov ved at ansøge flere fonde og legater.

Dette indlæg er skrevet af Søren Madsen, der i over 5 år har hjulpet studerende med at søge fonde og legater som stifter af virksomheden www.fundraising.how.