Letter of Acceptance er det engelske term for dokumentationen for dit udlandsophold. Letter of Acceptance udstedes af din udenlandske uddannelsesinstitution og er dit bevis på, at du rent faktisk skal afsted til udlandet og læse.
Da det kan tage tid at få dokumentationen, er det essentielt at starte din ansøgning i god tid. De fleste fonde og legater kræver en såkaldt Letter of Acceptance, som udstedes af din udenlandske uddannelsesinstitution. Det er deres måde at sikre sig, at du ikke bare skal ud for at tage solbad, men faktisk skal studere. Så husk at spørge om dette dokument lige så snart, du bliver optaget og inden du starter på legatsøgning. Og mens du er i gang, så sørg for også at få en faglig beskrivelse med – nogle legater vil gerne vide, hvad du egentlig skal lave derude.