Find din motivation for legatsøgningen
Det første du skal spørge dig selv om, er, hvad du skal bruge et legat til. Du får ikke et legat til en vild bytur eller shopping med veninderne. Du skal selvfølgelig kunne argumentere for, hvorfor netop du bør få et legat. Ud fra dette grundlag er det også lettere at finde frem til de legater, du har mulighed for at søge. Mange legater er specifikt øremærket til bestemte uddannelsesretninger og formål som udlandsophold eller forskning inden for et bestemt område.
Tjek de store legater først
Vi har udviklet legatsiden på studerendeonline.dk, så du nu får et overblik over en række af de store legater, som ofte har løbende ansøgningsfrister. Mange af disse legater er ikke rettet mod specifikke studieretninger, hvilket gør det muligt for alle at søge. Vær dog opmærksom på, at disse legater også er de mest efterspurgte, og at det derfor ofte vil være nødvendigt at søge flere forskellige for at komme igennem nåleøjet. Tjek ud legater her.
Brug søgemodulet til at sortere
Hvis du går efter mere specifikke legater, så er det en god idé at bruge søgemodulet på sitet, hvor du kan sortere på din uddannelsesmæssige baggrund eller formål med legatet. Det kan også være en god idé, at tjekke legatets geografiske område, da mange legater er geografisk betinget - samt ansøgningsfrister for de enkelte legater. På legatsiden finder du desuden en række legater, som snart har sidste ansøgningsfrist.
Få skrevet en ordentlig ansøgning
Det er vigtigt, at du fokusere på indholdet i din ansøgning, hvis du skal komme i betragtning til et legat. Du kan læse mere om den gode legatansøgning her. Hvis du har brug for inspiration, kan du finde tre eksempler på en ansøgning her: