Jeg blev født for 25 år siden, samme år som Øresundsbroen blev indviet. Jeg anede ikke, hvor vigtig den bro ville blive i mit liv. Jeg hedder Ella og har netop været i praktik i Danmark som svensker. Jeg studerer på Malmö Universitet, og i efteråret 2025 skulle jeg i praktik. Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg gerne ville være i Danmark for at prøve, hvordan det er at bo og arbejde her.
Jeg kan sige, at jeg har fået en meget bedre forståelse for både sproget og kulturen. Danmark og Sverige ligner hinanden meget, men de har også mange forskelle, man ikke tænker over. For det første: alkoholkulturen. I Danmark kan du købe stærk spiritus i din lokale Netto, når du vil, og en kold 6-pack øl kan du købe på 7-Eleven. Og det kan du gøre, når du er over 18 år. Alkohol under 6 % må du købe, når du er fyldt 16. Det føles surrealistisk at man i Danmark kan få rabat på vin i sin Netto-app. I Sverige skal du være 20 år for at kunne købe alkohol i det statsejede Systembolaget, hvor intet er nedkølet, og der gives ingen rabat. Jeg spurgte mine kolleger, om der findes alkoholfri gløgg i Danmark, og de svarede: “jeg tror, det findes", som om man taler om spøgelser.
Danmark er mindre end Sverige, og det synes jeg er hyggeligt. Som dansker kan du besøge din familie, når som helst, for de bor aldrig langt væk (set med svenske øjne). I Sverige kan du ende 12 timer væk, hvis du flytter hjemmefra. Danskere siger også tingene mere direkte, hvilket jeg godt kan lide. I Sverige er vi bange for at træde nogen over tæerne eller sige noget forkert. I Danmark er det mere afslappet. Danskere vil have, at du siger tingene, og de kan blive lidt frustrerede, hvis du holder dem inde. En ting jeg savner fra Sverige er chips og dip, det er slet ikke det samme her. I Sverige har vi dipmix, der blandes med 3 dl svensk “gräddfil” og vi har rigtig mange forskellige chips-smage. Mine venner tager en dipmix med til mig fra Sverige hver gang, de besøger mig.
Det føles lidt mærkeligt at være et sted, hvor ingen nogensinde har hørt om Säffle, landsbyen jeg kommer fra. Ingen her ved, hvordan en värmlänning taler, hvad På spåret er, har hørt Gyllene Tider, hvad Sommarprat er, hvordan det føles at glemme at handle på Systembolaget.
Danmark føles også lidt delt i to: Sjælland med København, og så Jylland. De to steder laver meget sjov med hinanden. Sverige har flere “regioner”, måske fordi det er større. Men Sveriges version af Jylland og Sjælland kan nok sammenlignes med Stockholm og Skåne - eller Stockholm og Norrland.
Jeg har dog været meget i Danmark før praktikken. Jeg har sommerarbejdet i Odense, hvor jeg rejste rundt i hele landet til spinatmarker for at fjerne dårlig spinat. Der så jeg meget af Danmark - blandt andet Danmarks største sten, Skamlingsbanken og Himmelbjerget. Jeg har også arbejdet i Skagen, og jeg har været meget i Danmark med min familie: Aarhus, Legoland, begge Lalandia, Sommerland Sjælland, BonBon-Land, Tivoli, Bakken og Møns Klint. Jeg lytter til Kim Larsen, har festet til Tobias Rahim, digger Minds of 99, har set hele Matador og The Julekalender og fejret J-dag og Sankt Hans. Jeg ved, at æbleskiver ikke er æbleskiver, jeg kender Randers-jokes, og jeg ved, at nogle siger, at Fyn bare er en gennemkørselsvej. (Nej, Fyn er fin.) På en måde kan man sige, at jeg har været udsat for meget Danmark, hvilket har gjort, at jeg føler mig hjemme her.
Jeg har også lært sproget, og det har været rigtig sjovt. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at alle svenskere fortæller mig, at de slet ikke forstår dansk og undrer sig over, hvordan jeg har lært det. Jeg startede med Duolingo, men det giver kun det helt basale. Det jeg virkelig kan anbefale, hvis man vil lære et sprog, er at se videoer om noget, man synes er interessant - men på det sprog, man vil lære, og med undertekster på samme sprog. Det er vigtigt i starten. Jeg så mange danske nyheder med danske undertekster og derefter stand-up. Stand-up kan jeg virkelig anbefale, for der lærer man slang, hverdagsudtryk og kulturelle ting, som man nærmest skal være fra landet for at forstå. Men det allerbedste for at lære et sprog er faktisk at samtale med andre på sproget. Hvis du så siger noget forkert, vil du huske det for altid og aldrig sige det igen. Det har jeg oplevet flere gange i min praktik.
Det føles lidt mærkeligt at være et sted, hvor ingen nogensinde har hørt om Säffle, landsbyen jeg kommer fra. Ingen her ved, hvordan en värmlänning taler, hvad På spåret er, har hørt Gyllene Tider, hvad Sommarprat er, hvordan det føles at glemme at handle på Systembolaget, eller hvad en A-traktor er – ting som alle i Sverige kender til, men som giver blanke blikke her. Kun 30 minutter over Øresundsbroen, og stemningen er helt anderledes. Det er virkelig interessant at tænke på, at alle lande har sådanne ting, man slet ikke kender til, og jeg synes, det er sjovt at opdage, hvad der er almindeligt kendt her, hvad folk laver sjov med, hvad alle har set på TV, og hvad alle ved og kan have til fælles.
Jeg har oplevet minimal, måske faktisk ingen - negativ reaktion på at jeg er svensker. Det er mere det omvendte. Det er måske også fordi, jeg kan tale dansk, men jeg tror, danskerne synes, det er sjovt, når svenskere interesserer sig for Danmark og vil lære sproget. Det er ret fascinerende, at Danmark og Sverige, som de to lande, der har været i krig med hinanden flest gange i verdenshistorien(!), nu har et så godt forhold. Hundredvis af svenskere pendler fra Malmö til København hver dag for at arbejde, og danskerne tager til Sverige for at købe billige varer. Samtidig laver vi sjov med hinanden, og danskerne bliver aldrig trætte af at fortælle historien om, at hvis Øresund fryser til, og svenskerne går over isen, så må danskerne slå dem i hovedet med en pind. Heldigvis fryser isen sjældent, så konflikterne kan blive i de fordummende jokes sagt med et glimt i øjet.
