Uffe Elbæk er en mand med mange titler, hvor både rektor, forfatter, iværksætter og politisk leder indgår. Du kender ham måske fra hans stilling i partiet Alternativet, hvor han var politisk leder i 2013-2019. Eller fra hans nuværende job som medstifter af partiet Frie Grønne. Ifølge Uffe er verden fyldt med røvkedelige jobs. Og den eneste måde at undgå dem på – er at skabe noget betydningsfuldt. Om det så betyder, at dette ”betydningsfulde” ændrer sig over tid.
Jeg møder Uffe en solskinsrig dag på Christiansborg. ”Undskyld jeg er forsinket på den”, siger han noget forpustet, mens han kigger på sin telefon. Det har været en lang dag. Det ene møde har taget det andet, og intet er gået helt efter planen.
”Få opbygget dit netværk. Og nu lyder netværk så FUCKING røvkedeligt. Og Djøf’er agtigt!"
Sådan lyder det fra Uffe, da han er kommet lidt til sig selv. Han småklukker ved lyden af sine egne ord. Sandt er det dog. Uffe har altid været et meget socialt menneske. Ethvert møde har været en potentiel ven eller samarbejdspartner. Som ganske ung uddannede han sig til socialpædagog. Han vidste hurtigt, at det var noget ganske andet, han skulle.
”Jeg vidste det fra den dag, jeg stoppede. For jeg fik ellers en hamrende god afgangseksamen. Dengang tog jeg den kun, fordi det var der, jeg kom ind. Af mangel på bedre med andre ord. Men jeg vidste, at jeg ALDRIG skulle bruge den til det, de havde tænkt”.
”Jeg har aldrig haft en karriereplan”
Sådan lyder det, da jeg spørger ind til, hvordan Uffe som ung lagde sin karriereplan. Drømmejobbet eller drømmeuddannelsen var for den sags skyld heller ikke noget, han tænkte så meget over. Det kan for flere lyde fuldstændig utænkeligt, da det strider meget i mod tidens trend, hvor man allerede i folkeskolen skal have skabt sig en ”karriereplan”. Ifølge Uffe er dette dog også grunden til, at han er kommet så langt.
”Lad nu være med at lægge sådan en 25-års plan for, hvordan jeres karriere skal være. For mange unge er det største problem lige nu, at de går direkte fra ungdomsuddannelserne og ind på de videregående uddannelser. Til dem, der gør det, så siger jeg; UNDGÅ det. Hold FOR POKKER en pause. Fra du er færdig i gymnasiet, og til du starter på dit næste uddannelsesforløb."
"Hvis man ikke kan gøre det mere meningsfuldt, så skal man skynde sig ud."
Hvad gør man så, hvis man faktisk havde lagt en karriereplan – men er kommet i tvivl?
Spørger jeg, velvidende at der med stor sandsynlighed ikke eksisterer et klart svar på spørgsmålet. Efter et par sekunders tænketid svarer Uffe:
”Det er jo ligesådan, hvis man er på en arbejdsplads, hvor det ikke længere giver mening. Altså kan jeg bruge den her uddannelse, så det giver mening? Kan jeg lave nogle projekter, der er mere interessante? Kan jeg tage kontakt til nogle medstuderende, som er sjovere end dem, jeg sidder sammen med nu? Hvis man IKKE kan gøre det mere meningsfuldt, så skal man skynde sig ud. Og så vil jeg sige ligesådan, hvis man går fra ét parforhold til et andet parforhold. Så er det måske meget godt lige at tage en pause.
Find ”The Sweet Spot”
Uffe kigger tilfreds ned på telefonen. Siden interviewet startede, er hans telefon holdt helt op med at forstyrre ham. Han er dog beredt på, at den kan starte hvert andet øjeblik. Det er trods alt den indstilling, som har medført, at han har undgået røvkedelige jobs. Med sine knapt 68 år, næsten folkepensionist, er han ikke i tvivl om, at han valgte den rigtige vej.
”Find noget, du er god til, og noget du har lyst til, og som der er nogen, der har behov for”. Prøv at finde det, som jeg kalder ”The sweet spot”. ”The sweet spot” er det spændingsfelt, hvor disse tre faktorer overlapper hinanden. At man arbejder med noget, man er god til, men som man også har lyst til. For det er ikke altid det samme. Man kan godt arbejde med noget, som man er god til, men som man RØVKEDER sig i. Men hvis man både arbejder med noget, man er god til, og som man har lyst til, og som nogle andre har behov for. Så har man fundet det rigtige sted at starte fra.