Drømte om at redde verden

Er du én af dem, der som barn havde store tanker for fremtiden? I så fald er du ingen undtagelse. Özlem Cekic er beviset på, at det til tider giver mening at holde fast i sine barndomsdrømme – også gennem sit voksenliv. Allerede som barn drømte hun om at redde verden. En drøm som skulle vise sig at blive en form for ledestjerne i hendes uddannelses- og arbejdsliv.

”Jeg forestillede mig, at jeg stod foran en fyldt lastbil. Helt indsmurt i mel, hvid i tøjet, havde en hestehale, og med nogle slidte cowboybukser på. Og så smed jeg simpelthen mel op i denne her lastbil, sammen med andre som arbejdede i velgørenhedsarbejdet i Afrika. Dét var min drøm. Men i mit voksenliv opdagede jeg, at man behøver ikke at tage til Afrika for at redde verden.”

Ingen specifik plan

Cekic har aldrig haft nogen specifik plan for, hvad der skulle ske med hendes fremtid, hvilket blandt andet kom til udtryk da hun skulle vælge uddannelse. Her havde hun mange tanker og idéer, som på én og samme tid var forskellige, men alligevel pegede i samme retning. Hendes valg af uddannelse handlede snarere om, at hun gerne ville hjælpe andre, end om de efterfølgende jobmuligheder.

Livet indeholder rigtig mange muligheder. Og hvis man på forhånd låser sig fast, snyder man sig selv for alle de sjove og meningsfulde oplevelser, livet også byder på.

Hun startede med gerne at ville læse medicin. Dette blev dog hurtigt taget af bordet, da Cekic ikke var tilstrækkeligt stærk i engelsk, og hun anså ikke ekstraundervisning som en realistisk mulighed. Så ville hun gerne være jordemoder, men havde ikke snittet på 10,8, der dengang var adgangskravet for at komme ind på studiet. Det var derfor med drømmen om at hjælpe andre og ønsket om at læse videre til jordemoder, at Cekic valgte at læse til sygeplejerske.

”Men så skete der jo det, at jeg som sygeplejestuderende kom i praktik inden for psykiatrien, og jeg blev simpelthen HELT VILDT forelsket i psykiatrien.”

Ganske kort tid efter hun var færdiguddannet, søgte Cekic tilbage til den samme afdeling, hvor hun havde været i praktik. Som tiden gik, blev hun løbende mere påvirket af den virkelighed, hun mødte gennem jobbet som sygeplejerske. Fx oplevede hun, hvordan børn og unge med psykiske sygdomme var på lange ventelister for at modtage den nødvendige hjælp. Så I ønsket om at lave om på denne virkelighed blev hun derfor mere politisk engageret.

Langt de fleste mennesker siger ja til at hjælpe. Jeg har faktisk aldrig mødt nogen, der sagde nej

I 2007 blev hun valgt ind i Folketinget som en af de første kvindelige politikere med anden etnisk baggrund end dansk. Dér var hun så de følgende 8 år. Gennem sit politiske arbejde kæmpede hun for at gøre verden til et bedre sted. Som Cekic selv beskriver det, var hendes drøm bestemt ikke uden problemer. Lige så banal, som den umiddelbart kan lyde, lige så svær er den at udføre i praksis.

”Der er UTROLIGT mange udfordringer på vejen. Det var der jo også på min. Som kvinde møder man en modstand, når man bevæger sig ind i de miljøer, der er meget mandsdominerede. Der er sexisme, racisme, forskelsbehandling […]”

I 2015 opnåede Cekic ikke genvalg til Folketinget, trods et stort antal personlige stemmer. Hun trak sig derfor fra politik for at stifte bevægelsen Brobyggerne, center for dialog kaffe, hvis primære formål er at værne om demokratiet. I dag udlever hun sin barndomsdrøm ved at skabe retfærdighed gennem dialog.

Manglede rollemodeller

Selvom Cekic lod barndomsdrømmen guide uddannelse og karriereliv, har vejen ikke været nem. For én ting er at have en drøm, noget andet er at føre den ud i livet. Som ung savnede Cekic ofte nogle rollemodeller. Selv kommer hun fra et ufaglært hjem og havde derfor ingen til at vise hende den akademiske verden. Med en mor, der var rengøringsdame, og en far, som havde lært at læse og skrive i militæret, var der ikke meget fokus på det boglige på hjemmefronten.

Jeg ville ØNSKE, at jeg havde været bedre til at RÆKKE UD.

Så mens klassekammeraterne tog til uddannelsesmesser og informationsmøder med deres forældre, måtte Cekic selv søge den nødvendige information.

”Jeg tror, at jeg som ung måske savnede mest at have nogle vejvisere omkring mig. Altså nogle mentorer, nogle voksne, som vidste noget om uddannelse og jobmuligheder.”

Ræk ud

Ifølge Cekic bør du derfor aldrig være bleg for at række ud - også selvom der umiddelbart ikke er nogen i dit netværk, som kan vejlede dig. Hvis du har en drøm, men ikke aner, hvordan du fører den ud i livet, bør du være god til at fange de mennesker, der kan hjælpe dig på vej.

”Jeg tror, at mange unge fra ’ikke særligt bogstærke hjem’ kan genkende følelsen af ikke at have nogle, der kan vejlede dem. I stedet for at blive meget ked af det, man ikke har, så kig rundt og sig: Okay, hvem kan så give mig det? […] Langt de fleste mennesker siger ja til at hjælpe. Jeg har faktisk aldrig mødt nogen, der sagde nej.”

Succes lugter af armsved

Selv om det umiddelbart kan virke grænseoverskridende og måske ligefrem ubehageligt at henvende sig til fremmede for rådgivning, så kan det være en genvej til at opnå din drøm. Skal drømmen blive til virkelighed, bliver du i det hele taget nødt til at gøre en indsats for den. Ikke kun ved at række ud efter hjælp, men også ved at knokle. Du vil møde masser af modstand - men ifølge Özlem Cekic er dette kun en fordel;

”Succes lugter af armsved […] Og så skal man huske, at den modstand vi møder, den gør os kun dygtigere.”