Forestil dig, at du hverken er særligt dygtig med dit hoved - eller dine hænder. Hvad gør du så? Det var på et tidspunkt vilkårene for Eske Willerslev, men så fandt han sin egen vej.

Præstationspres

Eske Willerslev voksede op i et akademisk miljø i udkanten af København med begge sine forældre og søskende, heriblandt tvillingebroren Rane Willerslev. Hans mor var underviser, og hans var far var ansat som historiker ved Københavns Universitet. Allerede som barn og ung mærkede han et præstationspres. Både fra sine forældre, men også fra samfundets side.

”Altså jeg tænker tilbage på min barndom og det meste af min ungdom som en meget bekymrende tid. Fordi der hele tiden var forventninger – og forventninger, som jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til.”

Pest eller kolera

Presset blev bestemt ikke mindre af, at Eske havde svært ved at finde ud af det faglige.
Som barn og ung havde han svært ved det boglige, og det praktiske faldt ham heller ikke særlig nemt. Som han selv beskriver det, var det ligesom pest eller kolera.

”Jeg HADEDE at gå i folkeskolen. Jeg var ikke særligt god i skolen, og jeg fik også relativt dårlige karakterer. […] Jeg var heller ikke god med mine hænder. Så det var ikke fordi, at jeg var særligt praktisk anlagt. Jeg kom ligesom ud af den her folkeskole uden rigtigt at kunne noget.”

Ville være pelsjæger

At han efter folkeskolen tog på gymnasiet, var derfor også mere af nød end af interesse. Egentlig sagde de boglige fag ham ikke en dyt. På grund af hans bagland lå det mere naturligt for ham at tage på gymnasiet end at blive håndværker. På trods af at han, ifølge ham selv, ikke havde anlæg for nogen af delene.

Jeg var bare ikke så god til at lære noget på den måde, som man dengang gjorde det i skolen.

Der var dog én ting, som trak ved at tage på gymnasiet: Friheden. Eske havde, siden han var barn, drømt om at blive pelsjæger, indianer eller eventyrer. Ved at tage en gymnasial uddannelse øjnede han en mulighed for at udøve nogle af disse drømme. Dette valg skulle vise sig at have signifikant indflydelse på hans fremtid.

”Min far var ansat ved universitetet, som historiker. Og et eller andet sted kunne jeg godt se, at det gav en ret stor grad af frihed. Og så kan man sige, at jeg var ret nysgerrigt anlagt. Og det var ikke fordi, jeg ikke gerne ville lære noget. Jeg var bare ikke så god til at lære noget på den måde, som man dengang gjorde det i skolen.”

Måtte arbejde dobbelt så hårdt

Da han kom på gymnasiet, vendte bøtten dog. For første gang i sit liv opdagede Eske en glæde ved at lære noget skolefagligt. Modsat folkeskolen oplevede han for første gang at blive taget alvorligt af sine undervisere. Han begyndte at interessere sig mere for de naturfaglige fag, men var samtidig interesseret i humanistiske problemstillinger. Drømmen om at læse på universitetet begyndte at forme sig og blev dag for dag mere realistisk. For at kunne følge med var Eske dog nødt til at arbejde dobbelt så hårdt som sine medstuderende.

”Og så opdagede jeg så også, at hvis jeg lagde meget arbejde i det, så kunne jeg faktisk blive rigtig god til det. Så kan man godt lære det. Selvom det ikke var noget, som lå specielt naturligt. Altså det her med at læse, jeg var også sådan lidt halvt ordblind. […] Så jeg var nødt til at sige til mig selv: Det kan godt være, at der er nogen i klassen, der er bedre end dig. Men hvis jeg lægger dobbelt så meget arbejde i det som dem, så kan jeg blive lige så god. Og det er så en strategi, jeg har brugt lige siden.”

Sæt dig konkrete mål

Ifølge Eske Willerslev har det været essentielt for ham hele tiden at sætte sig selv konkrete mål. Både langsigtede og kortsigtede mål. Det er disse mål, som løbende har givet ham drivkraft til at kunne udfolde sine drømme:

  • Hvad er det, jeg gerne vil?
  • Hvad er det, jeg gerne vil opnå?
  • Hvor er det, jeg gerne vil være?

Forudsætningen for at du kan tage nogle ordentlige valg, det er, at du har ét eller andet langsigtet mål.

Han fremhæver dertil vigtigheden af at have disse pejlemærker igennem hele livet. Både i forhold til jobtilbud, men også i forhold til andre muligheder, som livet kan tilbyde. Han indrømmer dog, at det har taget sin tid for ham at lære. At det umiddelbart ikke er noget, man bliver undervist i på universitetet.

”Det er vigtigt, at man prøver at sætte sig nogle mål. Forudsætningen for at du kan tage nogle ordentlige valg, det er, at du har ét eller andet langsigtet mål. Det kan godt være svært for nogle mennesker. Men det er vigtigt. Og hvis man ikke har det, så gælder det om, at man begynder at tænke over det.”

Eske Willerslev fremhæver også vigtigheden af at bruge den nødvendige tid på at lære sig selv at kende. Hvilket kan være på godt og ondt.

”Hvad er dine styrker, og hvad er dine svagheder? Der er ingen mennesker, der er ren styrke. Og for den sags skyld… hvor de egenskaber kommer som en styrke, dér er der også en svaghed knyttet til det. Det er ikke sådan, så man skal sige, at ’den person er meget bedre end den anden person’. Fordi alle har styrker, og alle har svagheder.”

Hvis man er i stand til at identificere sine styrker og svagheder, står man stærkere for fremtiden. Omvendt risikerer man, at målet bliver uklart, hvis man ikke gør dette. Det er vigtigt at have et pejlemærke, for at kunne sige: ”ER det her det rigtige for mig?”. Har du et mål, kan du komme igennem det meste – også selvom du umiddelbart hverken er fagligt eller praktisk anlagt.