Når man er studerende, kan det føles som om karrieren først begynder efter sidste eksamen: opgaverne skal afleveres, pensum overleves og specialet skrives. Arbejdsmarkedet må væbne sig med tålmodighed og vente ude i horisonten.
Men sådan fungerer det sjældent i praksis. De valg, du træffer under studiet, får betydning for de muligheder du får bagefter og det gælder også dine studiejobs, praktikforløb, projekter og de mennesker, du møder undervejs.
Studiejob betyder noget - men ikke på samme måde for alle
Et relevant studiejob er en stærk vej ind på arbejdsmarkedet. Det giver erfaring, kontakter og konkrete opgaver, du kan tale om i ansøgninger og til samtaler. Analyser peger også på, at studerende med studierelevante job ofte kommer hurtigere i beskæftigelse efter uddannelsen. Her er det dog vigtigt at sige højt: Ikke alle uddannelser har lige mange oplagte studiejobs - nogle fagområder har mange virksomheder, der ansætter studentermedhjælpere, mens andre har færre tydelige veje ind. Her kan relevant erfaring komme fra projekter, praktik, forskning, frivilligt arbejde eller samarbejde med eksterne organisationer.
Kort sagt, det handler om at samle erfaringer, der kan oversættes til noget, en arbejdsgiver forstår.
Din erfaring skal kunne læses udefra
Som studerende kan du let komme til at undervurdere det, du faktisk har lært. Måske har du lavet et projekt med dataanalyse, skrevet en større rapport, planlagt et event, arbejdet med borgere, kunder eller brugere, undervist andre, lavet research eller været med i en frivillig organisation. For dig føles det måske bare som en del af studiet, men for en arbejdsgiver kan det være tegn på ansvar, metodeforståelse, formidling, analyse, samarbejde eller projektstyring. Gør det nemt for dem at gennemskue dine erfaringer i din jobansøgning; i stedet for at skrive:
“Har skrevet bachelorprojekt om bæredygtighed.”
angiv hellere:
“Har arbejdet med research, analyse og formidling i projekt om bæredygtighed, herunder indsamling af materiale, strukturering af data og præsentation af konklusioner.”
Og i stedet for:
“Frivillig i studenterorganisation.”
kan du skrive:
“Har planlagt aktiviteter, koordineret med frivillige og kommunikeret med deltagere i forbindelse med arrangementer for studerende.”
Det handler ikke om at gøre din erfaring forståelig for arbejdsgiveren. Hvis du ikke selv forklarer, hvad du har lært, risikerer du, at værdien forsvinder mellem linjerne.
Tænk over, hvilken vej du bygger op til
Du behøver ikke have en færdig karriereplan på første semester, men det er en god idé løbende at spørge dig selv, hvilken retning dine valg peger i.
Vil du gerne tættere på kommunikation, analyse, undervisning? Måske er det IT, forskning eller økonomi, der trækker? Så prøv at vælge aktiviteter, der giver dig bare lidt erfaring i den retning, som fx:
- et studiejob med fagligt overlap
- praktik eller projektorienteret forløb
- specialeskrivning i samarbejde med en virksomhed eller organisation
- frivilligt arbejde med relevante opgaver
- kurser, cases eller projekter med ekstern kontakt
- netværk, events eller karrieremesser inden for dit felt
Hvis du ikke har et relevant studiejob
Et studierelevant job er selvfølgelig bedst, hvis du kan få det. Men andre studiejobs kan stadig give værdifuld erfaring med ansvar, kundekontakt, planlægning, service og samarbejde. Det vigtigste er, at du formulerer erfaringen, så arbejdsgiveren kan se, hvad den kan bruges til:
I stedet for:
“Har arbejdet i butik ved siden af studiet.”
kan du skrive:
“Min butiksjob har givet mig erfaring med kundekontakt og problemløsning i travle perioder og samarbejde med kolleger på tværs af vagter.”
Det gør erfaringen mere relevant, uden at du prøver at gøre den til noget, den ikke er.
Det vigtigste er at være bevidst
Karrierevalg sker ikke kun, når du vælger uddannelse eller sender din første ansøgning som nyuddannet. De sker også, når du vælger studiejob, siger ja til et projekt, prioriterer praktik, engagerer dig frivilligt eller begynder at tale med folk uden for universitetet. Så spørg dig selv undervejs:
- Hvilke opgaver har jeg prøvet kræfter med?
- Hvilke kompetencer kan jeg dokumentere?
- Hvilke brancher eller funktioner bliver jeg mere nysgerrig på?
- Hvordan kan jeg forklare mine erfaringer, så de giver mening for en kommende arbejdsgiver?
Jo bedre du kan definere dine valg, interesser og erfaringer under studiet, desto lettere bliver det senere at vise arbejdsgiveren, hvad du faktisk kan bidrage med.
Held og lykke med jobsøgningen!
