At studere i udlandet handler ikke kun om at opnå et stykke papir med en uddannelsestitel. Det kan du opnå ved at bo i dit eget land. Men når du studerer i udlandet, opnår du samtidig hele oplevelsen af at bo i og tilpasse sig et nyt sted og en ny kultur langt væk fra hjemmet. For slet ikke at nævne, at uddannelseskvaliteten generelt er ret høj, og at visse uddannelser kun tilbydes i udlandet.

Et udlandsstudie vil sandsynligvis ændre dit liv på flere måder, end du kan forestille dig her og nu. Du vil sikkert endda forandre dig som person i kraft af de mange impulser fra en anderledes kultur og et anderledes studiemiljø. Du kan muligvis ikke se disse ændringer selv, men spørg nogle af dine nære venner og familiemedlemmer, der møder dig, efter at du har brugt tid på at studere i udlandet, så vil du opdage, hvad vi mener.

Kom til MASTER-EVENT i oktober 2019

QS afholder sit årlige og meget populære Master-event den 31. oktober 2019 på Hotel d'Angleterre i København. Her kan du møde en række udenlandske universiteter og deltage i personlige samtaler, forelæsninger, seminarer og ansøgningsvejledning.

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.

Klik her for mere information og tilmelding


Her er fem af de vigtigste og mest positive måder hvorpå et udlandsstudium sikkert vil ændre dit liv:

1. Du lærer, hvordan du lever på egen hånd

Selvom du måske ikke er vant til at bo alene, kommer du sandsynligvis til at opleve det i en kortere eller længere periode, mens du studerer i udlandet. Og så finder du ud af, at tingene ikke altid kommer let.

Fra madlavning af dine egne måltider til rengøring af værelset eller lejligheden. At holde dig opdateret med studiet, mens du finder deltidsarbejde og overholder et budget. Der er meget at forholde sig til på én gang – og du er nødt til at få styr på alle aspekter i en fart.

På mange måder er det sjovt at lære at leve på egen hånd. Det ser måske ikke altid ud på denne måde, men når du begynder at tage dig af alt selv, bliver dit liv mere organiseret og disciplineret.

2. Du lærer at respektere mangfoldighed og styrke dit netværk

Mens du studerer i udlandet, møder du mennesker ikke kun fra værtslandet, men også fra andre lande, som er lige så ambitiøse, motiverede og energiske som dig. Internationale studerende har mulighed for at møde venner og kolleger med en lang række etniske og sociale baggrunde. Og det er her, du ikke kun lærer mere om nye kulturer, men også begynder at respektere mangfoldighed.

Den sande værdi af mangfoldighed kan nemlig som regel kun rigtigt forstås, når du bor og færdes blandt mennesker fra andre lande og kulturer. Dette udvikler også et stærkt internationalt netværk, som helt sikkert vil være nyttigt i den senere fase af din karriere.

3. Du vil begynde at tænke stort

For mange er beslutningen om at studere i udlandet nervepirrende. Det er helt naturligt, og især hvis du måske aldrig har set ret langt ud over dit eget nærområde og altid har tilbragt livet i din komfortzone.

At studere i udlandet betyder at bryde væk fra det, du kender, da du helt sikkert vil komme til at opleve udfordringer, som du aldrig havde forestillet dig. Men det er netop det skønne ved det.

Når du først har besluttet dig for at tage springet, vil du sandsynligvis føle dig forpligtet til at gennemføre. Og når du gør det, når du møder og overvinder mange små og store udfordringer, så vil du helt automatisk udvikle en større og større selvsikkerhed og selvtillid.

Og netop den læringsproces er virkelig vigtig for at øge dine fremtidige chancer i din akademiske karriere og på jobmarkedet. Og på samme tid giver selvtilliden dig mulighed for at tænke stort. Du vil ikke længere være så bekymret for ’hvis’ og ’men’, når du drømmer om fremtiden, fordi du ved, at du er i stand til at overvinde stort set alle forhindringer.

4. Du udvikler nye perspektiver på verden

Vi har alle hørt forskellige ting om forskellige lande, kulturer og religioner. Vi er dog som regel ikke engang kommet tæt på at opleve noget af det. Så hvorfor udvikle forudfattede meninger?

Det er kun, når du begynder at se verden fra et andet perspektiv via nye oplevelser, at du muligvis begynder at stille spørgsmålstegn ved disse forudgående overbevisninger. Når du faktisk oplever noget på egen krop, udvikler du et helt nyt perspektiv, og som regel er det anderledes end dine forudfattede meninger - så længe du vælger at være åben.

5. Du vil udvide dine horisonter

Når du studerer i udlandet, er mulighederne uendelige. Så måske er en Master-uddannelse det næste trin i din fremtidige karriere?

Du kan naturligvis udføre en masse research online og gennem universitets informationspakker. Men det er meget lettere at lære om universiteterne og deres Master-programmer ved at møde de optagelsesansvarlige personligt. På den måde kan du stille alle de spørgsmål, du har brug for, og bedre afgøre, om en Master-uddannelse i udlandet skal være en del af din fremtidige karriere.

Og det er der netop mulighed for torsdag den 31. oktober 2019, når QS World Grad School Tour kommer til Hotel d’Angleterre i København. Der er gratis adgang, og på messen har du chancen for at møde optagelsesansvarlige fra Topuniversiteter som Universitá Bocconi (IT), IE Business School (ES), ESCP Europe Business School (DE), Fordham Gabelli School of Business (USA), Hult International Business School (UK) og mange flere!

Udover messen vil der være informative forelæsninger, seminarer, ansøgningsrådgivning og en unik mulighed for at ansøge om del i en stipendiepulje på 7 millioner dollars. Indgangen er gratis, men der er kun få ledige pladser, så husk at tilmelde dig hurtigst muligt.

 

Kom til MASTER-EVENT i oktober 2019

QS afholder sit årlige og meget populære Master-event den 31. oktober 2019 på Hotel d'Angleterre i København. Her kan du møde en række udenlandske universiteter og deltage i personlige samtaler, forelæsninger, seminarer og ansøgningsvejledning.

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. 

Klik her for mere information og tilmelding.