I Danmark har vi et bredt udvalg af studiebyer, som tilbyder mange ressourcer for studerende. Er du til god transport, aktivt byliv, uddannelseskvalitet, eller er der noget helt fjerde i dit blik? Dette er nogle af de mange parametre, som en studieby kan blive bedømt på. Men hvilke er de bedste?

Aarhus tager sejren i 2023

På mange af de angivne punkter i undersøgelsen, scorede Aarhus højt blandt de studerende. Med en by, der tilbyder store muligheder for et attraktivt byliv, og god faglighed samtidig med et robust transportsystem, er det ikke svært at forstå populariteten.

Samtidig tilbyder Aarhus mange muligheder for arbejdserfaring. Både under og efter studiet. Med over 3.000 studiejobs opslået hvert år, er det muligt at få nogle gode hak på CV’et.

Nogle gange kan dagene også blive lidt lange, og du trænger til at slå dig løs. Heldigvis så deler du Aarhus med over 50.000 andre studerende, som gør bylivet til en stor fornøjelse. Med 451 barer og cafeer er der altid plads til dig og vennerne.

Alt det ovennævnte er meget vigtigt, men kan du så også komme nemt rundt? Der er jo mange steder at besøge. Samtidig med at det har vist sig, at unge prioriterer god transport frem for byliv og faglighed i de senere år. Heldigvis ligger Aarhus helt i top på en førsteplads, når det kommer til transport. Så du kan altid nemt komme rundt til studie og venner.

"Hos studentum.dk er vi rigtig glade for, at vi for femte år i træk har mulighed for at kåre Årets Studieby. Formålet har fra starten været at hjælpe de unge i deres uddannelsesrejse og i valget af kommende studieby. Vi står med en gruppe unge, der har oplevet lock-down under slutningen af deres folkeskole, eller imens de er gået på deres gymnasiale uddannelse. Hos studentum.dk følger vi de uddannelsessøgende tæt, og det er rigtig spændende at se, hvordan unges prioriteter rykker sig år for år."
- Tine Dührr, Communications Manager ved Keystone Education Group Danmark

Danmarks top 10 studiebyer

Måske går turen ikke lige til Aarhus for dig. Det kan der være mange grunde til. Derfor er det heldigt, at Danmark har mange andre skønne studiebyer at vælge imellem. Dette års top 10 lyder sådan:

  1. Aarhus
  2. København
  3. Aalborg
  4. Odense
  5. Svendborg
  6. Esbjerg
  7. Vejle
  8. Viborg
  9. Sønderborg
  10. Herning

 

Om undersøgelsen

Har du lyst til at læse mere omkring processen og dybdegående tanker om byerne, så kan du se mere her:

Kåring og by-portrætter: https://www.studentum.dk/aarets-studieby/

Metode og bedømmelseskriterier: https://www.studentum.dk/aarets-studieby/arrets
studieby-metode-18584

 


Find studiejob i din by

 Se alle studiejob