Når unge vælger studieby, er det ofte de store byer, der løber med opmærksomheden. Men nye tal fra studentum.dk peger på en overset fordel ved Danmarks mindre studiebyer: markant lavere boligpriser - og dermed et helt andet økonomisk råderum i hverdagen.
I forbindelse med kåringen af Årets studieby 2026 har studentum.dk analyseret huslejeniveauet i 42 studiebyer baseret på data fra husleje.dk. Resultatet viser, at studerende i nogle byer kan få op til tre gange så meget bolig for pengene sammenlignet med de dyreste studiebyer.
Her får du som studerende mest for pengene
Særligt mindre og mellemstore studiebyer markerer sig med lave boligpriser:
📍Lemvig: 68,38 kr. pr. kvm.
📍Frederikshavn: 69,36 kr. pr. kvm.
📍Skive: 69,57 kr. pr. kvm.
📍Tønder: 69,59 kr. pr. kvm.
📍Grenå: 73,64 kr. pr. kvm.
Her er huslejen ikke den dominerende post i budgettet, hvilket giver plads til mere end bare det nødvendige.
Et andet studieliv – ikke bare en billigere bolig
De lavere boligpriser handler nemlig ikke kun om økonomi, men om hverdagen som studerende. I mange mindre studiebyer er afstandene korte, boligmarkedet mindre presset, og det er ofte lettere at finde en bolig. Det kan skabe en mere overskuelig hverdag, hvor økonomisk pres fylder mindre.
Samtidig viser undersøgelsen bag Årets studieby 2026, at det gode studieliv ikke kun findes i de største byer. Flere mindre byer klarer sig stærkt på parametre som socialt miljø og trivsel.
Storbyer har muligheder – men til en høj pris
I den anden ende af skalaen ligger de største studiebyer, hvor boligpriserne er markant højere. København og Frederiksberg topper med omkring 222 kr. pr. kvm., mens flere omegnskommuner også ligger højt.
Det betyder, at mange studerende i de største byer må bruge en stor del af deres SU på husleje – ofte med behov for studiejob eller ekstra indkomst.
Et valg af livsstil
Forskellene mellem studiebyerne handler derfor ikke kun om pris, men om prioriteringer. Når man vælger studieby vælger man nemlig på sin vis også din hverdag, man ønsker. Og for nogle er storbyens muligheder afgørende, men det for andre er vigtigt at have en økonomi, der giver mere fleksibilitet i hverdagen. Her er Danmarks billigste studieboliger
Om undersøgelsen
Analysen er baseret på gennemsnitlige kvadratmeterpriser fra husleje.dk i 42 studiebyer og indgår i studentum.dk’s kåring af Årets studieby 2026. Kåringen bygger på svar fra 962 unge, der har vurderet studiebyer ud fra blandt andet boligpriser, studiemiljø og karrieremuligheder.

